Kulturminister Joy Mogensen har mistet sin datter

Kulturminister Joy Mogensen (S) fødte lørdag en datter, som ikke længere var i live, oplyser Statsministeriet.

Kultur-og kirkeminister Joy Mogensen (S) har mistet sin datter.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse, ligesom Joy Mogensen selv har beskrevet det på Facebook.

Joy Mogensen fødte sin datter, Sarah, tidligt lørdag morgen, men forinden havde lægerne kunnet konstatere, at datteren ikke længere var i live, og fødslen blev derfor sat i gang.

quote Min datter, Sarah, var ikke i live, da jeg fødte hende natten mellem fredag og lørdag. Og jeg er så utrolig ked af det

Joy Mogensen, Kultur- og Kirkeminister, Soc.dem.

På Facebook beskriver Joy Mogensen selv den ulykkelige hændelse.

- Min datter, Sarah, var ikke i live, da jeg fødte hende natten mellem fredag og lørdag. Og jeg er så utrolig ked af det, skriver kultur- og kirkeminister Joy Mogensen i et facebookopslag.

- Men jeg forsøger at affinde mig med, at det ikke er alting i livet, der kan forklares eller give mening, skriver hun.

Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

- At miste et barn er et helt ubærligt tab, og alle vores tanker er selvfølgelig hos Joy. Vores opgave nu er at give hende al den støtte og hjælp, som vi overhovedet kan, og sikre hende ro til, at hun kan bearbejde sorgen. Det beder jeg om, at alle vil respektere, siger hun i pressemeddelelsen.

Privat bisættelse 

Bisættelsen af Joy Mogensens datter vil ifølge Statsministeriet blive holdt i stilhed for familien og de nærmeste.

Kultur- og kirkeministeren påbegyndte sin orlov fredag. Hun vil være fraværende som følge af orloven indtil videre.

Ministeren for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn fungerer under orloven som kulturminister, og transportminister Benny Engelbrecht fungerer som kirkeminister.

Hverken Statsministeriet, Kulturministeriet eller Kirkeministeriet har yderligere oplysninger.

Joy Mogensen blev udnævnt til kultur- og kirkeminister fra sin post som borgmester i Roskilde Kommune. Her overtog Tomas Breddam (S) borgmesterposten.

Joy Mogensen annoncerede i april, at hun efter to års fertilitetsbehandling var blevet gravid med en anonym sæddonor.

På de sociale medier strømmer kondolencerne ind til ministeren fra kollegaer på Christiansborg.

- Alle mine varmeste tanker går til min kollega Joy Mogensen. Det er helt ubærligt, skriver partikollegaen Magnus Heunicke.

quote Åh nej. Det er jo helt ubærligt. Alle mine tanker går lige nu til dig Joy Mogensen

Uffe Elbæk, partileder Alternativet

- Åh nej. Det er jo helt ubærligt. Alle mine tanker går lige nu til dig Joy Mogensen, skriver Uffe Elbæk fra Alternativet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

ond kø

playMiljøhensyn kan stoppe motorvej til Hillerød - politikerne er splittede

Pernille Skipper

Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere