Jette, Per og Karina kom med i Nathanaels Kirkes menighedsråd - men blev mødt af fuck-fingre og konflikter

Af Sabina Louise Nesheim

Jette Svane betragtede folkekirken som det sted, hun kunne gå hen med sin sjæl. Nu må hun finde et andet sted til det. Det går nok, siger hun:

- Min Gud ved, hvor jeg er.

Grafikeren Jette fra København har sunget fast i koret i Nathanaels Kirke. Det var ønsket om at skabe et godt arbejdsmiljø i kirken, der førte hende til menighedsrådet.

Sammen med blandt andre forfatteren Per Dreyer og dyrepasseren Karina Rathnov stillede hun i efteråret 2020 op til menighedsrådet i Nathanaels Kirke ved det, der endte som et kampvalg mellem to lister.

Nathanaels Kirkes Fællesliste dannede de sammen, fordi de ville have et opgør med det dårlige arbejdsmiljø, der havde gennemsyret kirken i årevis. Et valg, hvis resultat faldt ud til deres fordel, men som endte i konflikt få måneder senere.

Mobning bag kirkens mure

Elsk din næste, og vær god mod andre lyder det søndag efter søndag fra prædikestolene i kirkerne i Københavns Stift. Det er måske derfor, at det er let at tro, at alt bag kirkernes mure ånder fred. Nu står en række personer med en fortid i en af stiftets kirker frem for at fortælle deres oplevelser med mobning, magtkampe og trusler - og om de psykiske og fysiske konsekvenser, som tiden i kirkens tjeneste har haft for dem. TV 2 Lorry har fået adgang til en lang række sagsakter og rapporter fra Arbejdstilsynet, interne mails samt dagbogsnotater fra tidligere ansatte. Med sagsakter og historier fra tidligere ansatte i kirken, sætter TV 2 Lorry nu fokus på mobning og konflikter bag de 96 kirkers mure i Københavns Stift.

Men lad os begynde et andet sted.

Halvandet år før, der var noget, der hed Nathanaels Kirkes Fællesliste, besøgte Arbejdstilsynet Nathanaels Kirke på Holmbladsgade på Amager.

Besøget endte med et påbud til kirken, da Arbejdstilsynet vurderede, at ansatte i Nathanaels kirke var i risiko for “forringelse af det fysiske eller psykiske helbred som følge af mobning.”

Påbuddet blev bygget på oplysninger og udtalelser fra en række af kirkens ansatte, og TV 2 Lorry har fået aktindsigt i tilsynets rapport.

Her fremgår det, at flere medarbejdere ugentligt var udsat for eller vidne til krænkende handlinger som en “hård og vrissende tone, offentlig skældud, overfusninger, bagtalelse, rygtespredning og direkte og indirekte trusler”.

Læs første afsnit af TV 2 Lorrys artikelserie om mobning i kirkerne i Københavns Stift her.

Efter besøg i Nathanaels Kirke skrev Arbejdstilsynet: "[Anonym] sagde til en ansat, at “hvis man har ondt i maven ved at arbejde her, så kan man bare finde et andet sted”
Efter besøg i Nathanaels Kirke skrev Arbejdstilsynet: "[Anonym] sagde til en ansat, at “hvis man har ondt i maven ved at arbejde her, så kan man bare finde et andet sted”
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Lorry

Arbejdstilsynet har desuden noteret, at de ansatte ikke kunne forsvare sig, og at handlingerne ofte foregik i et offentligt rum. Det fremgår desuden, at det var bestemte personer, der udførte de krænkende handlinger.

Arbejdstilsynets påbud til Nathanaels Kirke var udslagsgivende for, at Karina Rathnov sammen med fire andre oprettede listen Nathanaels Kirkes Fællesliste.

Karina, der til hverdag er dyrepasser, sad i forvejen i menighedsrådet, hvilket hun havde gjort siden sidste menighedsrådsvalg for fire år siden.

Da der pludselig begyndte at opstå flere og flere konflikter i kirken, besluttede hun, at der skulle nye kræfter til i menighedsrådet for at komme den usunde arbejdskultur til livs.

Karina Rathnov ville stoppe det, hun selv kalder en medarbejderflugt fra Nathanaels Kirke.
Karina Rathnov ville stoppe det, hun selv kalder en medarbejderflugt fra Nathanaels Kirke.
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Lorry


Uddrag af Arbejdstilsynets rapport fra 2019:

"Arbejdstilsynet vurderer, at der ved arbejdets udførelse i forbindelse med arbejdet i Nathanaels Kirke er risiko for forringelse af det fysiske eller psykiske helbred som følge af mobning." "Arbejdstilsynet kunne i forbindelse med samtalerne konstatere en anspændt atmosfære samt, at flere ansatte og medlemmer fra ledelsen var følelsesmæssigt påvirkede af situationen." "De ansatte oplyser, at de er udsat for krænkende, sårende og nedværdigende handlinger. Der nævnes følgende eksempler: Der er en hård og vrissende tone rettet mod ansatte De ansatte udsættes for offentlig skældud og overfusninger foran menigheden eller ved fælles møder, fx ved en kirkefrokost, hvor en ansat kom op til en anden ansat og prikkede den ansatte hårdt i brystet med en pegefinger, hvorfor den ansatte blev anklaget for at have sat vin frem til menigheden for tidligt Der er bagtalelse rygtespredning og negativ omtale af ansatte i andres påhør. Fx oplyser en ansat at vedkommende på sin første dag fik en rundvisning af en ansat, hvor flere kolleger blev negativt omtalt, bl.a. at de ikke var effektive. Flere ansatte har været vidner til, at [anonym] omtaler de ansatte negativt og nedsættende i menighedens påhør, fx ved arrangementer i kirken De ansatte skældes ud og kaldes til møder med [anonym]. Her nævnes som eksempel et møde, hvor en ansat blev indkaldt til et møde vedrørende indkøb af arbejdstøj. Mødet beskrives som et forhør, hvor kvitteringer blev sammenholdt med indkøb og [anonym] var rasende. Der blev ikke fundet nogen fejl i regnskabet. Direkte og indirekte trusler, fx sagde [anonym] til en ansat, at “hvis man har ondt i maven ved at arbejde her, så kan man bare finde et andet sted” eller [anonyme] der fortæller ansatte, at de vil skrive det ned, når de overværer en bestemt adfærd fra ansatte. Indkaldelse til samtaler med ledelsen og tjenstlige samtaler uden formanden for menighedsrådet eller den daglige leder var bekendt med eller havde godkendt dette. Mødet blev aflyst, efter de ansatte havde fremsendt dokumentation til provst og menighedsrådet, og det blev i stedet afholdt en samarbejdsaftale."

Kort efter, at Karina havde oprettet Nathanaels Kirkes Fællesliste, oprettede den daværende menighedsrådsformand listen De Frivillige i Nathanaels Kirke. TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra den daværende formand, men han ønsker ikke at medvirke.

De to lister var uenige om, hvorvidt kirken havde fået styr på arbejdsmiljøet efter Arbejdstilsynets påbud:

- Det kom som en overraskelse, at det stod så slemt til. Det var derfor, jeg hev fat i de gode mennesker og spurgte, om de ikke ville stille op. Det er en vidunderlig kirke, men vi havde brug for hjælp til at tøjle og styre den del, som trak det i en negativ retning, siger Karina.

- Jeg fik blod på tanden i forhold til at lave en liste, som kunne holde ondskaben nede. Sørge for, at dem, der havde ansvar for, at personalet løb skrigende derfra, fik så få pladser som muligt.

Begge lister stillede med 10 kandidater ved et kampvalg, der fandt sted 17. november sidste år. Her lykkedes det, efter et konfliktfyldt kampvalg, Fælleslisten at få fem ud af ni pladser i menighedsrådet, mens den anden liste fik fire.

- Vi var flyvende, da vi vandt flertallet, men de mennesker, der kom med, havde ikke forestillet sig, hvor slemt det var. Jeg havde hele tiden troet, at vi kunne gøre det, hvis vi var mange nok, at vi kunne slå ondskaben ned med kærlighed, medmenneskelighed og rummelighed, men det gik ikke, siger Karina.

Menighedsrådets magt

Alle folkekirker i Danmark ledes af et menighedsråd, som består af frivillige, der er valgt ind i rådet af sognets folkekirkemedlemmer og af sognets præster, der automatisk indgår i rådet. Et menighedsråd vælges som udgangspunkt for en fireårig periode og består af 6-15 medlemmer foruden sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse. Menighedsrådets opgaver berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring til bygningsansvar og kirkens sociale arbejde. I tilfælde af at en ny præst skal ansættes, har et menighedsråd til opgave at udpege den præst, man ønsker at ansætte, hvorefter Kirkeministeriet fungerer som arbejdsgiver for præsten. I menighedsrådet er der en række forskellige roller. Det er kontaktpersonen, der varetager arbejdsgiverfunktionen. Der er blandt andet også en formand og en kasserer. Menighedsrådets opgaver berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring til bygningsansvar og kirkens sociale arbejde. Menighedsrådene er lokale demokratiske valgte offentlige myndigheder. Menighedsrådene står således ikke i noget almindeligt underordnelsesforhold til nogen anden myndighed.

Fuck dig, Per

En af dem, der blev valgt ind i menighedsrådet for Fælleslisten, er grafiker Jette Svane. Hun havde hørt, at det stod slemt til i Nathanaels Kirke:

- Det vi hørte fra tidligere ansatte var, at ondskaben drev ned af væggene, og det ville vi gerne hjælpe med at viske ud eller vaske af, så det var vores mål, da vi startede. Det gik, som man kan sige, ad helvedes til, siger Jette.

En ny formand for menighedsrådet skulle til, og det blev Per Dreyer, en 60-årig forfatter og filminstruktør.

- Jeg havde hørt på forhånd, at der var mobning, og at dygtige ansatte løb skrigende bort til andre kirker. Jeg tænkte, jeg har erfaring, jeg er en god leder, jeg kan godt gå ind og være med. Jeg læste rapporten fra Arbejdstilsynet, og jeg tænkte, det kan jeg godt løse, det problem, men der tog jeg helt fejl, siger han.

quote Jeg siger: “Sidder du og rækker fuck til mig?”, og svaret lyder: “Ja, og du kan få en mere,” og så løftede hun fingeren igen.

Per Dreyer, tidligere formand for menighedsrådet i Nathanaels Kirke

Møderne i menighedsrådet efter valget var gennemgående præget af konflikter og uenigheder mellem Fælleslisten og mindretallet, fortæller de tre tidligere medlemmer.

Jette siger, at de følte sig modarbejdet, truet og bagtalt af resten af menighedsrådet:

- Vi blev obstrueret ved møderne og bedt om at holde vores kæft. Hver dag kom der en ny voldsomhed om, hvordan de andre var gået bag ryggen på os, og vi blev nervevrag og kede af det. Vi blev simpelthen fysisk dårlige alle sammen. Mavepiner, hovedpiner - og vi sov dårligt om natten, siger Jette Svane.

Det, der især påvirkede Jette, var, at hun hele tiden var bange for at gøre noget, der var forkert i mindretallets øjne. Det skyldtes blandt andet, siger hun, at hun og de andre medlemmer af Fælleslisten flere gange ugentligt modtog mails fra mindretallet, der handlede om ting, de havde gjort forkert i deres arbejde i menighedsrådet.

- Det gjorde, at vi følte os overvåget, forfulgt og hetzet. Det udløste så meget stress. Man var hele tiden i alarmberedskab. Det hele var utilregneligt, for jeg tænkte hele tiden på, hvornår den næste mail kom om, siger hun om mailsene, som TV 2 Lorry har set et uddrag af.

Et af de helt store stridspunkter i menighedsrådet var, ifølge Per og Jette, rapporten fra Arbejdstilsynet, og i et ophedet skænderi under et menighedsrådsmøde, eskalerede situationen.

Per Dreyer blev valgt til at være den nye formand for menighedsrådet i Nathanaels Kirke.
Per Dreyer blev valgt til at være den nye formand for menighedsrådet i Nathanaels Kirke.
Foto: Privatfoto/Per Dreyer

Et mangeårigt medlem af menighedsrådet fra De Frivillige, som også står nævnt i Arbejdstilsynets rapport, løftede pludselig sin ene hånd:

- Så fik jeg en fuck-finger, siger Per Dreyer, der forklarer, at selve oplevelsen af at sidde i Guds hus og modtage håndfagter fra et medlem af menighedsrådet, var chokerende.

- Jeg siger: “Sidder du og rækker fuck til mig?”, og svaret lyder: “Ja, og du kan få en mere,” og så løftede hun fingeren igen. Jeg er en voksen mand på over 60 år, og jeg har aldrig i mit liv fået en fuck-finger før, siger Per.

Episoden, hvor et menighedsmedlem rakte fuck til Per Dreyer, er blevet bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder. Heriblandt Dorte Krogshede, der selv stillede op ved efterårets kampvalg og blev valgt ind for De Frivillige som medlem af menighedsrådet:

quote Jeg gik ud fra, at kirkens ledelse og provstiet, var interesseret i at få ro i den her kirke, så jeg så den slet ikke komme. De var ikke interesserede i det,

Per Dreyer, tidligere formand for menighedsrådet

- Fuck-fingeren kender jeg selvfølgelig til, fordi jeg selv deltog i mødet, og det er jo ganske utilstedeligt, hvilket straks blev påpeget fra alle steder, og der blev også undskyldt. Det skete ovenpå den valgkamp - der var mange beskyldninger i luften, og man skal se det “fuck” som udtryk for, at der var noget, der kogte over, forklarer hun.

Dorte Krogshede vender vi tilbage til.

- Jeg gik ud fra, at kirkens ledelse og provstiet, var interesseret i at få ro i den her kirke og få orden i de her forhold, at arbejdsmiljøet blev bedre, at der kom orden på de problemer, der var i kirken, så jeg så den slet ikke komme. De var ikke interesserede i det, siger Per:

- Det var så skuffende, at der ikke blev taget ansvar eller udvist lydhørhed over for nye, friske kræfter og folk med kompetence, der kunne gøre noget for den kirke, men at det bare blevet jordet.

Mindretallet klagede, ifølge Per, til provsten i Amagerbro Provsti. Både Per, Jette og Karina mener, at både provsten og biskoppen i Københavns Stift tog parti i sagen og støttede mindretallet i konflikten. Det afviser begge dog.

Blot to måneder efter, at de var blevet valgt ind i menighedsrådet i Nathanaels Kirke, gav Fælleslisten op og anmodede biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, om at løse dem for deres forpligtelser.

TV 2 Lorry har henvendt sig til de menighedsrådsmedlemmer, der var en del af mindretallet i perioden efter kampvalget. Flere er ikke vendt tilbage, mens andre ikke ønsker at medvirke i denne artikel.

Det amputerede menighedsråd

Den 5. februar skriver biskoppen en meddelelse, der fremgår af Nathanaels Kirkes hjemmeside: "Da det stadig er begyndelsen af en menighedsrådsperiode, der først slutter 2024, og da menighedsrådets valgte antal medlemmer er mere end halveret har biskoppen besluttet, at der skal afholdes udfyldningsvalg så snart som muligt. Kirkeministeriet har den 27. januar 2021 oplyst stifterne om, at det på grund af Covid-19 ikke er muligt at afholde udfyldningsvalg i øjeblikket. Menighedsrådet er dog ikke desto mindre beslutningsdygtigt, og kan derfor konstituere sig indtil udfyldningsvalg har fundet sted." Den 8. juli er der fortsat ikke blevet holdt udfyldningsvalg. Til gengæld har Dorte Krogshede, der har været formand for menighedsrådet og kontaktperson, forladt rådet, efter at TV 2 Lorry har interviewet hende. 9. juli meddeler provsten, at Anne Grethe Christensen er ny formand.

Biskop: “Når striden har været stor, må man prøve at fokusere på fremtiden“

Provst i Amagerbro Provsti, Michael Krogstrup Nissen, siger til TV 2 Lorry, at han ikke mener, at har holdt hånden over nogen i sagen, sådan som Per Dreyer anklager ham for at have gjort.

- Det er ikke min opgave at holde hånden over folk, og det må jeg heller ikke, så hvis der har været en opfattelse af det, så er det ikke korrekt. Min opgave har været at få tingene til at fungere. Alle taber på det her. Det tjener heller ikke folkekirken godt med dårlige historier om samarbejde og arbejdsforhold, siger han.

quote Jeg har aldrig nogensinde før oplevet, at et folkeråd med politisk mandat har trukket sig efter kun to måneder. Det var virkelig en situation, der var en hårdknude

Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift

Han oplyser desuden, at han i samarbejde med biskoppen i Københavns Stift sendte et brev til begge lister om, at de skulle søge hjælp udefra til at håndtere uenighederne.

- Biskoppen og jeg kunne jo se, at det var svært at få etableret et samarbejde. Jeg var meget glad for at møde de nye medlemmer, og jeg tænkte, at der kom nogle mennesker, som måske også ville noget andet med kirkelivet end det forrige menighedsråd. Jeg synes, det var en skam, at de gik, siger Michael Krogstrup Nissen.

TV 2 Lorry har spurgt Peter Skov-Jakobsen, der er biskop i Københavns Stift, hvad han mener om sagen om Nathanaels Kirke og Fælleslisten, der måtte trække sig efter konflikterne:

- Jeg har aldrig nogensinde før oplevet, at et folkeråd med politisk mandat har trukket sig efter kun to måneder. Det var virkelig en situation, der var en hårdknude, siger han og fortsætter:

- Jeg er noget forundret over, at man allerede efter to måneder som et flertal, hvor man jo virkelig har muligheden for at gå ind og bedre nogle forhold i menighedsrådet, som har været helt gale og skabe en god arbejdsplads i Nathanaels Kirken, vælger at trække sig. Men forsoning er meget svært, og forsoning kræver tålmodighed fra os alle sammen.

Spørgsmål: Er der ikke grænser for, hvor meget tålmodighed, man skal have? Som medlemmerne af Fælleslisten udlægger sagen, modtog de blandt andet rejste langefingre under et menighedsrådsmøde. Er det ikke meget radikalt?

- Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt overfor hinanden, det er klart. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at med et flertal, så har man også mulighed for at skabe et bedre og et anderledes miljø og gå ind i det og sige: “Vi vil ikke tale sådan med hinanden, vi vil have en anderledes kirke, vi vil være præget af fred og ikke den her forfærdelige strid”, svarer Peter Skov-Jakobsen.

Spørgsmål: Når du siger det - og apropos kilderne, der siger, at du har taget parti i sagen - så kan det godt lyde som om, at du anklager Fælleslisten for at give op for hurtigt, og at du mener, at det var deres ansvar at skabe ro?

- Nej, der ligger ikke nogen anklage i det overhovedet. Der ligger bare en konstatering i det.

Spørgsmål: Kan du forstå, at Fælleslisten kastede håndklædet i ringen?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke forstå. Det er vanskeligt at agere i et politisk miljø. Demokratiet forudsætter, at vi har tålmodighed, og at vi bærer over med hinanden, og det er også klart, at mindretallet selvfølgelig skal opføre sig ordentligt, men når striden har været stor, så må man jo prøve at fokusere på fremtiden og se på, hvordan man kommer videre, siger Peter Skov-Jakobsen.

Nathanaels Kirke på Holmbladsgade, Amager
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Lorry


Kun fire medlemmer tilbage i menighedsrådet

Dorte Krogshede har været formand for menighedsrådet i Nathanaels Kirke i perioden efter kampvalget og konflikterne, der førte til, at Fælleslisten trådte ud af menighedsrådet og helt frem til juli 2021.

- Jeg synes, at det var ualmindelig grim valgkamp. Det var det for alle. Det har for begge sider været rigtig ubehageligt. Oven på det her forløb er der ingen vindere. Vi er alle sammen tabere. I min bog har det virkelig været ødelæggende for kirken, og jeg håber på ro fremover, så vi kan få nogle gode kræfter ind og komme videre fra det her, sagde hun i midten af juni.

Men da TV 2 Lorry interviewede Dorte Krogshede var hun stadig formand for menighedsrådet. Det er hun kort efter interviewet ikke længere. 8. juli bekræfter hun, at hun er trådt af. Den nu tidligere formand ønsker ikke at begrunde sin fratrædelse.

Det efterlader kun fire medlemmer samt præster tilbage i menighedsrådet i Nathanaels Kirke. Der skal være 9 medlemmer i alt.

Det er meningen, at der skal holdes et såkaldt udfyldningsvalg, så rådet kan blive fuldtallige, men på grund af coronapandemien har det endnu ikke været muligt at afholde et nyt valg, som derfor først bliver holdt den 14. september 2021. 

quote Det påvirker mig stadig, og jeg kan mærke, når vi taler om det, hvor rystet jeg stadig er.

Jette Svane, tidligere medlem af menighedsrådet

Ved et konstituerende møde den 8. juli er Anne Grethe Christensen blevet valgt som ny formand. Anne Grethe har været tilknyttet Nathanaels Kirke blandt andet som kontaktperson, kasserer og som almindeligt medlem af menighedsrådet i en lang årrække.

TV 2 Lorry har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Anne Grethe Christensen - både før og efter, at hun blev udnævnt til formand for menighedsrådet - men hun har ikke svaret på vores henvendelser.

"Man skulle tro, det handlede om kærlighed"

Eftervirkningerne af kampvalget og de efterfølgende måneder i Nathanaels Kirkes menighedsråd kan stadig mærkes hos Karina, Per og Jette:

- Det påvirker mig stadig, og jeg kan mærke, når vi taler om det, hvor rystet jeg stadig er. Jeg har bare haft lukket kassen til og forseglet den, men det ligger der jo stadigvæk. Heldigvis er vi der for hinanden stadig, os der var der. Det her har været så afskyeligt, siger Jette.

Jette Svane
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Lorry

Både Jette og Per har i dag meldt sig ud af Den danske folkekirke efter deres oplevelser i Nathanaels Kirke, og ingen af dem er enige med biskoppen i, at de skulle have givet for hurtigt op, da de meldte sig ud efter blot et par måneder:

- Kirken var det sidste store mysterium i mit liv, og jeg havde tænkt, at det var der, jeg skulle finde ud af, hvad det var for en størrelse. Det, jeg lærte var, at der ikke er noget næstekærlighed. Overordnet set er der virkelig gode præster, der gør et stort stykke arbejde og som betyder meget for menigheden, men hele organisationen er det stik modsatte. Det fik jeg afklaret, og det var en enormt stor skuffelse, siger Per.

Jette stemmer i:

- Når du går ind i den kirke, så er Gud ikke med dig. Jeg er stadig troende, men jeg er ked af, at jeg har fået lov at få indblik i kirkens arbejde, for det er det modsatte af kirkens værdier. Jeg tror ikke på, at man kan komme det til livs. Det er et generelt problem, man ser i folkekirken, fordi det handler om magt. Man skulle tro, det handlede om kærlighed.

Både Per Dreyer, Karina Rathnov og Jette Svane - og en række anonyme tidligere ansatte i kirken, som TV 2 Lorry har talt med til denne artikelseries baggrund, mener, at problemerne i Nathanaels Kirke ikke er unikt for kirken.

Tværtimod mener de, at mange kirker i Københavns Stift har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Det her er andet afsnit af TV 2 Lorrys artikelserie om arbejdsmiljøet i kirkerne i Københavns Stift. Tal fra Arbejdstilsynet viser, at hver fjerde kirke i Københavns Stift på et tidspunkt de seneste 10 år har haft problemer med det psykiske arbejdsmiljø. I tredje del retter vi fokus mod arbejdsmiljøet i samtlige kirker 96 i Københavns Stift. Find både det første og det sidste afsnit af denne serie herunder.