Patienter med stærkt nedsat nyrefunktion har brug for at få renset blodet ved dialyse, men den behandling er ikke ufarlig.
For behandlingen nedsætter patienternes immunforsvar, og samtidig risikerer de at blive inficeret med bakterier fra det udstyr, der sørger for behandlingen. Nu har Novo Nordisk Fonden bevilget 10 millioner kroner til et forskningsprojekt, der måske kan give patienterne mulighed for en mere sikker behandling.
Behandlingen er livsnødvendig
- Det er livsnødvendigt at starte dialysebehandling for patienter med svær nedsat nyrefunktion, men de patienter har desværre også en markant øget risiko for at få alvorlige infektioner, dels fordi de har et svækket immunforsvar, og dels fordi der kan samle sig mange bakterier i dialysekateteret, siger Niels Eske Bruun, professor og specialeansvarlig overlæge på Sjællands Universitetshospital.
Det er ham, der står i spidsen for projektet, der skal undersøge, om forebyggende behandling med antibiotika kan være med til at nedbringe antallet af infektioner. Sker det, vil patienternes overlevelsesmuligheder også blive bedre.
For hvis de bliver smittet med bakterier under behandlingen, kan de komme ind i blodet og give blodforgiftning. Det kan i sig selv være alvorligt, men forgiftningen kan sprede sig til andre organer som for eksempel hjertet - og dermed er situationen pludselig livstruende.
Øget livskvalitet
- Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet, siger Niels Eske Bruun.
Når patienterne bliver syge af bakterier, så er man ikke sikker på, hvor de stammer fra - og det skal også undersøges - for ud over at sidde i de katetre, blodet løber igennem,. når det skal renses, så kan bakterierne også stamme fra patientens egen næse- eller mundhule eller fra huden.
På landsplan er der 2700 dialysepatientert, og 80 procent af dem er i såkaldt hæmodialysepatienter, hvor det er blodet der renses. 800 patienter kommer til at indgå i det nye forskningsprojekt.
Projektet starter i løbet af næste år og løber over godt fire år.
