Nu kan du lære at redde liv, når du kører med bussen

Falck sæter fokus på førstehjælp, så vi alle kan blive bedre til at træde til, hjælpe og i sidste ende redde liv.

Alt for mange danskere tør ikke yde førstehjælp.

Derfor søsætter Falck nu en ny kampagne med en rullende førstehjælpsbus, der tager direkte fat der, hvor mange ulykker sker; nemlig trafikken.

I København kommer indsatsen rullende med den velkendte bus 1A, der er klædt i røde farver. Her kan passagerer få gode råd og tips til, hvordan man yder førstehjælp.

Bussen kører i København en lille måned.
Bussen kører i København en lille måned.
Foto: Screendump fra Falcks nye kampagnevideo

Mund-til-mund metoden og hjertemassage er nemlig ikke øvelser, som vi danskere tør gå i gang med, når vi er vidne til en ulykke, viser en ny undersøgelse. Her er der en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid siden det er, man har været på førstehjælpskursus, og om man tør yde førstehjælp.

- Vi oplever, at mange danskere rigtig gerne vil kunne træde til, men ikke tør. Det skal vi have lavet om på, lyder det fra Lars Vester som er direktør for Assistance og herunder førstehjælpsområdet i Falck.

Førstehjælp kan redde liv, men de færreste føler sig klædt på til opgaven, dette selvom de mest simple førstehjælpsøvelser har beviseligt effekt på den tilskadekomne. Frygten for at gøre noget forkert, afholder os fra at hjælpe. Vi afventer hellere at professionelle kommer til undsætning.

Det manglende mod til at udøve førstehjælp er størst blandt danskere, som har været på førstehjælpskursus for 10 år eller længere siden. Særligt de unge, er bange for at gøre noget forkert, hvis de er vidne til en ulykke.

Unge frygter at gøre noget forkert

54 procent af alle de unge svarer, at frygten for at gøre noget forkert kunne afholde dem fra at yde førstehjælp, mens 37 procent kunne holde sig tilbage på grund af manglende tiltro til egne evner.

- Flere undersøgelser viser, at chancen for at overleve et hjertestop, stiger signifikant, når du får hjælp med det samme, så vi opfordrer på det kraftigste, at både arbejdspladser skoler, og andre, sætter fokus på førstehjælpsøvelserne så vi kan redde flere liv, siger Lars Vester.

Behovet er størst i hovedstadsområdet 

Ifølge undersøgelsen tyder noget på, at jo ældre man er, jo mindre fylder usikkerheden. De adspurgte ældre på over 60 år er nemlig de mindst forskrækkede over selv at skulle yde førstehjælp, hvis de overværer en ulykke.

Til gengæld er det også blandt denne aldersgruppe, at færrest mener, at de kan yde førstehjælp. På landsplan er det Hovedstadsområdet, hvor flest danskerne vil afholde sig fra at tilbyde førstehjælp. Det skyldes primært enten frygt for konsekvenserne eller egen usikkerhed. Men det vil førstehjælpsbussen nu være med til at ændre.

Bussen kører i København en lille måned. Du kan også læse mere om førstehjælp i Falcks nye digitale kampagne 'Red liv'  ved at klikke ind på www.falck.dk/redliv. Her er der masser af videoer, hvor du kan se, hvordan du redder liv.

5 gode råd om førstehjælp

1. Er personen bevidstløs?
Tal og rusk behersket i personen.

2. Tjek om personen har frie luftveje?
Skab frie luftveje
Se, lyt og føl i max 10 sekunder
Har personen normal vejrtrækning, skal du lægge ham/hende i stabilt sideleje

3. Hvis du ikke oplever normal vejrtrækning
Tilkald hjælp: Ring 1-1-2 hurtigst muligt, og altid inden du begynder hjertemassage og kunstigt åndedræt.

4. Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt
Giv skiftevis hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger
Fasthold en konstant trykdybde på 5 - 6 cm
Fortsæt til der kommer tegn på bedring hos personen (fx når personen åbner øjnene og trækker vejret normalt) eller til professionel hjælp overtager.

5. Hvis der er normal vejrtrækning, skal du lægge personen i stabilt sideleje

Kilde: Førstehjælpsinstruktør hos Falck, Teis Krag:

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik