Bosteder fortier magtanvendelser mod beboere

En ny undersøgelse tegner et dystert billede af socialområdet. Magtanvendelser bliver fortiet, og hver tiende medarbejder opfordres til lovbrud.

’En fysisk guidning’. 

Det er et eksempel på, hvad en leder har bedt sin medarbejder kalde en magtanvendelse over for en beboer, så en hændelse ikke skal indberettes som en magtanvendelse til Socialtilsynet.

Svaret fremgår i undersøgelsen Magtanvendelser på det specialiserede socialområde, som fagforeningen FOA netop har fået lavet. 


Her er omkring 2000 FOA-medlemmer på bosteder, i psykiatrien og andre institutioner direkte blevet adspurgt, om hyppigheden og indrapportering af magtanvendelser på deres arbejdsplads. 

Og undersøgelsens resultater er foruroligende, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

- En ud af syv siger, at de er blevet instrueret i at undgå indberetningerne ved at kalde dem noget andet end magtanvendelser. Det gør mig bekymret, siger han til TV 2 Lorry.

Formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen er i dag forfærdet over undersøgelsens resultater.
Formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen er i dag forfærdet over undersøgelsens resultater.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Tallene viser, at 14% af FOA-medarbejderne på landsplan direkte er blevet instrueret af deres ledere til at kalde magtanvendelser for andre ting. 

I Region Hovedstaden er andelen en smule højere. Her er 16% blevet bedt om at kalde magtanvendelser for det det er.

- Det er stærkt kritisabelt. Det handler fundamentalt om borgernes retssikkerhed. Indberetningerne er til for at sikre, at borgerne ikke udsættes for unødvendige magtanvendelser. De indgår i vurderingen af, hvor godt bostedet eller institutionen fungerer. At nogle arbejdsgivere instruerer ansatte i at omgås reglerne og bryde loven er helt utilstedeligt, siger Kim Henriksen. 


Spørgsmål: Er du blevet instrueret i at kalde magtanvendelser noget andet, fx fysisk guidning, for at nedbringe antallet af magtanvendelser, der skal indberettes

I Region Hovedstaden er 16% blevet instrueret af ledelsen til at kalde magtanvendelser for noget andet, for eksempel 'fysisk guidning'.  (Kilde: FOA)
I Region Hovedstaden er 16% blevet instrueret af ledelsen til at kalde magtanvendelser for noget andet, for eksempel 'fysisk guidning'. (Kilde: FOA)

Spørgsmål: Med udgangspunkt i din viden: Indberetter din arbejdsplads alle magtanvendelser?

10% siger samtidigt, at det ikke er alle magtanvendelser som indberettes på deres arbejdsplads. (Kilde: FOA)
10% siger samtidigt, at det ikke er alle magtanvendelser som indberettes på deres arbejdsplads. (Kilde: FOA)

Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg føler mig godt klædt på til at håndtere brug af magtanvendelser i mit arbejde.

I Region Hovedstaden siger 20% af respondenterne, at de ikke føler sig ordentligt klædt på til at håndtere magtanvendelser.
I Region Hovedstaden siger 20% af respondenterne, at de ikke føler sig ordentligt klædt på til at håndtere magtanvendelser.


Undersøgelse: 'Magtanvendelser på det specialiserede socialområde'

Undersøgelsen er en del af en større evaluering som Socialministeriet har bedt FOA udarbejde.

Den store undersøgelse har omkring 10.000 respondenter, og resultaterne forventes at udkomme efter sommerferien.

1912 respondenter har besvaret undersøgelsen om magtanvendelser.

Tillægs-undersøgelsen er blevet til, efter TV 2 dokumentaren ”Nødråb fra Børnehjemmet” dokumenterede udbredte problemer med ulovlige magtanvendelser over for anbragte børn og unge.


Kim Henriksen forklarer, at FOA efterlyser mere efteruddannelse blandt medarbejderne, og mener derudover ikke, at FOA-medlemmerne med vilje begår lovbrud. 

Kim Henriksen forklarer, at FOA efterlyser mere efteruddannelse blandt medarbejderne, og mener derudover ikke, at FOA-medlemmerne med vilje begår lovbrud. 

- Jeg bliver bekymret på mine medlemmers vegne, om den kultur der er ude på arbejdspladserne. Jeg tænker at arbejdskulturen bliver forrået, siger Kim Henriksen til TV 2 Lorry.

- Vi har også et ansvar her fra FOA's side, og det skal vi gøre noget ved. Det er derfor vi nu taler vores medlemmers sag og råber op i medierne og i offentligheden, siger han. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik