Læger lukker Facebook-gruppe efter 40.000 corona-spørgsmål og en hård kamp mod falske oplysninger

Elif Bayram Orbe har fået ubehagelige beskeder og har måtte sætte overvågning op ved sit hjem. Alligevel vil hun savne at svare på spørgsmål fra danskerne om corona, når gruppen 'Spørg en læge om coronavirus' lukker.

"Kan man blive smittet og påvist med corona 7 uger, efter man havde corona?"

"Kan man have immunitet fra en tidligere voldsom influenza?"

"Hvordan kan det være, man ikke er smittet, hvis man har ligget tæt med en smittet i flere dage, nysset og delt en cola?"

Spørgsmålene om den nye coronavirus er mange, og det har de været i de knapt to år, som pandemien indtil videre har varet. Det kan Elif Bayram Orbe, der er læge på akutmodtagelsen på Herlev Hospital, skrive under på.

quote Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen

Elif Bayram Orbe, læge

Det var hende, der fik idéen til - og som sammen med læge Andreas Pihl har grundlagt - den støt voksende Facebookgruppe 'Spørg en læge om coronavirus', en gruppe, der har haft til formål at bidrage til en generel oplysning til danskerne om corona.

Sammen med omkring 200 andre frivillige læger har Elif Bayram Orbe siden marts 2020 svaret på op mod 40.000 spørgsmål om coronavirus.

Men nu er det snart endegyldigt slut med spørge-gruppen, der i skrivende stund har mere end 64.000 medlemmer, som benytter sig af de frivillige lægers viden.

- Vi har jo været i gruppen i to års tid, og man kan se, at spørgsmålene nu er anderledes end for to år siden. Folk har lært en masse om den her virus, og der er ikke længere brug for den her ekstraordinære ting. Folk kan selv finde svar nu, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Det har været rigtig godt, at vi har været der, men jeg synes også, at det er på tide, at vi siger farvel og tak for den her gang.

Kamp mod misinformation

Foruden at svare på danskernes mange spørgsmål om en hidtil ukendt virus, har en vigtig del af Facebookgruppens formål de sidste to år har været at forhindre misinformation og falske nyheder om coronavirus i at sprede sig yderligere.

Selv rollen som mytebrydere er dog ikke længere relevant i samme omfang, som det var tilfældet, da coronavirussen brød ud - og især da udrulningen af vacciner begyndte, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Før var det vigtigt at få manet til jorden, hvis der var misinformation. Vi kunne skrive: "Nej, du skal ikke drikke klor. Det er pissefarligt." Mange har været tilbøjelige til at tro på alt det, der står på nettet, og vi har prøvet at mane mange af de der ting, der har floreret på nettet, til jorden, siger hun.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen, men det har fyldt enormt meget.

En af de seneste falske historier, der har fyldt på sociale medier, er historien om, at et barn skulle være omkommet på et vaccinecenter i Solrød.

Rygtet blev efterfølgende manet fuldstændig til jorden af Region Sjælland og Solrød Kommune.

quote Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er

Uddrag fra beskeder sendt til de frivillige læger

- Selvom myndighederne afviste historien, og det ikke havde hold i virkeligheden, så får den slags rygter folk til at føle sig utrygge. De kan føle, at de har truffet et forkert valg om at blive vaccineret, og det er et problem, understreger Elif Bayram Orbe.

Det er Elifs oplevelse, at spørge-gruppen har medvirket til at stoppe de falske nyheder.

- Det har været sindssygt fedt, at medlemmer af gruppen har henvist til vores svar i andre grupper. Det vigtigste er, at det spreder sig i befolkningen, at folk får en kritisk tilgang til den misinformation, der findes.

"Du vil blive stillet til ansvar"

Det har ikke været helt omkostningsfrit at besvare corona-spørgsmålene i gruppen.

Især under virussens anden bølge oplevede Elif Bayram Orbe og korpset af frivillige læger at modtage ubehagelige og nogen gange direkte truende beskeder.

Flere af de frivillige læger har tidligere delt nogle af de beskeder, de har modtaget i forbindelse med deres arbejde i spørge-gruppen, med TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sådan kan det se ud i Elif Bayram Orbes indbakke.
Sådan kan det se ud i Elif Bayram Orbes indbakke.
Foto: Privat & screndump

En af beskederne lød:

"Du vil på et tidspunkt blive stillet til ansvar for dine handlinger. Hvor længe tror du at man kan holde befolkning for nar."

Mens en anden læge modtog følgende:

"Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er."

Og en tredje læge fandt denne besked i sin indbakke:

"Tro mig, din tid som læge er osse snart forbi! Du har jo solgt din sjæl til djævlen ved det her."

Og det er blandt andet beskeder som dem, der har ført til, at både Elif selv og flere af lægerne har valgt at få gjort deres adresse og navn hemmeligt. Elif Bayram Orbe har desuden sat overvågningsudstyr op ved sit hjem.

Elif Bayram Orbe vurderer, at hun har modtaget omkring 25 beskeder af den karakter. Tre af dem har hun meldt til politiet.

- Det har været rigtig ubehageligt. Især under vaccineudrulningen, siger Elif Bayram Orbe.

De mange ubehagelige beskeder har dog ført til, at Elif har taget en beslutning:

- Det skal ikke være en eller anden ubehagelig besked, der skal afgøre, om jeg vil bruge min faglighed og tale om vaccination. Det skræmmer mig lidt, at ytringsfriheden ikke gælder for os fagfolk i de menneskers øjne.

- Det ville være sørgeligt, hvis trusler skulle ændre fagfolks stemme, fastslår hun.

Private læger svarer - og ikke myndigheder

Under coronakrisen har de mange hundrede frivillige læger hver dag logget på Facebook for at besvare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet stillet i gruppen.

Deres arbejde blev i september 2020 belønnet med Patientsikkerhedsprisen, som uddeles af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Succesen er især betinget af en ting, mener Elif Bayram Orbe.

quote Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede

Elif Bayram Orbe, læge

- Det har været alfa og omega, at vi har været private læger og ikke myndigheder. Der findes en gruppe mennesker, der har mistillid til myndighederne, siger hun.

- Det har betydet noget, at vi har stået ved os selv, brugt os selv som eksempler i vores svar, og at man kan se, hvem vi er på vores profiler. Det har gjort det mere nærværende.

Selvom gruppen nu lukker, har Elif Bayram Orbe taget især én lektion med fra sine to år som frivillig læge i spørge-gruppen:

- Det med at tale i absolutte termer er jeg stoppet med. Alt er ikke sort og hvidt. Der er altid nuancer.

Og trods de ubehagelige beskeder og konfrontationen med en omfangsrig mængde misinformation vil Elif savne at svare på danskernes spørgsmål om coronavirus, og hun kalder det "bittersweet" at lukke gruppen ned.

- Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede. Jeg har lært mange af de frivillige læger at kende privat.

Selvom coronavirus ikke længere er samfundskritisk, spreder der sig jo stadig misinformation om sundhed og sygdomme. Har I overvejet at fortsætte arbejdet i gruppen på et mere generelt plan?

- Ja, vi har overvejet at blive ved, men det kan vi ikke. Vi har brugt to år på det her. Vi har brug for at lave noget andet nu. Det har været så fedt at se, hvordan den har udviklet sig, og hvor gode folk har været. Men det har taget tid og energi, og vi gør det frivilligt.

Det er muligt at stille spørgsmål til Elif og hendes frivillige lægekolleger frem til den 15. marts 2022. Gruppens historik forbliver synlig, og derfor vil man også kunne søge efter gamle spørgsmål i gruppen, efter at den er lukket.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik