I den gode sags tjeneste: Du er inviteret til gratis gys i Sjællands vildeste Halloween-have

Det har taget 40 venner tre weekender at skabe den vilde Halloween-have, som søndag åbner dørene op med et godt formål for øje.

Lagner med blod, jernrør og skræmmende monstre.

Sarte sjæle og folk med dårlig mave skal nok holde sig væk fra en helt særlig og imponerende gruopvækkende Halloween-have i Farum.

Helt gratis at kigge forbi

Alle andre er derimod søndag inviteret til ganske gratis at kigge ind i haven, som i løbet af årene efterhånden er blevet et tilløbsstykke for mange på Sjælland.

- I år håber vi at slå rekord, så mere end 500 kigger forbi, siger Daniel Hjortholt til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

2019-2

Han lægger sammen med sin kone have til Halloween-fejringen, som er blevet en højtid dedikeret venner for ægteparret.

40 venner har brugt tre weekender

- Vi er 40 venner, der har brugt tre weekender på det her. Vi hygger os meget med det, siger Daniel Hjortholt.

I år er haven indrettet med et thriller-tema, der byder på kemikalier, jernrør, lys, røg og sorte overraskelsesgange i hele haven.

- Men vi lukker kun folk ind i grupper på fem, siger Daniel Hjortholt.

På den måde sikrer man både den bedste oplevelse i haven.

Til gengæld må man derfor regne med lidt kø, hvis man har tænkt sig at deltage i arrangementet. 

Et godt formål for øje

Her kan man eksempelvis bruge lidt penge i den gode sags tjeneste, når det nu er gratis at komme ind i selve Halloween-haven. Daniel Hjortholt er nemlig tidligere brandmand, og i anledning af Knæk Cancer vil der blive solgt pandekager, kaffe, kage og sodavand, hvor pengene går ubeskåret til Brandmændenes Cancerforening.

Og brandmændene, ja de er i dagens anledning klædt ud som zombier.

Du finder Halloween-haven på Gydebakken 9 i Farum. Da det er en lille lukket vej uden vendeplads, kan der parkeres på Trevangsvej, hvorfra det er nemt at gå.

Der er åbent mellem 18 og 21.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik