"Bande" går til kamp for vandet: Vil redde fisk i kritisk tilstand

Den Sjællandske Grusbande er nervøs for bækørredens tilstand i de danske vandløb og vil gøre en indsats for at redde bestanden.

Der er bekymrede miner hos Den Sjællandske Grusbande. De er gået i alarmberedskab for at redde bestanden af bækørred.

Derfor har banden arrangeret en temadag i Roskilde, hvor man vil finde en løsning på at sikre bækørredens fremtid.

- Problemet er, at rundt omkring i landet var bestanden tidligere kraftig, og man kunne til enhver tid fange bækørred i de danske vandløb. Det kan man ikke længere, for bestanden er gået tilbage, fortæller bandeleder i Den Sjællandske Grusbande Rune Hylby til TV 2 Lorry.

Banden er ikke en rigtig bande. Der er tale om en gruppe af 840 frivillige, der laver vand- og fiskepleje. De forsøger blandt andet at gøre det attraktivt for bækørreden at blive i de danske vandløb ved at smide grus i vandet, så fiskene kan formere sig og dermed fandt de på navnet, Den Sjællandske Grusbande.

Flere årsager til presset bestand

Overalt i Danmark er ørredbestanden af stor betydning for landets lystfiskere, der både fisker efter ørreder i vandløb, søer og ikke mindst langs kysten.

Men i de senere år er bækørredbestanden gået tilbage, og særligt de store bækørreder mangler i mange vandløb.

Rune Hylby peger på flere årsager til, at bestanden er presset.

- Man har fjernet spærring, så mange af fiskene har mulighed for at søge ud i havet, skarven har fået færten af bækørred, og kommunen har gravet, så vandet kan løbe så hurtigt så muligt, så der ikke er vand på markerne hos landmændene, forklarer lederen af Den Sjællandske Grusbande.

Men er det ikke okay at lukke bækørreder ud i havet, samt at kommunen sikrer, at landmændenes marker ikke bliver oversvømmet?

- At man åbner op til havet er rigtig fint, men det har en konsekvens for de store bækørreder. De får rigtig svært ved at blive gamle i et vandløb, siger Rune Hylby.

Vil lave udvalg

Rune Hylby håber på, at den arrangerede temadag i Roskilde vil give løsninger på, hvordan bækørreden fortsat kan leve i de danske vandløb.

- Jeg vil gerne have, at vi får lavet en værktøjskasse således, at man kan plukke værktøjer, som kan hjælpe med at bevare bestanden, som kan sikre, at der er gode levevilkår. Jeg tænker, der skal nedsættes et udvalg, som skal kigge nøjere på det.

Temadagen finder sted den 19. januar i Byens Hus i Roskilde. Her vil flere fagpersoner deltage og fortælle om bækørredbestandens tilstand.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

legeplads-skodsborg

Corona-slid i naturen: Nu skal der hyres til at renovere

Arkivfoto

playInsekthotel skal fremme naturen langs jernbanen

svo dykker skrald1

Øldåser og bildæk lå på havbunden - historisk antal frivillige gav en hånd med

20170801-154119-4-1920x1281we

Nu er Strandengen fredet: Alligevel vækker afgørelse bekymring

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere