Politiet løfter igen pegefingeren over for bålhyggen - den kan blive dyr!

Afbrændingsforbud? Vi tager den lige én gang til.

Sommeren 2018 hører ikke sammen med grill og bålhygge. 

I hvert fald har der siden starten af juni måneden været afbrændingsforbud mange forskellige steder - og fra 4. juli har det gjaldt alle landets kommuner.

Alligevel er der stadigvæk en del, der skal have budskabet banket på plads.

Lørdag sigtede Københavns Politi således fire personer for at lave bål og tænde grill, blandt andet på Kilometerbroen ved Amager Strandpark.

Derfor så politiet sig kaldet til endnu engang at forsage flammerne i et Twitter-opslag:

Konsekvenser for naturen og pengepungen

- Det kan få store konsekvenser, understreger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

- Folk skal tænke sig rigtig meget om. Man kan bare kigge til Sverige. 

Han henviser til de omfattende skovbrande i vores naboland. Brande, som danske brandfolk har krydset Øresund for at hjælpe til med at slukke.

Mandag den 16. juli foretog TV 2 Lorry en rundringning til politikredsene i vores område. Den viste, at problemet med overtrædelser af afbrændingsforbuddet gælder hele vejen rundt. 

Overtrædelser 

- Man kan få et påbud om at skulle slukke det her bål og det gør de fleste. Skulle det ske, at man ikke vil slukke det, eller politiet skønner, at det er så uforsvarligt, at der skal en bøde til, så koster det 5000 kroner, sagde Riad Tolba den 16. juli til TV 2 Lorry.

- Nogen siger: "Det var jeg ikke klar over." Andre siger: "Jamen det er jeg fuldstændig ligeglad med." Og hvis man siger det sidste, så kan man i hvert tilfælde være stensikker på, at man får en bøde, lød det fra Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands politi.

Københavns Politis påmindelse lørdag blev også delt af Hovedstadens Beredskab.

I artiklen kan du se indslaget d. 16. juli om de mange påbud og bøder.

Nedenfor er afbrændingsreglerne fra Hovedstadens Beredskab uddybet - så du ikke selv skal bøde:

Regler og undtagelser for afbrændingsforbuddet i Hovedstadens Beredskabs område, der dækker: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, København, Dragør og Frederiksberg.
Regler og undtagelser for afbrændingsforbuddet i Hovedstadens Beredskabs område, der dækker: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, København, Dragør og Frederiksberg.
Foto: Hovedstadens Beredskab

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

20190510-105520-7-1920x1277we

Tre teenagepiger anholdt for mislykket gaderøveri i Indre By

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Mand fundet livsløs i Roskilde Havn

Livløs mand reddet op af havn

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere