Roskilde-borgmester bliver minister: - Det havde jeg aldrig troet

Torsdag formiddag præsenterede Mette Frederiksen sine nye ministre. Blandt de store overraskelser er Roskildes borgmester Joy Mogensen, som bliver Kultur- og Kirkeminister.

Joy Mogensen (S) bliver ny Kultur- og Kirkeminister. Her ses hun sammen med formand Mette Frederiksen på et borgmestermøde i 2016. Foto: Palle Peter Skov / Ritzau Scanpix

Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune, bliver ny Kultur- og Kirkeminister Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

1 af 2

Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), er blevet udnævnt som ny kultur- og kirkeminister.

- Jeg havde aldrig troet, at det var muligt. Det er meget overvældende, siger en overrasket Joy Mogensen på dagen for udnævnelsen ifølge Ritzau.

Joy Mogensen er kendt som en markant, fremtrædende og stærk politisk profil i dansk kommunalpolitik.

Siden 2011 har hun siddet på borgmesterposten i Roskilde Kommune.

Her har hun blandt andet gjort sig bemærket i kommunens kamp for borgerne - og mod staten - i forbindelse med oversvømmelser fra Roskilde Fjord, der blandt andet har ramt borgerne i Jyllinge Nordmark hårdt.

Men de selvsamme egenskaber har gjort hende så attraktiv for Mette Frederiksen, at hun nu tager skridtet fra kommunalpolitik og borgmesterkæde til Christiansborgs bonede gulve og ministersæde - helt præcist i Kultur- og Kirkeministeriet, hvor hun bliver minister.

Joy Mogensen får overdraget posten som Kultur- og Kirkeminister klokken 14.30 i Kulturministeriet.

Læs også Mette Frederiksen raser efter ”uhørt angreb” på gravid borgmester

Mette F. forsvarede gravid Joy Mogensen

Landets nye statsminister Mette Frederiksen gjorde sig bemærket i forhold til Roskilde-borgmesteren, da hun på direkte og kontant vis forsvarede borgmesteren, som oplevede personangreb i forbindelse med hendes graviditet.

Siden fulgte det første - og måske største - angreb fra hendes partifælle Simon Simonsen, der reagerede på Facebook kort efter 38-årige Joy Mogensen havde annonceret sin graviditet, hvor hun også fortalte, at hun selv havde taget valget om at blive solo-mor.

- Jeg er blevet gravid med en anonym donor, og jeg har oplevet et på alle måder utrolig empatisk fertilitetsforløb på Odense Universitetshospital, skrev borgmesteren i en statusopdatering, hvortil Simon Simonsen svarede:

- Flere og flere kvinder bliver soloforældre, og det er en tragedie af shakespearske dimensioner, når der samtidig er cirka 500.000 skønne og vidunderlige mænd, der er barnløse, og det tal er stigende. Indtil for 30-40 år siden var en af disse mænd blevet mand til Joy og far til Joys barn. 

Det fik partiets formand Mette Frederiksen til tasterne for at gøre det klart, at hun bakkede helt og hundrede op om borgmesteren.

”Kæmpe stort tillykke. Og lad mig gøre det helt klart. Om man bliver gravid med hjælp eller ej. Om man er en eller to om at påtage sig forældreopgaven – det er simpelthen ikke op til andre at fælde dom over", skrev Mette Frederiksen blandt andet på Facebook.

På barsel til efteråret

Joy Mogensen har termin til oktober.

Det vides ikke præcist, hvor længe den kommende minister vil afholde barsel, men tidligere har det været meldt ud, at hun forventede at gå på barsel senest frem til september 2020.

Mogensens afløser i borgmestersædet under hendes barsel blev udpeget til at være Roskilde Kommunes formand for Plan- og Teknikudvalg, den 48-årige Thomas Breddam.

Borgmesterkæden i Roskilde går dog i første omgang til Roskildes 1. viceborgmester Poul Andersen frem til førstkommende ordinære møde, som afvikles i august.

Joy Mogensen (1980) er konsulent og bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.

Hun blev valgt ind i byrådet i 2005, hvor hun blev viceborgmester og senere gruppeformand, formand for Forebyggelses- og Socialudvalget og medlem af Økonomiudvalget.

Fakta
Valgt ved kommunalvalget i Roskilde
Født 11. august 1980 i Toronto, Canada
Single
Politiske hverv
Kulturminister og kirkeminister Folketinget, Socialdemokratiet
2019 - nu
Borgmester Roskilde Kommune, Socialdemokratiet
2011 - nu
Byrådsmedlem Roskilde Kommune, Socialdemokratiet
2005 - nu
Formand for Økonomiudvalget Roskilde Kommune, Socialdemokratiet
Formand for Forebyggelses-og Socialudvalget Roskilde Kommune, Socialdemokratiet
00:33

Joy Mogensen har markeret sig i Roskilde adskillige gange, når vandet har truet med at oversvømme lavtliggende områder i kommunen.

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik