Oversigt

Seneste nyt

Seks ud af ti vil holde fast i tradition i aften

For første gang er det ikke længere en helligdag, når det fredag er store bededag.

Men alligevel vil flertallet fortsætte med den særlige helligdags-tradition og indtage hvidt brød en masse bestående af æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel.

Den simple blanding har siden 1700-tallet dannet grundlag for hveder, som traditionelt er blevet spist aftenen inden store bededag.

Et flertal har nemlig tænkt sig at holde fast i, viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Her svarer 58,6 procent af de adspurgte, at de skal spise hveder i aften, 27,9 procent svarer nej, mens 13,5 procent af de i alt 1029 respondenter svarer, at de ikke ved, om de vil følge traditionen..