Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

Når vi onlineshopper, bliver der brugt en del tricks, som skal få os til at putte mere i den digitale indkøbskurv. Se om du (også) falder i købsfælden her.

Vi er flere og flere, der shopper på nettet. 

Faktisk var der fra 2019 til 2020 fem procent flere, der købte varer på internettet, hvilket er den største stigning i syv år.

Stigningen skete især som følge af de lukkede butikker, der har været underlagt forskellige restriktioner under coronapandemien og nedlukningen af Danmark. 

Og særligt i hovedstaden har vi taget den digitale handel til os, for vi er dem, der køber mest i flere varekategorier; blandt andet fastfood og billetter til kulturarrangementer. 

Se hvilke tricks, der muligvis lokker dig, i videoen herunder:

Når vi så snuser rundt på skærmen i stedet for i butikkerne, så gør webshoppens ejere naturligvis alt, hvad de kan, for at få os til at gøre ordren lidt dyrere. 

Sådan lyder det fra ekstern lektor i kognitiv neurologi ved CBS, Jon Sigurd, som her giver dig forklaringen bag nogle af webshoppens salgstricks.

Drømmen om et bedre liv

Tabsaversion

Et af de mest beskidte tricks på det vilde web er ifølge Jon Wegener, at web-butikkerne appellerer stædigt til, at vi skal undgå tab. 

Han fortæller, at man fra flere undersøgelser ved, at tab gør meget mere ondt på os, end gevinster gør godt:

- Der er noget særligt, vi ikke kan lide ved tab. Det betyder, at vi er mere orienteret mod at undgå tab end at få egentlige gevinster, siger han. 

Så når der på skærmen står ”tilbud udløber om 5 minutter” eller “kun få varer tilbage”, så kan vi næsten ikke lade vær med at slå til.

Nedtællingen til kampagnens udløb skal udløse vores tabsaversion og få os til at handle hurtigere uden omtanke.
Nedtællingen til kampagnens udløb skal udløse vores tabsaversion og få os til at handle hurtigere uden omtanke.

FOMO - Fear of Missing Out

Et andet salgstrick, du måske har oplevet, er, at man ser varer blive anbefalet eller anerkendt af andre købere. 

Når der eksempelvis står “48 har købt varen for nylig” eller “Freja anbefaler dette produkt”, så aktiverer det noget eksistentielt i os, forklarer Jon Wegener.

Anmeldelser fra andre brugere skal få os til at følge flokken. Vi kigger bevidst og ubevidst på, hvad andre gør.
Anmeldelser fra andre brugere skal få os til at følge flokken. Vi kigger bevidst og ubevidst på, hvad andre gør.
Foto: Dendrolux af Jonas Johansson, Olle Bjerkås og Per-Olov Jernberg

- Vi er meget orienteret mod gruppen, og hvad den flok, vi føler, vi tilhører, kan lide. Derfor er det et rigtig godt trick, når webshops benytter sig af at vise, at din ven eller veninde også har købt det produkt, du sidder og kigger på lige nu, siger han.

Vi stræber efter at undgå ensomhed, og hvis vi afviser sådan nogle tricks, vil vi føle os udenfor flokken. 

Se flere videoer fra TV 2 Lorrys Youtube-kanal:

Dark patterns

Udover de tricks, der skal give os en følelse af FOMO eller tabsaversion, så findes der et sidste beskidt kneb i bogen. 

Peter Dalsgaard er professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet, og han undersøger det begreb, som man kalder 'dark patterns' - mørke mønstre, der bevidst skal vildlede os forbrugere, når vi handler.

Det er design, som inviterer os til at udføre handlinger, der ikke er til vores eget bedste, men til afsenderens bedste. 

Det sker eksempelvis, når du opretter en ordre, og der automatisk er sat et flueben i boksen "ja tak til nyhedsbrev". 

Så har du lige tilmeldt dig løbende modtagelse af fristende tilbud i din indbakke, uden du måske lagde mærke til det.

Her ses et eksempel på brug af dark patterns.
Her ses et eksempel på brug af dark patterns.
Foto: Dendrolux af Jonas Johansson, Olle Bjerkås og Per-Olov Jernberg

Eller måske har du oplevet forvirrende farvekoder, hvor "NEJ" er fremhævet, og "JA" er mere diskret i spørgsmålet: "Ønsker du at forlade indkøbsvognen?" 

Interaktionerne er desuden ofte designet, så du ikke tænker over, at du eksempelvis giver oplysninger om dig selv til webshoppen.

Som når du accepterer cookies, og dine annoncer derfor leder dig hen til lige netop den vare, du kiggede på i går. Og pludselig er der en rabat på, som udløber om to timer.

Og så aktiveres din tabsaversion. Og så bliver det først svært ikke at slå til.

Ikke alle tricks er lovlige

Ifølge jurist og faglig teamleder hos certificeringsordningen 'e-mærket', Vian Khazer, så skal markedsføring generelt være oplysende, gennemsigtig og reel.

Så ofte vil en markedsføring være tilladt, så længe det, der står, kan dokumenteres af virksomheden. Hvis der for eksempel står, at 48 personer har købt varen inden for et døgn, så skal det altså kunne bevises.

Når man snubler i dark patterns vil det være forskelligt fra eksempel til eksempel, hvad der gælder. Det afhænger af, hvor vildledende det er, og hvor slem konsekvensen er for kunden, fortæller Vian Khazer til TV 2 Lorry.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt på en webshop at have et automatisk flueben i boksen ”ja tak til nyhedsbrev” med mindre, at det tydeligt fremgår, at man sender reklamer om varer, der minder om den, kunden lige har købt. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

20110831-170245-6-1920x1677we.jpg

Camilla Plum får bøde for nye ulovligheder

Camilla Plum

Efter ny bøde og sur smiley: Camilla Plum svarer igen på Fødevarestyrelsens kritik

image7

playAnja forvandler grumset affaldsprodukt til luksusflødeboller

nye biler bilforhandler

Her bruger familier flest penge på nye biler – og her bruger de færrest

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere