Oversigt

Seneste nyt

Ankestyrelsen finder retlige mangler i halvdelen af handicapsager

Der var sidste år en eller flere retlige mangler i 51 procent af 385 kommunale sager om ledsagelse til voksne med handicap.

Det skriver Ankestyrelsen i publikationen "Handicapsagsbarometret 2023".

Barometret bygger på en gennemgang af sager fra alle landets kommuner. Ingen af de gennemgåede sager har været påklaget til Ankestyrelsen.

I de fleste tilfælde, hvor der har været retlige mangler, vurderer styrelsen, at der mangler relevante oplysninger om borgernes behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelsen.

I 47 procent af samtlige 385 sager har de retlige mangler haft betydning for Ankestyrelsens vurdering af kommunens afgørelse, skriver styrelsen.