Oplev naturen: Sådan laver du en sommerfuglelokker

I sommermånederne stiger mange forunderlige sommerfuglearter til vejrs. En hjemmelavet sommerfuglelokker kan hjælpe med at komme helt tæt på dyrene.

Kejserkåbe, aurora og påfugleøje. 

Det er blot få af navnene på de mange forunderlige og spændende sommerfuglearter, som gemmer sig i Lorryland. Og faktisk kan man nemt lokke mange af dem hjem i sin have med noget så enkelt som en moden banan og et gammelt glas vin.

quote Når du kommer tæt på sommerfugle, så ser man ofte, at de har mange farver. Selv øjnene kan være meget farverige.

Thor Hjarsen, WWF-biolog.

Derfor er TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup taget ud i naturen sammen med WWF-biolog Thor Hjarsen for at lære mere om, hvordan man kan komme helt tæt på de farverige insekter ved hjælp af en hjemmelavet sommerfuglelokker.

Lav din egen sommerfuglelokker

En banan, en sjat vin, en gammel t-shirt og noget snor. Det lyder måske en smule mærkværdigt, men det er faktisk de eneste ingredienser, man skal bruge for at lave sin helt egen sommerfuglelokker.

Ved at blande banan og vin skaber man nemlig en blanding, der minder om nedfaldsfrugt, og det tiltrækker sommerfugle. Når først det hele er blandet godt sammen, kan man f.eks. klippe en gammel t-shirt eller noget andet stof i strimler og lade det søbe i bananvinsblandingen.

Når stoffet har suget blandingen til sig, er det bare at hænge det et sted i haven eller naturen.

Blandingen ser måske ikke indbydende ud for mennesker. Men vin og frugt er lige sagen for en sommerfugl.
Blandingen ser måske ikke indbydende ud for mennesker. Men vin og frugt er lige sagen for en sommerfugl.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Sommerfuglelokkeren fungerer bedst i solskin og på vindstille dage. Sommerfugle og andre insekter foretrækker nemlig varme og er ikke meget for at lette, når det blæser. Noget som Thor Hjarsen også oplevede, da han var ude og hænge sin egen sommerfuglelokker op.

- Da vi var ude og filme, var det overskyet og blæste. Men det øjeblik solen kom frem, så begyndte der at dukke sommerfugle op, siger Thor Hjarsen.

Det er især godt, hvis man kan hænge sin sommerfuglelokker et vindstille sted med sollys. Insekter foretrækker nemlig varme.
Det er især godt, hvis man kan hænge sin sommerfuglelokker et vindstille sted med sollys. Insekter foretrækker nemlig varme.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Når sommerfuglelokkeren er hængt op, gælder det om at være tålmodig og holde sig på afstand, indtil de første sommerfugle slår et smut forbi.

Men man kan faktisk komme ret tæt på, når først sommerfuglene begynder at spise af blandingen.

- Når du kommer tæt på sommerfugle, så ser man ofte, at de har mange farver, selv øjnene kan være meget farverige, næsten marmorerede, eller også ser man en flot marmoreret undervinge, siger Thor Hjarsen, WWF-biolog.

Har man hverken banan eller vin, kan man også lave en anderledes sommerfuglelokker. Ved at blande sukker og vand sammen i en lille skål med en sten i midten, laver man en lille ø, som sommerfugle kan lande på og tage for sig af den søde væske. Og så tiltrækker sommerfuglelokkeren ikke kun sommerfugle, men også humlebier og andre spændende insekter.

De fleste sommerfugle flyver om natten

Når vi tænker på sommerfugle, er det dagsommerfugle, som de fleste af os tænker på. Men faktisk er natsværmere og møl også sommerfugle, selvom de er nataktive. 


Faktisk er langt de fleste sommerfugle natsommerfugle. Ud af de over 150.000 sommerfuglearter, der er i verden, er blot 18.000 dagsommerfugle.


I Danmark findes der over 2.500 forskellige arter, hvoraf cirka 60 er dagsommerfugle. Derudover kommer der forskellige andre dagsommerfuglearter trækkende om sommeren.


Admiralen kender ikke til havet

Admiralsommerfuglen kommer flyvende fra middelhavsområder som Nordspanien og Portugal. Men selvom den kommer fra stolte søfartsnationer, så har dens navn faktisk intet med havet at gøre. Det kommer i stedet fra det latinske ord Ammirabilis, der betyder "den beundringsværdige".


Tidselsommerfuglen er langdistanceflyver

Tidselsommerfuglene flyver endnu længere end admiralsommerfuglen. Fra Nordafrika flyver den nemlig flere tusinde kilometer for at parre sig om sommeren i Danmark. Den lange tur sætter sine spor på de små sommerfugle, der godt kan se en kende afblegede ud, når de ankommer. Nogle tidselsommerfugle er fløjet så langt som til Svalbard.


Med træksommerfugle taler man om første og anden generation. Den første generation er den, der ankommer til Danmark, mens den anden generation er de sommerfugle, der klækkes i Danmark for at flyve tilbage til de sydlige egne, når vinteren begynder at true. Meget vides ikke om sommerfuglenes vejfindingsevner, men det formodes, at de bruger jordens magnetiske felter og solens position til at finde vej.


Siden omkring 1950 er der forsvundet 14 dagsommerfuglearter, mens andre enkelte arter er indvandret eller genindvandret.


Af de danske dagsommerfuglearter er mere end halvdelen truede. Kun 19 arter er så almindelige, at de findes i næsten hele landet, mens alle andre dagsommerfuglearter kun udgør under 1 procent af alle observationer af dagsommerfugle i Danmark

Lær sommerfuglene at kende

Har man først fået øjnene op for sommerfuglenes mange farver og flotte navne, kan det være sjovt at prøve at bestemme hvilken art, der er landet på ens sommerfuglelokker. Der findes et væld af internetsider og bøger, som kan hjælpe en med at bestemme det, som for eksempel her.  Men faktisk findes der også appen "seek", der kan forsøge at identificere sommerfugle ved hjælp af telefonens kamera. 

Den store kejserkåbe er Thor Hjarsens yndlingssommerfugl. Den hedder ikke stor for sjov, den er nemlig den største sommerfugl, vi har i Danmark, med et vingefang på 54-70mm.
Den store kejserkåbe er Thor Hjarsens yndlingssommerfugl. Den hedder ikke stor for sjov, den er nemlig den største sommerfugl, vi har i Danmark, med et vingefang på 54-70mm.
Foto: Thor Hjarsen, WWF-biolog

Men interessen for sommerfugle kommer også med en lille advarsel. Når først man er blevet bidt af sommerfuglekiggeri, så kan det nemlig godt gå udover ens samtaler om sommeren.

- Når jeg ser en sommerfugl bliver jeg altid lidt flakkende i blikket, og hvis jeg står og taler med nogen, prøver jeg altid at løbe efter dem, siger Thor Hjarsen.

Og er man på udkig efter sommerfugle, kan det godt betale sig at være en natteravn. For selvom mange af os forbinder sommerfugle med dagtimerne, så er størstedelen af de danske sommerfuglearter såkaldte natsommerfugle.

Den foranderlige blåfugl flyver fra juli til august. Larverne lever på planter af hedelyng.
Den foranderlige blåfugl flyver fra juli til august. Larverne lever på planter af hedelyng.
Foto: Thor Hjarsen, WWF-biolog

Sætter man sin sommerfuglelokker op på en varm og fugtig sommernat og væbner sig med pandelampe eller lygte, så kan man måske være heldig at se en af de over 2.000 natsommerfuglearter der findes i Danmark.

- De ser meget grå ud, men kigger man tættere på, så er de faktisk utroligt flotte. Mange af dem er camouflerede, så de passer til blade eller bark, men på en anden overflade træder deres farver frem, siger Thor Hjarsen.

Giv sommerfuglene blomster

Livet kan se legende let ud for en sommerfugl, når den flakser fra blomst til blomst og drikker nektar på en varm sommerdag. Men faktisk er mange af de danske sommerfugle i tilbagegang. Skovbrug, landbrug og lange afstande imellem habitater har nemlig gjort, at over halvdelen af de 66 sommerfuglearter, der er i Danmark, er truede. Og faktisk er hele 14 arter helt forsvundet siden midten af det 20. århundrede.

- I dag kan du simpelthen nærmest se år for år, hvordan de her sjældne arter forsvinder, siger Thor Hjarsen, WWF-biolog.

Tidselsommerfuglen er en såkaldt træksommerfugl og kommer langvejs fra. Den flyver tusindvis af kilometer fra Nordafrika for at komme til Danmark for at parre sig.
Tidselsommerfuglen er en såkaldt træksommerfugl og kommer langvejs fra. Den flyver tusindvis af kilometer fra Nordafrika for at komme til Danmark for at parre sig.
Foto: Thor Hjarsen, WWF-biolog

Mange sommerfugle er nemlig skrøbelige overfor ændringer i deres levesteder. De er tit er meget afhængige af enkelte blomster, planter eller områder. Skovblåfuglen er for eksempel meget afhængig af vedbendsplanten eller kristtjørnen, mens moseperlemorsommerfuglen er meget afhængig af et specielt levested - nemlig moser.

Samtidig betyder den store afstand, der er mellem gode levesteder til sommerfugle, at de kan have svært ved at finde et nyt sted, hvis deres leveområde forsvinder.

Ifølge WWF-biolog Thor Hjarsen er der især to ting, man kan gøre, hvis man vil give sommerfuglene en hjælpende hånd. Man kan nemlig sørge for at så blomster i haven eller altankassen, der indeholder store mængder nektar, som er den sukkerlignende væske, der findes i blomster, sommerfuglene lever af. 

Og så er det især også vigtigt, at man planter hjemmehørende blomster - det vil sige blomster, der naturligt vokser i Danmark. Mange af sommerfuglene er nemlig tilpasset de blomster.

Den almindelige blåfugl har et vingefang på omkring 3 centimeter. Den har en kort snabel og foretrækker blomster, der ikke er dybe f.eks. timian eller mælkebøtter.
Den almindelige blåfugl har et vingefang på omkring 3 centimeter. Den har en kort snabel og foretrækker blomster, der ikke er dybe f.eks. timian eller mælkebøtter.
Foto: Thor Hjarsen, WWF-biolog

Har man ikke egen have eller tålmodigheden til at vente på, at blomsterfrøene spirer, så kan man også tage ned til en planteskole og kigge efter, hvilke blomster, der er flest insekter på. Ved at købe de blomster, sikrer man sig, at de er populære blandt insekterne. Især blomster som almindelig kællingetand eller blåhat er populære blandt vores bevingede venner. 

En anden vigtig ting, man kan gøre for at hjælpe sommerfuglene, er at lære dem bedre at kende. Og her kan en sommerfuglelokker være et godt første skridt. Ifølge WWF-biolog Thor Hjarsen kerer man sig nemlig mere om naturen, når man lærer mere om den.

- Når du lærer tingene at kende, når du lærer at sætte navn på noget, så kommer du til at holde af det. Og måske er det gennem en sommerfuglelokker, at du begynder at lære sommerfuglene bedre at kende, siger Thor Hjarsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik