Nu kan flyrejsende til København blive testet for covid-19 i lufthavnen

Ifølge Rigspolitiet vil det nye testcenter øge mulighederne for at fange det tidligt, hvis danskere skulle være blevet smittet på en udlandsrejse.

​Mandag åbner et nyt testcenter i Københavns Lufthavn, hvor rejsende til Danmark kan blive testet for coronavirus.

Det skriver Region Hovestaden og Rigspolitiet i en pressemeddelelse. 

Åbningen af testcenteret i lufthavnen sker samme dag, som genåbningen af de danske grænser mod Norge, Island og Tyskland.

Det nye testcenter i Københavns Lufthavn er et frivilligt tilbud til danskere og rejsende til Danmark, som ønsker at blive testet for coronavirus.

- Vi er glade for, at Danmark gradvist åbner sig mod omverdenen, og vi er parate til at teste danskere og rejsende, så vi kan skabe tryghed for alle, der skal igennem lufthavnen, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.

Det nye testcenter er led i den nationale teststrategi under Testcenter Danmark. Testcenteret i lufthavnen drives af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Københavns Lufthavn.

Mens tilbuddet om test af danskere, som vender hjem fra udlandet, generelt er tilgængeligt nu, arbejdes der på, at der i starten af indeværende uge kan tilbydes test til et begrænset antal indrejsende personer uden CPR-nummer i Københavns Lufthavn.

Det skyldes, at den nødvendige it-løsning, som vil skulle tilvejebringes for i stor skala at teste folk uden dansk CPR-nummer, er ved at blive færdigudviklet i disse dage.

- I Københavns Lufthavn kan vi fra mandag teste danskere – altså personer med CPR-numre, og herefter i mindre skala øvrige indrejsende, det vil sige turister eller andre uden CPR-nummer, som kommer til Danmark for fx at arbejde, siger direktør i Testcenter Danmark, Anne-Marie Vangsted.

It-systemerne bag testcenteret er desværre ikke klar til i stor skala at håndtere personer, der ikke har et personnummer.

Man forventer at være klar med tilbud om test til alle udenlandske turister inden længe.

 
 
Foto: Pressefotos.dk

Vil fange tidlige tilfælde

I Københavns Lufthavn ser administrerende direktør Thomas Woldbye frem til, at danskere og rejsende til Danmark kan blive testet for coronavirus i lufthavnen.

- Som lufthavn vil vi gerne bidrage til at sikre en stærk indsats for at begrænse smittespredning i Danmark. Det er derfor glædeligt, at myndighederne har taget dette initiativ, og at vi nu kan tilbyde de rejsende at blive testet for coronavirus hurtigt og nemt i lufthavnen, siger Thomas Woldbye.

Ifølge Rigspolitiet er formålet med testcenteret at gøre det så let som muligt for personer, som rejser ind i Danmark, at lade sig teste.

- På den måde øger vi vores muligheder for at fange det tidligt, hvis danskere skulle være blevet smittet på en udlandsrejse, eller hvis smittede udlændinge rejser ind," siger politidirektør Svend Larsen.

Testcenteret er placeret i lufthavnens område. Der er ingen tidsbestilling, det er gratis, og podningen tager cirka fem minutter. Danske borgere kan få podesvar på sundhed.dk inden for 1-2 døgn, mens udenlandske borgere vil blive kontaktet, hvis der er tale om et positivt testsvar.

I tilfælde af et positivt testsvar opfordres borgerne til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for selvisolation og kontaktopsporing.

Hvis en udlænding, der ønsker at indrejse, udviser tydelige sygdomstegn, som for eksempel hoste, tegn på feber eller lignende, vil den pågældende fortsat blive afvist ved grænsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

Plejehjem

Endnu en kommune rammes af besøgs-restriktioner - se forbuds-listen her

Julemarked

Julemarkeder må aflyse på stribe: Se her, hvor der stadig er åbent

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere