Rig og fattig går sjældnere i klasse sammen: - Jeg går helt klart glip af noget

Færre og færre skoler er blandede, og dermed risikerer kommunerne at tabe ressourcesvage elever på gulvet, mener professor. I Vallensbæk går skolerne i den modsatte retning, og der løfter eleverne i flok, siger borgmester.

Fabriksarbejderens og direktørens søn gnider sjældnere og sjældnere skuldre i klasseværelset.

Såkaldt blandede skoler er nemlig på retræte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når en skole har omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet.

I 2010 var mindst halvdelen af skolerne blandede i 38 kommuner. I 2020 var dét kun tilfældet i ni kommuner.

Den udvikling bekymrer en af landets førende skoleforskere.

- Hvis vi får en skole, som kun er for de ressourcesvage, bliver det rigtig vanskeligt at løfte den gruppe. Både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.

Se hvor mange blandede skoler der er i din kommune:

Går mod tendensen

Men i hovedstadsområdet går en række kommuner mod tendensen.

Her ligger seks ud af de ti kommuner i landet, hvor flere end halvdelen af skolerne fortsat blander børn fra forskellige samfundslag nogenlunde ligeligt.

Det drejer sig om Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Herlev, Glostrup, Vallensbæk.

I Vallensbæk er antallet af blandede skoler endda steget – fra to til fire – fra 2010 til 2020.

Dermed er alle kommunens skoler blandede i dag, og det ser Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K) en række fordele ved.

- På vores skoler er alle samfundslag repræsenteret. Vi lærer af hinanden, respekterer hinanden og anderkender hinanden. Vi respekterer hinandens kompetencer og kan løfte hinanden, siger han til TV 2 Lorry.

Overvægt at velstående

På Usserød Skole i Hørsholm Kommune er historien omvendt.

Ligesom i alle andre af kommunens skoler er der her en klar overvægt af børn fra de mest velstående hjem.

quote Jeg tror helt klart, jeg mangler en eller anden form for synsvinkel på et andet slags liv. Mange af mine venner lever jo det samme liv som mig

Ann Emilie Friis Orbesen, 9.Z, Usserød Skole

Hørsholm har ligesom Allerød, Rudersdal og Dragør ingen blandede skoler overhovedet.

Og Timm Troest Hald, der er skoleleder på Usserød Skole, er bevidst om den sociale slagside på skolen.

- Hørsholm Kommune er en kommune, det koster nogle penge at bosætte sig i, og derfor er der nok nogle, som ikke har råd til at bosætte sig her, siger han.

- Det gør jo også noget ved klassemiljøet, at vi ikke er lige så bredt sammensat som på andre skoler, erkender Timm Troest Hald.

Ikke et problem

Men den skæve fordeling af rig og fattig ser han ikke som et problem.

- Det er vores opgave at danne eleverne og vise dem, hvordan virkeligheden også ser ud. Hvis vi ikke bor midt i den, kan man jo tage ud og besøge den og opleve verden på andre måder. Så det gør vi også noget ud af, siger han.

Heller ikke Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), mener, der er grund til at male Fanden på væggen over den haltende mangfoldighed på kommunens skoler.

quote Prøv at forestille dig et billede. Det ville jo være lidt kedeligt, hvis det kun var hvidt og sort. Men hvis der var flere farver i, ville det være mere spændende, og så ville man også kunne forstå meget mere. Det er sådan, jeg ser den her skole

Syed Muhammed Amin, elev, 9. klasse, Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune

- Vi skal have alle mangfoldighederne med. Men vi lever i et lokalsamfund, hvor vi selvfølgelig også skal passe ind, siger han.

Mangler empati

Men i 9.Z på Usserød Skole kan eleverne godt få øje på bagsiden af mønten.

- Jeg tror helt klart, jeg mangler en eller anden form for synsvinkel på et andet slags liv. Mange af mine venner lever jo det samme liv som mig, siger Ann Emilie Friis Orbesen.

Dét - mener hun - frarøver hende en vigtig indsigt i andre samfundsgruppers liv.

- Jeg går helt klart glip af nogle af de problematikker, de oplever, og jeg mangler jo sikkert også en del empati for de situationer, de kan stå i, siger hun.

Giver gode resultater

Kigger man på forskningen, kan det ifølge Andreas Rasch-Christensen give gode resultater at blande eleverne i folkeskolen så bredt som muligt.

- Når man er sammen med forskellige elever, lærer man noget andet, end hvis man kun er sammen med nogen som én selv, siger han.

quote Vi har nogle skoler, der både kan løfte fra bunden, men også i toppen. Det betyder, at hele mellemgruppen også føler sig motiveret og dedikeret til at gå i skole

Henrik Rasmussen, borgmester, Vallensbæk Kommune (K)

Her er Vallensbæk Kommune et godt eksempel.

Godt nok bor der her en større andel af børn fra lavindkomstfamilier end i Hørsholm.

Klarer sig godt

Men skolerne i Vallensbæk klarer sig fagligt stort set lige så godt som skolerne i den nordsjællandske velhaverkommune.

- Vi har nogle skoler, der både kan løfte fra bunden, men også i toppen. Det betyder, at hele mellemgruppen også føler sig motiveret og dedikeret til at gå i skole, siger Henrik Rasmussen.

- Og så har vi også en rigtig høj procent af unge mennesker, som kommer i uddannelse, påpeger Mette Juel, der er distriktsleder i Vallensbæk Kommune.

Kommunens afgangsklasser har et gennemsnit på 8.2 og placerer sig på 10. pladsen på listen over de højeste karaktergennemsnit fra folkeskolen i landets kommuner.

Til sammenligning har eleverne på Hørsholms skoler landets tredje højeste karaktergennemsnit på 8,9.

Forklaringen på Vallensbæks skolers succeshistorie er ikke én, men mange.

- Her på Vestegnen har vi et meget mangfoldigt demografisk grundlag, siger Henrik Rasmussen.

Stærk kultur

Men ifølge Mette Juel ligger forklaringen også i kommunens boligpolitik.

- Og der er en stærk kultur i Vallensbæk, der betyder, at man selvfølgelig vælger folkeskolen, siger hun.

- Vi har heller ikke en overvægt af det ene eller det andet, som kunne være med til at marginalisere en gruppe, forklarer hun.

Spørger man eleverne i 9.a på Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune, er de ikke tvivl om, at deres skole har fat i den lange ende.

- Det føles rigtigt, at man blander alle. Både rige og fattige, så man har mange kategorier med, siger Emma Vinter, der er elev på skolen.

Eller som klassekammeraten Syed Muhammed Amin forklarer det:

- Prøv at forestille dig et billede. Det ville jo være lidt kedeligt, hvis det kun var hvidt og sort. Men hvis der var flere farver i, ville det være mere spændende, og så ville man også kunne forstå meget mere. Det er sådan, jeg ser den her skole. Den er meget divers, siger han.