Stor guide: Sådan gør du din elregning mindre

Ved at følge simple tommelfingerregler i hverdagen kan du spare mange penge, når din næste elregning kommer.

Når du sparer på strømmen, sparer du penge og reducerer din miljøbelastning på samme tid. 

Og med stigende og dyre elpriser, er der god grund til at kigge på, om du kan reducere udgiften.

Derfor får du denne guide, som TV 2 Lorry udgiver i samarbejde med Videnscentret Bolius.

Måske har du strømslugere i form af gamle el-apparater i husstanden. Måske har du fået arbejdshjemmeplads, eller måske er der kommet flere el-apparater i din bolig på grund af familieforøgelse.

Hvis du vil tjekke dit strømforbrug, skal du især være opmærksom på strømtyve som:

LÆS OGSÅFølg disse 10 råd og få en mindre efterårs-elregning

Hvad koster el?

Siden 1. januar 2003 har danskerne haft adgang til et frit el-marked. Det betyder, at du selv kan vælge, fra hvilken leverandør du vil købe din strøm. Strømpriserne varierer afhængigt af, hvilken leverandør du vælger, og om du vælger at købe strøm efter fast eller variabel pris.

Ved fast pris kender du prisen og betingelserne i den aftalte leveringsperiode. Du binder dig for en bestemt periode, som kan løbe i alt fra 3 måneder til flere år ad gangen. Ved variabel pris kender du ikke prisen for strømmen i leveringsperioden, da den kan svinge i overensstemmelse med dagsprisen for strøm.

Dagsprisen fastsættes på el-børsen, hvor danske og udenlandske el-producenter udbyder deres el, og hvor el-handelsselskaberne køber strøm til deres kunder.

Prisen på strøm varierer i løbet af døgnet og året. Men også vejrforholdene har betydning for prisen. I Sverige og Norge produceres el ved hjælp af vandkraft og store mængder vand og sne kan derfor resultere i faldende elpriser. Prisen på el kan virke uigennemskuelig, men du kan finde altid få overblik over de aktuelle priser ved at holde øje med Elpristavlen.

Når du kigger på de faktisk strømpriser og sidenhen på den regning, du har fået ind ad brevsprækken, vil måske undre dig over, at din regning er så stor. Kigger du på udspecificeringen, vil du se, at en stor bid af beløbet på strømregning stammer fra afgifter, staten opkræver. 

Det gælder fx el-afgift, tillægsafgift, el-distributionsafgift, el-sparebidrag og energiafgift, der alle udregnes som en pris pr. kWh. Foruden de statslige afgifter opkræver de fleste strømleverandører desuden en række afgifter for administration, distribution og andet.

LÆS OGSÅ: LED-lys i boligen

Hvad er et typisk elforbrug?

Det er svært at sige noget om, hvor højt dit årlige forbrug af el bør være, for det afhænger af mange forskellige faktorer.

Hvis man vælger at holde el-opvarmning ude af regnskabet, ligger gennemsnitsdanskerens forbrug på ca. 1.600 kWh om året. Forbruget hos en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn i et 150 m² stort hus bruger 4.450 kWh om året.

Hvis opvarmning holdes ude af regnskabet, fordeler elforbruget på følgende:

LÆS OGSÅ: Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie

Hvor kan du spare på elregningen?

El-forbruget hos de private forbrugere har været stabilt de sidste 10 år. Men antallet og størrelsen af elektriske apparater samt deres forbrug har ændret sig.

Tidligere havde man få, men store el-apparater, mens man i dag har flere mindre, men mere energieffektive apparater.

Du kan tjekke dine el-apparaters strømforbrug med et sparOmeter eller en elmåler. Ud fra resultatet af dine målinger kan du finde ud af, hvor du kan sætte ind for at spare på strømmen. Et sparOmeter er en lille måler, som du kan låne hos dit energiselskab.

I mange kommuner kan du desuden låne et sparOmeter på bibliotektet eller hos borgerservice.

Du kan også spare på strømmen, ganske gratis, ved at følge disse råd:

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med solvarme

Skift gamle husholdningsapparater ud

En stor del af de husholdningsapparater, man kan købe, skal være energimærkede. Det vil sige, at de skal vejlede forbrugeren om produktets energiforbrug. Forbruget markeres på en skala fra A+++, A++, A+, A til G, hvor A+++ står for det laveste energiforbrug.

Vælg computere og computerskærme med Energy Star-mærkningen. Det kan betale sig at vælge en bærbar computer, da disse anvender ca. halvdelen af den strøm, som de stationære anvender.

Du skal være opmærksom på, at en del hvidevarer har et standby-forbrug, som ikke regnes med i energimærkningen. Derfor kan du spare yderligere på strømmen ved at vælge et apparat med et lavt standby-forbrug.

Der kan være gode grunde til at skifte det gamle køleskab ud med et nyt med energimærket A+++ og i den rigtige størrelse, der passer til behovet. Det er ikke usædvanligt, at man kan spare 200-300 kr. om året ved at udskifte et apparat med B-mærke til A+++.

Er du i tvivl, hvad elforbruget er, skal du undersøge det først. Har du et velfungerende køleskab, så sparer du hverken penge eller energi nok til, at det giver mening at skifte. Vent i stedet med at skifte, til dine hårde hvidevarer ikke fungerer længere.

Skift til el-apparater med lavt standby-forbrug

Du kan købe elektronisk udstyr, som bruger minimale mængder strøm til standbyfunktionen. De er mærket med Energy Star-mærkningen.

Skift glødepærer ud med LED- eller A-pærer

Hver gang du skifter en almindelig glødepære ud med en LED- eller A-pære, sparer du adskillige hundrede kroner om året i strøm.

A-pærer holder 8-15 gange længere end almindelige pærer og bruger fire gange så lidt strøm. De fleste LED-pærer bruger mindre strøm end A-pærerne – de såkaldte sparepærer - til at skabe sammenlignelig lysstyrke.

Brug el-spareskinne

En el-spareskinne koster under 100 kr., men kan spare dig for flere hundrede kroner til strøm om året. Den fås i flere forskellige varianter. Der findes en simpel spareskinne, der fungerer som stikdåse med mange stik og lader dig slukke for flere apparater på én gang ved at slukke for en kontakt.

Der findes også en type spareskinne, der fungerer som en almindelig forlængerledning med stikdåse og sikrer, at når du slukker for computeren, så slukker du samtidig for skærm, printer, modem, scanner, højtalere m.v.

Der går en tynd ledning fra el-spareskinnen op til computerens USB-port, som gør, at udstyret automatisk slukkes, når du slukker for computeren.

El-sparepumpe

Cirkulationspumper i varmeanlæg og andre pumper, der sørger for, at der er varmt vand med det samme, når du åbner for hanen, er tit ikke tilpasset behovet og/eller er ineffektive. De bruger derfor langt mere el end nødvendigt, og du kan spare meget el ved at udskifte en gammel pumpe til en mere energieffektiv el-sparepumpe i den korrekte størrelse. Gå efter en A-mærket cirkulationspumpe

8 genveje til en mindre elregning