Hvad er hurtigst - et tusindben eller en løbebille? Hvor lang tid skal en regnorm ligge i hånden, før den laver lort? Og kan tunge og lette butsnudede frøer hoppe lige langt?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der er blevet sendt ind til den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence, hvor elever i 0.-3. klasse selv formulerer spørgsmål - og selv finder en metode til at få besvaret spørgsmålet.
Vinderne af årets Mikroforskerkonkurrence blev i år 1.b på Engelsborgskolen i Lyngby med spørgsmålet om de butsnudede frøer og en medfølgende rapport, der undersøgte, om lette og tunge butsnudede frøer kan hoppe lige langt.
- Eleverne har været meget optagede af det, og det er fantastisk at se, at børn i syvårs alderen faktisk kan bruge samme naturvidenskabelige arbejdsmetode som eleverne i udskolingen, siger Karen K. Andersen, lærer i 1.b på Engelsborgskolen i Lyngby.
Der er meget fokus på at lære det, der står i bøgerne, og børn kan have svært ved at stille spørgsmålene, fordi vi har kultur om, at man skal give det rigtige svar, når nogen spørger. Her er der plads til at undres, gætte og give det forkerte svar
Det vigtigste er at turde spørge
Spørgsmålet om frøernes hop opstod blandt 1. klasseeleverne efter en "undringstur" til Radiomarken ved Bagsværd Sø sammen med deres lærere og en naturvejleder fra Raadvad Naturskole.
Herefter fulgte en række studier, hvor eleverne tegnede, skrev og lavede skemaer og modeller. Til sidst blev hele processen formidlet i en rapport, som har været i konkurrence med 31 andre rapporter fra hele Danmark.
Det vigtigste ved Mikroforskerkonkurrencen er at turde stille spørgsmål uden at kende svaret, fortæller Projektleder for Mikroforskerne, Kari Hald:
- Der er meget fokus på at lære det, der står i bøgerne, og børn kan have svært ved at stille spørgsmålene, fordi vi har kultur om, at man skal give det rigtige svar, når nogen spørger. Her er der plads til at undres, gætte og give det forkerte svar, siger hun til TV 2 Lorry.
Mikroforskermetoden og børneforskerkonkurrencen er en del af Naturvejledning Danmarks Krible Krable univers.
Det er første gang den afprøves i stor skala i Danmark. Formålet er at skabe interesse for videnskab og forskning fra en tidlig alder.
Med førstepladsen følger 10.000 kroner, som 1.b kan bruge på en ekskursion til et sted, som kan bidrage til videre mikroforskning.
Undrer du dig over, hvad resultatet af 1.b’s forskning blev? Svaret er, ifølge vinderklassen, at den store butsnudede frø hopper længere end den lille.
