Udvidelse af restriktioner på vej - pressemøde 13.30

Torsdag klokken 13.30 er der indkaldt til pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet om skærpede restriktioner i flere dele af Danmark.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 vil regeringen udvide den delvise nedlukning til at gælde i omkring 30 kommuner yderligere.

38 kommuner er allerede underlagt udvidede restriktioner.

Torsdag klokken 11.45 mødes sundhedsminister Magnus Heunicke (S) virtuelt med sundhedsordførerne fra Folketingets partier om den nuværende coronasituation.

I øjeblikket gælder der fra 9. december til 3. januar yderligere restriktioner i Aarhus, Odense, København og 35 andre sjællandske kommuner.

Det betyder blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter er sendt hjem og skal undervises digitalt.

Desuden er barer, caféer og restauranter lukket. Der må dog gerne sælges takeaway. Altså mad ud af huset.

Teatre, spillesteder, biografer og lignende skal holde lukket. Det samme gør sig gældende for svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller, museer, biblioteker og aftenskoler.

Udover sundhedsministeren vil beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum og direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri være til stede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik