Det er lige til en gyserfilm. Du kører i en tunnel dybt under havoverfladen, og pludselig fosser kaskader af vand ind. Vandet stiger hastigt, og overlevelse er en kamp mod uret.
Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden - men der trænger dog vand ind i Øresundstunnellen, der forbinder Amager med Peberholm, hvor man kører op på broen.
Særligt i vinterhalvåret opstår der mindre lækager i den fire kilometer længe tunnelforbindelse, hvor de 3.500 meter befinder sig under havoverfladen og er konstrueret som en såkaldt sænketunnel.
Det vil sige, at tunnelforbindelsen ikke er boret nede under havbunden, men at den består af betonelementer, som er placeret oven på havbunden. Og imellem de enkelte betonelementer kan der opstå sprækker.
Temperatur-udsving fører til bevægelse
På Øresundsbroens hjemmeside forklares det med, at forbindelsen er opbygget af 20 tunnel-elementer. Hvert af disse består af otte tunnelsegmenter, og hertil kommer de to tunnelportaler, der er 270 meter lange.
Dermed er der 19 elementsammenføjninger og 140 segmentsammenføjninger, og alle de steder, hvor elementer og segmenter er føjet sammen, skal der være mulighed for bevægelse. For temperaturudsving hen over året får tunnelen til at bevæge sig, og det kan give millimetersmå sprækker i de gummitætninger, der er anvendt.
I mange tilfælde tætner lækken af sig selv, men hvis det ikke sker, eller hvis utætheden er sådan, at der drypper vand på gennemkørende biler eller på elektriske installationer, så tætner broens personale lækagen i løbet af natten.
Så kører du gennem Øresundstunnelen, og opdager, at du pludselig har fået et par vanddråber på forruden i dybet, hvor ingen regn når ned - så er der ingen grund til at gå i panik - det er helt normalt.
.
