Tørkeindekset har været på himmelflugt i april måned, og det har været en medvirkende årsag til adskillige udrykninger blandt beredskaberne i TV 2 Lorrys sendeområde.
Alene i dag har Beredskab Øst været tilkaldt til mindst seks naturbrande, og Frederikborg Brand & Redning og Hovedstadens Beredskab har ligeledes haft travlt med brandslangerne.
Flere af brandene skyldes åben ild i det fri som for eksempel bål - men også henkastede, tændte cigaretskodder menes at være have været direkte årsag til flere af brandene i dag.
Det dur selvsagt ikke, at man render rundt med hovedet under armen, når der lige nu ikke skal særlig meget til, før naturen bryder ud i lys lue.
Derfor har TV 2 Lorry samlet seks ’brand’gode råd, som du kan skrive bag øret i disse tørre tider.