TV 2 Lorry på forbrændingen med en pose affald: Det skulle vi have sorteret fra

Det affald, vi ikke kan sortere til genanvendelse, giver varme og strøm, når det brændes. Og slaggen bruges som underlag, når vi bygger veje.

03:47

Få en rundvisning på Vestforbrænding. Her brænder de 560.000 ton restaffald af hvert år. Det bliver til el og varme til forbrugerne. Video: Annie Aurby / TV 2 Lorry

Mælkekartonen, staniol, chipsposen.

Vi kan hverken sortere det som madaffald, pap eller metal. For det er blandede emballager og skal i restaffald - men er det det rigtige, vi gør, og hvad sker der med det?

Læs også Nej, de hælder ikke dit skrald i det samme hul

Jeg har sorteret affald i en uge, og nu følger jeg efter mit restaffald, som det hedder. Først får jeg tjekket min pose af Jannik Linden, formidler og konsulent på Vestforbrænding i Glostrup.

- Sådan en ting som en mælkekarton, det er sammensat produkt, for den består både af noget plastik og noget papirmateriale. Derfor kan det ikke skilles ad og heller ikke genanvendes, forklarer han.

Så mælkekartonen skal i den store ovn på Vestforbrænding og udnyttes til at lave el og varme. 168.000 borgere kan hvert år tænde for computere, lamper og køleskabe. 
Og 64.300 husstande får fjernvarme. 

00:49

Få et par gode råd til at sortere restaffald:

Luk video

Flere fejl i affaldet

Jannik Linden kigger videre i mit restaffald:

- Og sølvpapir er vi faktisk ikke særlig glade for, for det giver os et problem i vores ovne, siger han. Aluminium smelter nemlig i store klumper og stopper forbrændingen i den store ovn. Så det skulle have været sorteret fra som metal, får jeg at vide.

Men der er flere fejl. Jeg har smidt noget meget fedtet plastik i posen:

- Det er typisk, at vi får en masse plastik i vores affald . Ja, det putter jeg til plast, siger Jannik Linden. For plastik skal bare være næsten-rent. Man kan lave en test: Vende det på hovedet. Hvis det ikke drypper, så skal det sorteres som plast.

Så der var faktisk spild af ressourcer i min skraldepose.

I vores serie "Hvem ta´r skraldet?" kan du se, hvad der bliver af det skrald, vi sorterer.

Hvor meget nytter det, at vi genanvender vores restaffald?

1 almindelig pose restaffald, der vejer 2,5 kilo kan producere strøm nok til 35 min.´s støvsugning.

560.000 ton rest affald bliver brændt om året.

168.000 borgere, kan hvert år tænde for computere, lamper og køleskabe. 
64.300 husstande får fjernvarme. 

God energi til mange

Men det nytter faktisk, at vi får brændt vores restaffald:

- Affaldet spiller en rolle i det danske energisystem, det er godt nok en lille rolle, og det er ikke styrende for, hvordan hele varmesystemet er bygget op. Men hvis vi ikke havde forbrændingsanlæggene, så var vi nødt til at få den varme et andet sted fra. Så det har stor nytte, siger Thomas Fruergaard Astrup, Professor fra DTU MILJØ Institut for Vand og Miljøteknologi. 

Men vi skal ikke brænde ting af for sjov. For skal det virke optimalt, må der ikke komme det forkerte med i restaffaldet:  

Læs også Familie sorterer ni slags affald med smart gør-det-selv løsning

- Det kune være elpærer, syltetøjsglas, dåser eller sølvpapir. Nogle af dem smelter der, hvor der er varmest i ovnen. Tyngdekraften virker derinde, og det løber langsomt ned, og så kan det stoppe de huller, der er i vores ristetæppe nederst i ovnen. Det kan gøre, at vi ikke kan få energiudnyttet affaldet optimalt, og så er vi nødt til at lukke ovnen, fortæller Jannik Linden, formidler og konsulent på Vestforbrænding.

Og det koster op til en million kroner i døgnet, hver gang Vestforbrænding lukker den 100 meter lange, 20 meter brede og 40 meter høje ovn.

Tre store kraner løfter hver 3-5 tons affald. Det svarer til indholdet i en skraldebil. Affaldet blandes, før det brændes af og bruges til at skabe el og varme til forbrugerne. Foto: Annie Aurby / TV 2 Lorry

Alt udnyttes - også slaggen

- Vi får restaffald fra folks boliger, vi får industriaffald, og vi supplerer vores energiproduktion med noget biomasse, fortæller Jannik Linden. Nu er vi gået på en rundvisning på Vestforbrænding. Vi står inde i den store hal, hvor der hele tiden er 8-10 lastbiler igang med at læsse affald af.

Vi kan kigge lige ind i den enorme ovn. Et orange lys skinner ned på mange tons blandede affald. 70 tons restaffald bliver brændt af i timen. Tre store kraner blander affaldet, så det brænder bedst muligt.

- De løfter typisk mellem 3-5 ton. Det svarer til indholdet i en skraldebil, fortæller Jannik Linden.

Fra aske til tagrende

  • Forsøg med et Halocepanlæg på Vestforbrænding viser, at der kan trækkes 15 kilo zink ud af en times forbrænding af restaffald.
  • Vestforbrænding regner med at kunne trække 400 tons ren zink - eller 300 km tagrende - ud af asken om året.

Kilde: Vestforbrænding

Men der også giftige stoffer, når affaldet brændes af. Alligevel er røgen, der kommer ud af skorstenen kun vanddamp:

- Vi fjerner dioxin, vi fjerner saltsyremolekyler og svovldioxid og andre kemiske forbindelser som ville være skidt for miljøet. Teknisk set er det ikke røg, der kommer ud af vores skorsten, siger han. Vi står foran en stor bygning, der er beklædt med metalplader. Og går videre til en bygning med en stor grav, hvor der ligger store bunker af slagge fra forbrændingen:

- Vi producerer 250 tons slagge i døgnet. Det kommer til virksomheden AFATEC på Amager De fjerner jern og andre metaller, og jernet oparbejdes og sælges.

- Jern er cirka otte procent af slaggen. Resten ligger i bunker på AFATECs område. Og tungmetal-ionerne reagerer med luften og danner salte. Det gør bunkerne miljøsikre. Og efter noget tid kan slaggen bruges som stabilgrus i større anlæg som jernbaner, motorveje og kunststof-fodboldbaner. På den måde kan vi mindske behovet for grusgrave, fortæller Jannik Linden.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik