Lige under overfladen venter en forunderlig verden.
Mange af Lorrylands vandhuller er nemlig hjem for fantastiske dyr som vårfluelarver, haletudser og vandkalve. Og tager man på vandhulssafari med et net under armen, kan både store og små få lov til at komme helt tæt på dyrene og verden under vandet.
Det er bare fedt at gå på jagt. Overraskelsesmomentet i, hvad man får op i nettet, der er enormt mange sanser på spil.
Derfor har naturvejleder Mette Milner Raun inviteret TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup med ud på vandhulssafari, for at lære mere om vandhulsdyrenes spændende liv og om, hvordan man fanger dem på den bedste og mest skånsomme måde.
Tag selv på vandhulssafari
At tage på vandhulssafari er både enkelt og nemt, og så kan familiens helt små sagtens være med, når der ledes efter væsener i vandet. Det eneste, det kræver for at komme i gang, er en plastikbalje, nogle glas og en såkaldt "ketcher", der er et slags fintmasket metalnet med et langt skaft.
Men faktisk behøver man ikke at købe en ketcher, når man skal på vandhulssafari. Man kan nemlig nemt bygge sin egen med dele, som de fleste har liggende derhjemme.
Et dørslag, en lang pind og noget stærk tape. Mere skal der faktisk ikke til for at lave sin egen ketcher. Se her, hvordan naturvejleder Mette Milner Raun bygger sin vandhulsketcher.
Er man på vandhulssafari med små børn, kan det være en god idé at holde sig til vandkanten, når man leder efter dyr. Større børn og voksne kan smøge bukserne op og gå længere ud i vandet, men det er en god idé at have redningsvest på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange vandhuller skifter meget i dybde, og at bunden nogle steder er så blød, at man kan falde. Derfor skal man hele tiden holde øje med, hvor man går.
Når man leder efter dyr i vandet, føres ketcheren hen over vandhullets bund. På den måde fanges flere af vandhullets dyr i det fintmaskede net. Man kan også prøve at føre ketcheren igennem vandet i forskellige højder. På den måde kan man fange flere arter. Efter hvert strøg tjekker man nettet for spændende dyr.
Når de første små dyr begynder at dukke op i nettet, kan de kommes i en plastikbalje med vand fra vandhullet. I plastikbaljen er det nemmere at observere de små dyr, men faktisk kan et plastikkrus eller syltetøjsglas være endnu bedre. På den måde kan man nemlig se insektet fra alle vinkler. Det er vigtigt, at man placerer dyrene i skyggen, når man kigger på dem, ellers kan vandet blive for varmt, hvilket skader dem.
Bliver man først bidt af vandhulssafari, kan det være sjovt at prøve at identificere hvilke dyr, man har fundet. Og selvom det kan være en smule overvældende at skulle kende forskel på alle de små dyr, så er der digital hjælp at hente. Appen SEEK kan nemlig forsøge at identificere dyret ud fra et billede. Derudover kan man også benytte sig af hjemmesiden Kriblekrable.dk, hvor man kan downloade plakater med store tegninger af de mest almindelige smådyr i ferskvand.
Nogle af de smådyr, man kan finde i vandhullerne er f.eks. rygsvømmere, vandkalvelarver, haletudser eller vårfluelarver. De specifikke arter, man finder, kommer dog an på, hvor vandhullet befinder sig. I skoven finder man f.eks. andre arter, end man gør ved et åløb tæt på en mark.
De arter, man finder, siger dog ikke kun noget om, hvor man er, men også noget om vandets kvalitet. Nogle arter kan nemlig kun leve i meget rent vand. Slørvingelarven og vårfluelarven kræver f.eks. vand med et højt iltniveau, mens dansemyggelarven kan trives i vand uden meget ilt. Men ifølge naturvejleder Mette Milner Raun, er det dog ikke de arter, man finder, der gør vandhulssafari til en stor oplevelse.
- Det vigtigste er ikke, hvad man fanger, men selve oplevelsen af at være på jagt, siger Mette Milner Raun.
Det er vigtigt at huske, at det ikke er tilladt at tage nogen af de dyr, man finder i vandhullet, med hjem. Dyrene skal altid kommes forsigtigt tilbage i vandløbet, når man er færdig med at studere dem. Og husk også at placere dyr og vandbaljer i skyggen, så de ikke får det for varmt.
Guldsmeden kan flyve med 40 km/t og har været her i 300 millioner år
Selvom det kan være svært at se forskel på de lynhurtige luftakrobater, når de suser forbi, så findes der faktisk 53 forskellige guldsmedearter i Danmark.
De 53 arter opdeles i ægte guldsmede og vandnymfer. Man kan bl.a. se forskel på dem ved, at vandnymfer folder deres vinger ind, når de sidder stille, mens guldsmedens vinger holdes vinkelret ud fra deres kroppe, selv når de sidder stille. Derudover er vandnymfer ofte mindre end guldsmede.
Guldsmede og vandnymfer starter deres liv i søer og vandløb. Her lever de som larver og er en af vandhullets mest glubske rovdyr. Efter to til fire år kravler de ud af vandhullet og op ad planter som f.eks. siv. Her gennemgår de, hvad der kaldes for en ufuldstændig forvandling.
Den ufuldstændige forvandling står i modsætning til den fuldstændige forvandling. Der er tale om en fuldstændig forvandling, når der er et puppestadie i dyrets udvikling. I en ufuldstændig forvandling går dyret nemlig direkte fra larve til endeligt voksenstadie.
Flere af vandhullets dyr gennemgår fuldstændige forvandlinger, som f.eks. vandkalven eller vårfluen.
Når guldsmeden og vandnymfen først har fået deres vinger, lever de i gennemsnit kun et par måneder, og selvom de fortsætter med at være flyvende rovdyr, så er deres formål hovedsageligt at finde en anden guldsmed eller vandnymfe at parre sig med.
Vandnymfer parrer sig stillesiddende, mens guldsmede parrer sig akrobatisk i luften. Når arterne parrer sig udgør hannen og hunnen det, der kaldes for et parringshjul. Parringshjulet opstår, når de magernes haledele rør hinanden og ligner også et skævt hjerte.
Guldsmeden var en af de første bevingede insekter, der udviklede sig for ca. 300 millioner år siden. Siden da har de ikke ændret sig meget. Deres øjne består af op til 30.000 forskellige dele, som gør, at guldsmeden kan se 360 grader omkring sig, og selvom de i gennemsnit kun vejer omkring et gram, så kan de opnå hastigheder op til 40 km/t i timen.
Dog er guldsmeden blevet en kende mindre, siden den kom til. For 300 millioner år siden kunne den nemlig have et vingefang på op til 60 centimeter.
Mirakuløse forvandlinger
Rygsvømmere, skorpionstæger, skøjteløbere og stikmyggelarver. Der er et utal af fascinerende dyr at finde i Lorrylands vandhuller. Men især nogle af dyrene skiller sig ud med deres utrolige forvandlinger.
Mange af de dyr, som lever i vandhullerne har nemlig flere livsstadier og ændrer sig helt i det, der kaldes en fuldstændig forvandling. Under en fuldstændig forvandling dækker larverne sig i en skal, der kaldes en puppe, og kommer ud som et helt anderledes udseende dyr.
Vandkalvelarven lever f.eks. som et aflangt larvelignende rovdyr med store kæber, indtil den bliver stor nok til at påbegynde sin forvandling. Derefter kravler den op på jorden, graver et hul og forpupper sig, inden den kommer frem som en stor rund bille. I voksenstadiet lever vandkalven stadig under vandet, og gemmer en luftbobbel under sine dækvinger for at kunne blive under vandet i lang tid.
Også vårfluelarven gennemgår en stor forvandling. Vårfluelarven er nem at genkende, men svær at finde. Den bygger nemlig et "hus" omkring sin sårbare krop af de materialer, den kan finde i vandet. Huset beskytter og camouflerer larven. Ofte kan larverne ses med huse lavet af småsten eller blade. Når vårfluelarven forpupper sig, vender den tilbage som et natsværmerlignende insekt.
Ikke alle vandhullernes insekter gennemgår en fuldstændig forvandling. Nogle som guldsmedene eller vandnymferne gennemgår det, som kaldes for en ufuldstændig forvandling. Den største forskel på de to slags forvandlinger er, at der i en ufuldstændig forvandling ikke er noget puppestadie. Larverne går altså direkte fra deres larveform til deres endelige voksenstadie.
Det er dog ikke kun insekter, der gennemgår mirakuløse forvandlinger i vandet. Både frøer og vandsalamandere starter nemlig deres liv med gæller, men mister dem langsomt igennem deres tidlige liv, før de udvikler lunger og er klar til et liv på land.
Både haletudser, vandsalamandere, vandkalve og vårfluer er at finde i mange af Lorrylands vandhuller, så kunne I tænke jer at komme helt tæt på de fantastiske dyr, er det bare at tage ketcheren under armen og komme afsted. Uanset hvad der kommer i nettet, skal det nemlig nok blive en stor oplevelse ifølge naturvejleder Mette Milner Raun.
- Det er fedt at gå på jagt. Overraskelsesmomentet i, hvad man får op i nettet. Der er enormt mange sanser på spil: Mudderet mellem tæerne, sivene der prikker på benene, siger Mette Milner Raun, der er naturvejleder.
