Tesfaye bliver ny justitsminister

Stor forfremmelse til den mureruddannede socialdemokrat, der er valgt i Københavns Omegns Storkreds

Den 41-årige forhenværende murer, integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye, tager i dag et karrierespring, når han som følge af dagens regeringsrokade indtager posten som landets nye justitsminister. Rokaden kommer efter Nick Hækkerups beslutning om at forlade såvel Justitsministeriet som Folketinget.

Mattias Tesfaye er valgt i Københavns Omegns Storkreds.

Når han forlader posten som integrations- og udlændingeminister,  bliver den ledige plads der overtaget af Kaare Dybvad Bek, der hidtil har siddet som indenrigs- og boligminister.

Og endelig skal folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen overtage posten som indenrigs- og boligminister.

De tre nye ministre præsenteres for dronningen klokken 10, mens Nick Hækkerup kommer i afskedsaudiens hos hende klokken 11. Derefter begynder overdragelsen af ministerier med taler og gaver. 

Klokken 13 er det Udlændinge- og Integrationsministeriet, der gennemføres overdragelse i. Klokken 14 gælder det Justitsministeriet og endelig klokken 15 Indenrigs- og Boligministeriet.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik