Fire teenagere anholdt for serie af gaderøverier nord for København

Vestegnens Politi har anholdt fire teenagere, som de mistænker for at stå bag en serie gaderøverier rettet mod andre unge.

Vestegnens Politi har anholdt fire unge drenge fra hovedstadsområdet, som de mistænker for at stå bag en række gaderøverier flere steder nord for København. 

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

- Efter længere tids efterforskning foretog vi i går anholdelser af fire unge mellem 15 og 17 år, som vi mistænker for at stå bag fire gaderøverier rettet mod jævnaldrene unge i april og maj måned, siger Andreas Mollerup, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

De fire gaderøverier skete i henholdsvis Buddinge, Bagsværd, Stengården og Lyngby, og de havde alle mere eller mindre fremgangsmåde. 

Trusler og vold

- Alle sagerne har det fællestræk, at gruppen af sigtede har antastet andre unge mænd, som de har truet eller udsat for vold for at få til at udlevere værdier i form af beklædningsgenstande eller elektronik, siger Andreas Mollerup, der ikke kan udelukke, at gruppen af sigtede kan have forbindelse til lignende sager, hvilket den fortsatte efterforskning skal være med til at afdække. 

- Vi er tilfredse med at anholdelserne nu er med til at sætte en stopper for, at de sigtede foretager flere lignende røverier, ligesom det er positivt, at de sigtede nu får mulighed for at tænke sig om og komme tilbage på en positiv livsbane, siger Andreas Mollerup. 

I forbindelse med anholdelserne foretog politiet også ransagninger hos de sigtede teenagere, der alle blev løsladt efter endt afhøring grundet deres unge alder. De er i stedet overgået til vurdering hos Ungdomskriminalitetsnævnet. 

I klippet nedenfor kan du set et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om en sag fra oktober sidste år, hvor blev tre teenagere blev tiltalt for en serie grove gaderøverier i København, 

Tre helt unge drenge har de seneste uger haft travlt med at begå alvorlig kriminalitet. Det mener Københavns Politi, som mistænker en 15-årig dreng og to 16-årige drenge for at have begået hele 12 gaderøverier i hovedstadsområdet siden midten af juni.






Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik