Video og stort billedgalleri: Nuttede løveunger kommer for første gang udenfor i Zoo

Det nyeste kuld løveunger i Zoologisk Have København har netop været i udeanlægget for første gang.

For otte uger siden fik Zoo i København fire nye løveunger. Til stor glæde for dyrepasser Mette Krøll.

- Det er altid super hyggeligt at få unger, og det giver bare så meget godt for løverne i det hele taget, fordi man holder den flokstruktur, som løverne har i naturen også, sagde hun dengang til TV 2 Lorry.

Nu har løveungerne så for første gang netop været udenfor i havens udeanlæg. Til stor fornøjelse for både unger og løvemor.

Artiklen fortsætter efter billedgalleriet.

Det krævede dog lidt kærlig hjælp fra mor at få dem helt udenfor. Ungerne tøvede først, men nød efterfølgende tiden udenfor i anlægget.

Her kommer de til at være hver dag fra klokken 9-11. Dog uden selskab fra andre.

- De kommer ikke sammen med de andre, fordi den aldersforskel, der er på vores to unge-flokke, er for stor. Ellers risikerer vi, at de store unger tror, at de små er legetøj. Det har vi før haft problemer med, siger Mette Krøll.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik