Beredskab øger mandskab på grund af natur- og markbrande

Brandmænd i hele Danmark kæmper i disse dage mod talrige natur- og markbrande. Hos beredskabet i Nordsjælland har man taget konsekvensen og opskaleret mandskabet.

Tørkens tag i naturen giver dag for dag stadig større udfordringer for brandmænd over hele landet.

Natur- og markbrandene sker oftere, og i takt med at bevoksningen tørrer mere ud, bliver brandene samtidig mere voldsomme.

Det har Frederiksborg Brand & Redning nu taget konsekvensen af.

quote Vi har øget mandskabet rigtig meget, og vi har pakket flere enheder. Det er ikke de sidste markbrande, vi har set.

René Bech, indsatsleder, Frederiksborg Brand & Redning

- Det er meget normalt, at vi har de her markbrande, når der høstes. Det sker oftest, når en sten kommer ind og rammer et tandhjul i mejetærskeren, og slår en gnist. Så sker der nærmest en lille eksplosion, og så starter branden, fortæller René Bech, der er indsatsleder hos redningstjenesten og uddyber:

- Nu begynder det for alvor med høsten og markbrande, og på grund af tørken og varmen har vi derfor også sat beredskabet op. 

Flere indsatsledere og større beredskab

Hos Frederiksborg Brand & Redning betyder det, at der lige nu er fire indsatsledere på arbejde fire forskellige steder i brandvæsenets område. Beredskabet dækker kommunerne Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød.

- Vi har gjort køretøjerne klar og har pakket dem godt op. Og så har vi sikret os, at vi kan ringe frivillige op. Vores køretøjer er desuden blevet placeret strategisk, så de frivillige hurtigt kan rykke ud i dem.

- Vi har øget mandskabet rigtig meget, og vi har pakket flere enheder. Det er ikke de sidste markbrande, vi har set, siger René Bech til TV 2 Lorry. 

Eksplosion i antallet af naturbrande

Af Beredskabsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at brandvæsener overalt i landet har rykket ud til i alt 1317 naturbrande i perioden 1. maj til 19. juli i år.

Det er næsten 850 naturbrande mere end gennemsnittet af naturbrande i samme periode for 2013 til 2017, der ligger på 472. Samlet svarer det til en stigning på næsen 180 procent i forhold til de øvrige år.

quote Brandudviklingen er voldsommere, end det plejer at være, når det er så tørt.

René Bech, indsatsleder, Frederiksborg Brand & Redning

Ifølge indsatsleder René Bech er forventningen hos Frederiksborg Brand & Redning, at man i den kommende uge kommer til at køre til flere brande end normalt.

Beredskab: Brande tænder ikke sig selv

De mange brande bliver som oftest forårsaget af gnister eller andet, som kan antænde den udtørrede bevoksning, men René Bech fastslår, at brande ikke opstår af sig selv, selvom det er ekstremt tørt for tiden. 

- Man havde en brand i Jylland for nyligt, som 'selvantændte' på den måde, at et glas virkede som en lup og kunne starte ilden. Men der skal et par hundrede grader til, før det tænder af sig selv - så det sker ikke, siger han.

Til gengæld vokser brandene sig hurtigt store, særligt i naturen, når vejret og jorden er så tør, som den er nu.

- Brandudviklingen er voldsommere, end det plejer at være, når det er så tørt. Særligt med de her markbrande. Det går meget hurtigt, siger René Bech til TV 2 Lorry.

Lørdagen alene har budt på adskillige udrykninger for Frederiksborg Brand & Redning.

Der er blandt andet blevet efterslukket på den markbrand, som brød ud ved Lystrup nær Slangerup fredag, ligesom brandmænd lige nu kæmper med at få begrænset en naturbrand i Gribskov. 

Her ses Beredskabsstyrelsens udkald til naturbrande i 2018 sammenlignet med gennemsnittet fra 2013-2017.
Her ses Beredskabsstyrelsens udkald til naturbrande i 2018 sammenlignet med gennemsnittet fra 2013-2017.
Foto: Beredskabsstyrelsen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

20190510-105520-7-1920x1277we

Tre teenagepiger anholdt for mislykket gaderøveri i Indre By

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere