Nedlukning udvides til omkring 31 nye kommuner

Opdatering: Yderligere 31 kommuner rammes af restriktioner
En række restriktioner, der onsdag trådte i kraft i 38 kommuner, udvides nu til yderligere 31 kommuner, oplyser sundhedsministeren på et pressemøde torsdag klokken 13.30. De træder i kraft fra fredag klokken 16.00. Restriktionerne gælder indtil den 3. januar for alle de 69 kommuner.

Når regeringen klokken 13.30 afholder pressemøde, vil de præsentere en udvidelse af den delvise nedlukning, så den kommer til at gælde i yderligere 31 kommuner.

Det erfarer TV 2.

Den delvise nedlukning trådte onsdag i kraft i 38 kommuner, herunder Aarhus, Odense og 36 kommuner i hovedstadsområdet.

Hjemmearbejde og hjemsendte børn

Ifølge TV 2s oplysninger er det de samme restriktioner, der nu udvides.

I de 38 kommuner gælder i dag blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter er sendt hjem, og restauranter, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker er lukket.

Restauranter kan dog servere takeaway.

Offentlige arbejdsgivere er blevet opfordret til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, og private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt.

Hvordan udvælges kommunerne?

Det er fortsat uvist, præcis hvor mange og hvilke kommuner der vil blive underlagt de nye restriktioner, men ifølge TV 2s oplysninger vil det blive afgjort ud fra samme kriterier som ved nedlukningen af de 38 kommuner.

Det er indtil videre bekræftet til henholdsvis Ritzau og TV 2, at borgmestre fra følgende kommuner er indkaldt til orientering klokken 12.30:

  • Alle kommuner i Region Sjælland
  • Alle kommuner i Region Midtjylland
  • Aalborg
  • Fredericia
  • Vejle
  • Middelfart

De er ifølge TV 2s oplysninger udvalgt ud fra følgende kriterier:

  • Kommuner og regioner med en syv dages incidens på 200 eller mere per 100.000 indbyggere.
  • Positivprocent på to procent eller mere gennemsnitligt over syv dage.

Incidenstallet dækker over smittetilfælde per 100.000 indbyggere, mens positivprocenten viser andelen af positive tests.

I TV 2 Lorrys sendeområde er Stevns den eneste kommuner, der endnu ikke er underlagt restriktioner. Kommunen har de seneste syv dage 197,7 smittede pr. 100.000 borgere.

Sundhedsordførerne i covid-19-udvalget er indkaldt til orientering klokken 11.45.

Ifølge TV 2s vil de nye restriktioner blive indført i løbet af få dage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik