Ny autocamper park i København skal tiltrække turister

Onsdag bliver en ny autocamper park i København officielt indviet. De første 38 vogne med besøgende fra hele landet har allerede booket en plads til åbningen.

København mangler turister, men nu bliver der en ny overnatningsmulighed. Hovedstaden får nemlig en autocamper park i Nordhavn med plads til 66 vogne.

Pladsen åbner officielt for gæster på onsdag, men allerede i morgen triller de første vogne ind på pladsen.

quote Vi glæder os helt utroligt meget til at tage imod gæsterne. Jeg kan slet ikke være i mig selv af glæde over, at vi nu er klar

direktør Kenneth Ejsenhardt

Direktøren bag den nye Autocamper Park og hans familie har de sidste tre og et halvt år kæmpet for at gøre pladsen til virkelighed.

For selvom det mest af alt ligner en helt almindelig parkeringsplads med havudsigt, er der meget, der har skulle falde på plads.

- For det første har vi skulle finde en plads, hvor der er asfalt, for det kræver autocamperne. Vi har også måtte alliere os med et elfirma for at få trukket el herud, og vi har skulle lave kloakering, fortæller direktøren for pladsen, Kenneth Ejsenhardt.

Den nye autocamper park set fra oven.
Den nye autocamper park set fra oven.
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Autocamper parken er fuldautomatisk, hvilket betyder, at man checker ind via en hjemmeside, hvorefter man får udleveret en kode, som man så kan bruge til at komme ind på pladsen med i den periode, man har booket.

Det er forventningen, at pladsen særligt vil tiltrække mange tyske turister, når grænserne igen bliver åbnet op, men i første omgang er det de danske turister, man vil forsøge at få til Nordhavn.

Der er allerede 38 vogne med besøgende fra hele landet, der har booket plads til onsdag.

- Vi ville gerne have lavet et større åbningsarrangement med taler og den slags. Men det kan vi ikke på grund af coronasituationen. Så vi holder det bare småt og coronavenligt, fortæller Kenneth Ejsenhardt og fortsætter:

- Men vi glæder os helt utroligt meget til at tage imod gæsterne. Jeg kan slet ikke være i mig selv af glæde over, at vi nu er klar.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik