34 borgmestre i fælles front: Vi vil ikke betale til Jylland

Hovedstadsområdets borgmestre fortsætter deres kamp mod overførslerne til Jylland. Se nederst, hvor meget din kommune afleverede i 2017.

Det er urimeligt, når kommuner i Storkøbenhavn hvert år skal sende milliarder i retning af de jyske kommuner, og nu skal der sættes en prop i pengestrømmen.

Sådan lyder opråbet fra 34 storkøbenhavnske kommuner i en helsidesannonce i fredagens Berlingske, hvor kommunerne i fællesskab siger fra over for det nuværende udligningssystem.

Under rubrikken »Stop pengestrømmen til Jylland« problematiserer kommunerne, at Folketinget siden 2007 har rykket flere og flere penge fra hovedstadsområdet til Jylland. 

I 2018 skal der afleveres 13,3 milliarder kroner, skriver Berlingske.

Socialt belastede kommuner i hovedstaden

Ifølge kommunerne betyder det blandt andet, at deres borgere ender med et mindre månedligt rådighedsbeløb end borgere bosat i de jyske kommuner, som de 34 storkøbenhavnske kommuner sender udligning til.

- Annoncen indrykker vi, fordi vi 34 kommuner har mistet tålmodigheden med, at vi fortsat skal sende rigtig mange milliarder af sted til jyske kommuner i udligning, siger borgmester i Albertslund Steen Christiansen (Soc.Dem.) til Berlingske og uddyber:

- Det er et oprør fra hovedstadsområdet, hvor vi klart og tydeligt siger, at nok er nok.

Ballerups borgmester Jesper Würtzen (Soc.Dem.) bakker op. 

Han påpeger, at syv af landets ti mest socialt belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet. 

Et årelangt oprør 

Udligningsordningen er en kompleks konstruktion, der skal sikre, at serviceniveauet er nogenlunde det samme i alle landets kommuner, selvom skattetrykket og skatteindkomsten kan være forskellig. 

TV 2 Lorry har før skrevet om hovedstadskommunernes utilfredshed med ordningen, der skal revideres inden længe. 

I 2016 krævede Herlevs borgmester Thomas Gyldal (Soc. Dem.) at de jyske kommuner fik "noget respekt". 

I en pressemeddelelse fra januar i år, som ifølge de 34 kommuner netop beviser forskelsbehandlingen, beskriver Frederikshavnborgmester Birgit S. Hansen (Soc.Dem.), at en familie, der bosætter sig i Frederikshavn Kommune vil have et rådighedsbeløb på 31.827 kroner, når de faste udgifter er betalt mod 22.432 kr. i Lyngby-Taarbæk Kommune, skriver Berlingske. 

I 2017 blev der afleveret 12 milliarder kroner fra hovedstaden til resten af landet.

Se her, hvor meget din kommune måtte smide i udligning i 2017:

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

ond kø

Miljøhensyn kan stoppe motorvej til Hillerød - politikerne er splittede

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere