- Hvordan det er endt her, det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Kunstner og miljøaktivist Bodil Fosgaard hiver to sorte affaldssække frem fra busken i vejkanten. De indeholder madaffald, flasker og sågar brugte bleer.
- Jeg synes, det er sørgeligt og trist. Nu må det altså være på tide, at politikerne kommer på banen, siger hun.
TV 2 Lorry har de seneste måneder modtaget flere henvendelser, der angår skrald og affald langs motorvejene.
I februar 2020 viste tal fra Vejdirektoratet da også, at mængden af affald i vejkanten var steget markant fra 2014 til 2020.
Og kalenderskiftet til 2021 har ikke fikset problemet. Torsdag lancerede Vejdirektoratet en ny kampagne sammen med Miljøstyrelsen og Søværnskommandoen, der skal få særligt bilisterne til at ændre adfærd.
Fakta: Affald og skrald i naturen
Hvert år opsamles cirka 700 tons affald langs de danske statsveje.
Vejdirektoratet bruger årligt mere end 11 millioner kroner på at opsamle affald langs statsveje og på rastepladser.
Cigaretskod er den type affald, der smides allermest af. Ét cigaretskod er op til fem år om at blive nedbrudt.
Andre typer af affald, der typisk bliver fundet i vejkanten, er take-away emballage, øl- og sodavandsdåser og plastikposer.
Flere end 90 procent af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald i naturen.
Alligevel svarer 11 procent, at de har smidt affald på gaden, i naturen eller vejkanten.
Kilde: Vejdirektoratets kampagne "Tak for ingenting ... i vejkanten"
Problemet er størst i hovedstadsområdet
Kampagnen har fået navnet "Tak for ingenting", og ifølge Michael Ebbesen, der er områdechef med ansvar for drift og vedligeholdelse i Vejdirektoratet, skal den gøre op med de 700 tons affald, Vejdirektoratet hvert år samler ind langs danske statsveje.
- Vi ser, at niveauet af affald ligger nogenlunde konstant på omkring 700 tons om året. Jo tættere vi kommer på Storkøbenhavn, jo mere samler vi op, fordi problemet er størst, hvor trafikintensiteten er størst, siger Michael Ebbesen til TV 2 Lorry.
Tilbage i 2018 blev der justeret i Vejdirektoratets såkaldte serviceniveauer, der blandt andet dikterer, hvor meget affald der må ligge i vejkanterne. Niveauerne blev sænket for at spare penge på driften.
Var det den rigtige beslutning at sænke serviceniveauet i 2018, når problemet ikke er blevet mindre?
- Samlet set er det rigtigt, at problemet er konstant. Med udgangspunkt i de bevillinger, der bliver givet til drift af statsvejene, er vi ude i en prioritering. Vejdirektoratet arbejder ud fra forskellige scenarier for, hvor rent der skal være, og det er politisk afstemt. Det er samlet set vores vurdering, at det er det rimelige niveau i forhold til økonomien, siger Michael Ebbesen.
- Der skal ikke være tvivl om, at vi gerne ser et bedre renholdsniveau. Vi anser det som en fælles opgave forstået på den måde, at vi med kampagnen gerne vil appellere til, at man er bevidst om ikke at smide affald langs vejene og i naturen, tilføjer han.
Vejdirektoratet bruger 11 millioner på oprydning af skrald hvert år.
Derfor skal der siges tak
"Tak for ingenting ..."-kampagnen vil forsøge at ændre borgernes adfærd ved at rose dem, der ikke smider affald i naturen, i havene eller langs vejene, hvor det sviner og forurener.
- Vi ved, at plastik i havet ødelægger hele jordens økosystem, at et cigaretskod smidt i græsset er op til fem år om at nedbrydes, og at efterladt affald langs vejene koster millioner om året i opsamling og rengøring. Derfor lancerer vi denne kampagne for at sikre, at en tur ud i det fri ikke forstyrres af tomme plastikflasker, og at vi kan køre en tur på motorvejen uden at blikket generes af synet af affald i vejkanterne, siger transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.
Ifølge de tre myndigheder, der står bag kampagnen, er der en vigtig pointe i, at kampagnen indledes med et "tak" og ikke "stop" eller "skam dig".
- Vi ønsker at sige tak til alle dem, der hjælper med at skåne miljøet, redde dyrene og spare os for en masse penge. Eller sagt på en anden måde: Tak til dig, der hjælper med at holde landet fri for affald, så vi alle kan nyde det uden forstyrrelser, lyder det fra transportministeren i pressemeddelelsen.
Kampagnen kan ikke stå alene, mener aktivist
Bodil Fosgaard er glad for, at den nye kampagne sætter fokus på problemet, men ifølge hende mangler der en økonomisk prioritering.
- Jeg har set tilbage på flere års kampagner med lignende budskaber, hvor det er blevet sagt, at "danskerne bare skulle have et venligt puf" til at ændre adfærd. Det siger mig noget om, at vi ikke er kommet meget videre, siger hun til TV 2 Lorry.
- Kampagnen kan ikke stå alene. Der bør prioriteres nogle penge til også at fjerne alt det affald, der ligger derude i forvejen. Det er politikerne, der vælger hvor meget økonomi, der skal lægges i det her område, tilføjer hun.
TV 2 Lorry har spurgt transportminister Benny Engelbrecht, hvorfor der ikke tilføres flere penge til oprydningen.
- Det vil ikke være en optimal løsning på problemet med skrald i naturen, at vi kun giver flere penge til oprydning. Der bør slet ikke være skrald langs vejene og i vandet i første omgang, svarer ministeren i en mail til TV 2 Lorry.
- Det er trods alt ikke raketvidenskab, at skrald hører til i skraldespanden og ikke i naturen. De penge, myndighederne bruger på oprydning, kan bruges bedre andre steder, hvis vi alle sammen bliver lidt bedre til at rydde op efter os selv, tilføjer han.
Der er i andre sammenhænge rigtig gode erfaringer med at skubbe vores adfærd i den rigtige retning med oplysningskampagner, og jeg forventer også at se gode resultater af denne kampagne.”
Du kan tage med på skraldesamling i videoen i toppen af artiklen.
