Vejdirektoratets prognose: Mindre kø-kaos henover julen

Vejdirektoratet forudser i år en mindre trængt trafik end normalt henover juledagene, som traditionelt set er blandt årets største rejsedage.

Med under en uge til juleaften er de fleste nok efterhånden afklaret med, hvor julemaden skal indtages i år.

For mange betyder det en kort eller længere rejsetid gennem Danmark for at besøge vennerne eller familien, og derfor er dagene omkring juleaften traditionelt set blandt årets største rejsedage. 

I år spår Vejdirektoratet dog mindre trængsel på vejene end normalt, og derfor kan som man som bilist se frem til mindre i kø og hurtigere rejsetid, når juleferien melder sin ankomst. 

Juleaftensdag falder heldigt

Årsagen til den mildere trafikprognose skal findes ved, at juleaften i år falder på en mandag. 

Dermed vil en del af udrejsetrafikken, som normal vis er særlig slem den 23. december, i år blive spredt ud over både fredag, lørdag og søndag op til jul, hvor de fleste danske hjem er gået på juleferie. 

- Af samme årsag forventer vi ikke de store forsinkelser på vejene i dagene op til juleaften. Vi anbefaler dog, at man så vidt muligt undlader at køre fredag den 21. december i eftermiddagsmyldretiden og søndag den 23. december midt på dagen, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelse. 

Den største del af juletrafikken op til jul bevæger sig fra Hovedstadsområdet mod Jylland samt mellem Kolding og Aarhus på E45.  

Trafikken på bagkant 

Når man skal planlægge turen hjem igen efter julemiddagen, skal man holde sig fra 2. juledag, hvis man vil undgå at holde i kø. 

Den 26. december er erfaringsmæssigt den store hjemrejsedag, og også i år forventer Vejdirektoratet en tæt trafik og større risiko for kødannelser på vejene denne dag.

Særligt mellem klokken 10 og 14, hvor trafikken primært vil bevæge sig fra Jylland mod København via Fyn og Sjællands Odde. 

Vejret kan spille ind

Vejdirektoratet oplyser, at forventningerne til trafikken omkring juledagene er baseret på erfaringer fra tidligere år, men at den helt store ubekente faktor altid forbliver vejret. 

Det er aldrig godt for juletrafikken, hvis julen falder sammen med frost og snefald, som vil medføre en stor risiko for længere rejsetid på grund af dårlige vejforhold og en øget sandsynlighed for uheld. 

I år har vejrprognoserne længe set skeptiske ud i forhold til en hvid jul, men gode for juletrafikken. Mandag skiftede vejrudsigten dog lidt, da et lavtryk ser ud til at tage en koldere kurs juleaften. 

Fakta om juletrafikken

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Køge Bugt Motorvejen i Greve, trafik

Greve-borgere vil også have del i støjpulje: "Vi kan ikke holde larmen ud"

Bispeengbuen

playNedgravning af Bispeengbuen kastes ind i forhandlinger om trafikaftale

20120219-170141-5-1920x1280we

Borger ønsker S-tog til Fredensborg - nu lytter politikerne

Kronprinsesse Marys Bro

playUdskældt bro-betaling skal genforhandles på Christiansborg - stor glæde hos lokalpolitikere

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere