Stik mig nøglerne: Sådan blev spritstiv vanvidsbilist stoppet

En vanvidsbilist blev søndag stoppet med hjælp fra en bilist, der fulgte efter den slingrende bil i Rødovre. Det oplyser Vestegnens Politi.

Promillen var alt for høj og kursen aldeles slingrende, da en bilist søndag begav sig ud på vejene omkring Rødovre.

Takket være en vaks medborger blev bilisten - med en promille på langt over to - nemlig stoppet, inden det gik galt. 

Det oplyser Vestegnens Politi på Twitter.

Den vakse borger fik øje på en bil, der slingrede voldsomt og tog derfor kontakt til politiet.

Herefter fulgte vedkommende efter den slingrende bil.

- Da kørslen endte på en cykelsti, fratog borgeren nøglerne til bilen fra føreren, skriver politiet.

Bil beslaglagt

Kort efter kom patruljen frem og kunne anholde pågældende.

Politifolkene konstaterede, at der var tale om en meget beruset spritbilist. Da promillen var langt over to, blev bilen på stedet beslaglagt.

- Stor tak til den gode borger der tog affære!, skriver politiet.

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.

  • Særligt hensynsløs kørsel.

  • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.

  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover.

  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.

  • Udvalgte strafskærpelser for vanvidskørsel efter færdselsloven – trådt i kraft 31. marts 2021.

  • Kap- og væddeløbskørsel er skærpet fra bøde til fængsel. Kap- og væddeløbskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år efter færdselsloven.

  • Skærpelse af straffen til fængsel for de groveste hastighedsforseelser - dvs. hvor hastigheden er 200 km/t. eller derover eller mere end 100 procent for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 km/t.

  • Overtrædelserne vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik