Oversigt

Seneste nyt

Nattefrost og sne rammer i weekenden

Vejret bliver både vådt, koldt og formentlig hvidt flere steder i weekenden.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

Således daler temperaturerne gradvist i løbet af de næste dage, og der kan komme byger med vinterligt nedbør - først på Bornholm og siden i andre dele af landet.

- Både lørdag og søndag kommer der en del spredte byger, og der vil være mere og mere hvidt i, siger han.

- Først regn og slud, efterhånden slud og tøsne, og så til sidst er det nok mest som sne.

- Men det er meget svært at sige, om det lægger sig, og hvornår det lægger sig, uddyber meteorologen.

Allerede fredag kan det vinterlige nedbør ramme Bornholm og Østersøen.

Siden spreder det sig til Sjælland - formentlig fra lørdag eftermiddag.