Ny aftale for Lynetteholm giver indflydelse til omegnskommuner

En politisk forståelse omkring rammerne for Lynetteholm sikrer fair forhandlinger for Frederiksberg og omegnskommunerne. Indtil nu var udsigten storebror mod lillebror, siger borgmester.

Mere indflydelse på dele af Lynetteholm og de massive omlægninger, projektet medfører samt bedre mulighed for at følge processen og komme med indsigelser.

Det er groft sagt, hvad Frederiksberg og 13 omegnskommuner kan se frem til, efter der er indgået en ny politisk forståelse mellem de 14 kommuner og aktørerne på den anden side, Københavns Kommune, Transportministeriet og staten.

Der var ellers lagt op til politisk tovtrækkeri, da de 14 borgmestre i forrige uge sendte et brev, hvori de bad om foretræde for Folketingets Transportudvalg. Borgmestrene mente, at den daværende politiske forståelse placerede regningen for byudvikling i København hos omegnskommunerne og Frederiksberg.

- Omegnens kommuner vil ikke betale for Lynetteholm. Vi vil ikke betale prisen for, at man bygger øer udenfor København, siger Henrik Rasmussen, konservativ borgmester i Vallensbæk og medunderskriver af brevet.

Med den nye politiske forståelse har de 14 kommuner dog fået mere at sige, og det glæder Albertslunds socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen, der også er afsender af brevet:

- Vi har fået etableret et forhandlingsrum, hvor vi taler med staten og Københavns Kommune om fremtiden. I den politiske forståelse så det jo ud som om, det var staten via Transportministeriet og Københavns Kommune, der kunne fordele spillekortene, og der har vi sikret os, at vi også har noget at skulle have sagt i forbindelse med de beslutninger, der træffes.

Disse 14 borgmestre bad om foretræde for Transportudvalget

Det er flere punkter i anlægsloven om Lynetteholm, der har skabt usikkerhed hos de 14 borgmestre. Eksempelvis har der været tvivl om, hvorvidt By & Havn havde ret til at tilbagekøbe grunden, hvor kommunernes renseanlæg Lynetten ligger til en fastsat lav pris. 

Derudover har omegnskommunerne og Frederiksberg frygtet, at staten ville kunne gennemtvinge en flytning af anlægget og dertilhørende rørledninger ved i sidste ende at ekspropriere grunden. Begge disse usikkerheder er dog manet i jorden nu, ifølge borgmestrene.

Renseanlæg er et ømt punkt

Særligt flytningen af renseanlægget Lynetten, som er ejet af København, Frederiksberg og de 13 omegnskommuner gennem selskabet BIOFOS, er et centralt punkt. Den daværende aftale lagde ifølge borgmestrene op til, at staten kunne bestemme at flytte anlægget og anlæggets ledninger på ejernes regning – en udgift i omegnen af 10-12 milliarder kroner. 

I den nye aftale er det dog Lynetten selv, der afgør, om anlægget vil flytte, ligesom parterne er blevet enige om, at der skal afsøges billigere løsninger omkring de af Lynettens ledninger, der konflikter med Lynetteholm.

- Vi har også en interesse i den løsning, der findes for BIOFOS, fordi det er forbundet med betydelige omkostninger. Aftalen betyder jo, at vi nu potentielt kan sige nej til en løsning, siger Steen Christiansen.

Det er samtidig slået fast, at tilbagekøbsretten for den grund, Lynetten ligger på, ikke gælder i denne sammenhæng, og at Lynetten kan sælge grunden til markedspris ved en eventuel flytning for at dække en del af flytteomkostningerne. Grunden er over 346.000 kvadratmeter stor og ligger attraktivt det yderste af Refshaleøen.


Lynetteholm - kort fortalt

Kommuner kan se sig selv i aftalen nu

Hvordan den endelige finansiering og fordeling af udgifter kommer til at være, skal der fortsat forhandles om, men begge borgmestre er tilfredse med den aftale, der nu er opnået. 

Udover at fået afklaret nogle facetter omkring Lynetten, involverer den nye politiske forståelse også nedsættelsen af en følgegruppe med repræsentanter fra regeringen og kommunerne, der skal følge effekterne af Lynetteholmprojektet i et større hovedstadsperspektiv.

- Nu har vi den her aftale, og så starter arbejdet jo i virkeligheden. Men nu kan vi godt se os selv i det, siger Steen Christiansen fra Albertslund.

- Vi har jo ikke fået hundrede procent ret, men jeg føler, vi er blevet hørt. Det der står i forståelsespapiret er, at vi mødes i øjenhøjde – ingen storebror eller lillebror, lyder det fra Henrik Rasmussen fra Vallensbæk.