"Tag to Panodiler" Lone døde trods 1813-opkald: Det har nu fået konsekvenser

Lone Serwin fik ikke den nødvendige hjælp, da hun ringede om brystsmerter - og døde. Region Hovedstaden har fastlagt nye retningslinjer.

Et par panodiler.

Det råd fik Lone Serwin, da hun for tre år siden kontaktede akuttelefonen med brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Næste morgen blev hun fundet død i sin seng. 

I den forgangne weekend kunne vi fortælle, at familien har vundet en ankesag, der giver familien medhold i, at akuttelefonen ikke klarede opgaven godt nok. 

Og det førte til nye retningslinjer,  så lignende sager kan undgås.

- Vi har bl.a. undervist det sundhedsfaglige personale, der besvarer 1813 og sundhedsfaglige 1-1-2 opkald i atypiske brystsmerter, så de er endnu bedre rustet til at identificere, når der gemmer sig noget akut og livstruende under en tilstand, som ikke umiddelbart virker alvorlig. Vi har også fremhævet atypiske brystsmerter som et opmærksomhedspunkt i de værktøjer, som det sundhedsfaglige personale anvender, når de er i dialog med borgerne. Derudover har vi præciseret over for det sundhedsfaglige personale, at de skal sende borgerne ind til vurdering på et hospital, hvis de er i tvivl, lyder det fra Freddy Lippert, der er læge og direktør i Region Hovedstadens akutberedskab.

Han tilføjer, at Region Hovedstaden også arbejder på et projekt, der handler om at inddrage borgerens bekymringsgrad, når de kontakter akuttelefonen.

Sabine Serwins mor fik i 2015 ikke den korrekte behandling hos akuttelefonen 1813. En fejlbehandling der kostede hende livet. Det fastslår Ankestyrelsen.

Lone Serwins datter Sabine og hendes familie klagede efter Lones dødsfald over behandlingen til Region Hovedstaden - og blev afvist. Sagen har derefter verseret tre år - og forleden fik de medhold i  Ankenævnet for Patienterstatningen.

- Man følte sig lettet. Man følte sig rigtig lettet, og man måtte også knibe en lille tåre, fordi man jo rent faktisk har haft ret i det, vi har ment de sidste tre år om, at hun fik en forkert behandling den aften, hun ringede, fortalte Sabine Serwin efter afgørelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

krusemyntegade.jpg

playHøjesteret sætter punktum i usædvanlig nabostrid

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Ulla ved rampe_SpOs_H

playInstitut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere