14 borgmestre går sammen i opråb: "Regningen skal ikke skubbes over på os"

Anmodning om foretræde for Transportudvalget i forbindelse med behandlingen af L 220, Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm.

Omegnskommunerne og Frederiksberg har med stor interesse læst det høringsnotat, som er udarbejdet af Transportministeriet til L 220 Forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm, og kan konstatere, at væsentlige indsigelser fra en række høringsparter ikke imødekommes i ministeriets svar. Borgmestrene i omegnskommunerne til København og Frederiksberg anmoder derfor om at få foretræde for Transportudvalget for at drøfte en række forhold vedr. anlægget af Lynetteholm, som kan få stor betydning for kommunerne uden for København.

Omegnskommunerne og Frederiksberg er alle medejere af forsyningsselskaber, som potentielt berøres af anlægget af Lynetteholm, både i de første faser, hvor selve øen anlægges, og ved en senere byudvikling på

øen.

Omegnskommunerne og Frederiksberg ønsker at sende et meget klart signal om, at regningen for byudvikling i København ikke skal betales af borgerne i omegnen. Den skal naturligvis betales af dem, som får gavn af udviklingen. Det vil være By & Havn og Københavns Kommune, som kan høste de potentielt meget store økonomiske gevinster, som anlægget af Lynetteholm skaber mulighed for, og borgerne i København, som vil få gavn af en

stormflodssikring mv.

Vedtages lovforslaget som fremsat, vil det umiddelbart betyde, at der skal ske en omlægning af ledninger på søterritoriet. Det vil bl.a. betyde, at renseanlægget Lynetten skal forlænge og forstærke en udløbsledning, inden

halvøens østlige perimeter kan konstrueres, og der kan ske opfyldning med jord, samt at udløbsledningen fra Levantkaj, som ejes af Novafos og HOFOR, vil skulle forlænges som følge af anlægget.

Det fremgår af lovens udkast til § 11, at flytning af ledninger skal betales af ledningsejeren, også selvom det skal ske i søterritoriet, hvor der ikke er et juridisk grundlag for, at det såkaldte gæsteprincip gælder. Det vil i givet fald betyde, at de berørte ledningsejere skal betale i størrelsesordenen 0,6 mia. kr. for omlægning af selskabernes ledninger på søterritoriet. En omlægning som alene er nødvendig, fordi Lynetteholm skal anlægges, og som svarer til 25 pct.

af de forventede omkostninger på 2,5 mia. kr. til anlæg af Lynetteholm.

Omegnskommunerne og Frederiksberg mener under ingen omstændigheder, at det er rimeligt at pålægge ledningsejere at betale for omlægning af ledninger i søterritoriet. I praksis vil det betyde, at borgerne i

omegnskommunerne og Frederiksberg pålægges en regning for en byudvikling i København, som de ingen lod og del har i.

Omegnskommunerne og Frederiksberg ønsker også sikkerhed for, at regningen for eventuelle fremtidige ledningsomlægninger ikke pålægges borgerne i omegnskommunerne og Frederiksberg, når Lynetteholmen bliver

udviklet til bolig og erhverv.

Derfor er det helt centralt, at det i forbindelse med behandlingen af den nuværende anlægslov slås fast ved en ændring af lovforslagets § 11 og følgende bestemmelser, at det er By & Havn, som skal bære omkostningerne

ved nødvendige ledningsomlægninger i søterritoriet.

Omegnskommunerne og Frederiksberg ønsker endvidere sikkerhed for, at anlægget af Lynetteholmen ikke kan give anledning til en ekspropriation af arealer på Renseanlæg Lynetten. Omegnskommunerne og Frederiksberg

ønsker således, at det præciseres, at udkast til § 14 i anlægsloven ikke kan anvendes til at gennemføre en ekspropriation af renseanlæg Lynetten og kan ikke se, at dette sker i Transportministeriets høringsnotat, hvor der alene henvises til de generelle principper, som er gældende ved en ekspropriation.

Lynetteholm kan utvivlsomt være af stor værdi for udviklingen af Københavns Kommune. Både som klimasikring ved stormflod og som areal til en fremtidig byudvikling. Der kan ligeledes være andre større anlægsprojekter, som

påvirker det samlede hovedstadsområde, som enkelte kommuner har en interesse i at fremme. Der er imidlertid brug for en overordnet statslig planlægning, som sikrer, at der sker en balanceret udvikling i det samlede

hovedstadsområde.

Anlægget af Lynetteholm er, trods størrelsen af projektet, ikke indeholdt i den gældende fingerplan fra 2019, og konsekvenserne for omegnen er derfor slet ikke belyst. Omegnskommunerne og Frederiksberg opfordrer derfor til, at der træffes beslutning om en revision af Fingerplanen. I forbindelse med en sådan revision bør der tages stilling til, hvordan bosætning og erhvervsudvikling mest hensigtsmæssigt skal ske i det samlede hovedstadsområde, og hvordan byudviklingen i hovedstadsområdet bedst muligt tilrettelægges, så den understøtter den grønne omstilling.

Afslutningsvis skal borgmestrene i omegnskommunerne og Frederiksberg opfordre til, at der i alle faser af anlægget af Lynetteholm kommer til at gælde sædvanlige muligheder for at påklage afgørelser. Borgmestrene ser således

med bekymring på, at både klageadgang til Fødevare- og Miljøklagenævnet og klageadgang for de afgørelser, som træffes af andre myndigheder, afskæres med lovforslaget, og at det fremgår af høringsnotatet, at Transportministeriet tilsyneladende ikke ønsker at ændre på dette.

Endelig er det afgørende, at der gennemføres sædvanlige planprocesser og indhentelse af tilladelser, således at offentligheden kan få indsigt i projekter og mulighed for at påvirke udformningen af disse. Der bør offentliggøres en

tidsplan for disse processer, ligesom der bør foretages en selvstændig miljøkonsekvensvurdering (VVM) af omlægningen af de to store udløbsledninger.

Kilde: Folketinget

Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.

I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.

Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.