Hver tredje borgmester i hovedstadsområdet er kvinde – flere føler sig behandlet anderledes end mandlige kolleger

I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag tirsdag spørger vi fem kvindelige borgmestre i vores område, hvordan det egentlig er at være kvinde og borgmester i en ellers mandsdomineret verden.

Da stemmeurnerne var tømt og de lange knives nat var overstået og støvet på rådhusgangene igen havde lagt sig, var 19 af landets 92 borgmestre kvinder.

Det er en fremgang på fem borgmestre siden kommunalvalget i 2017, og hele 12 af de borgmesterkæder bæres af kvindelige borgmestre i hovedstadsområdet - tre mere end før valget.

Vi har talt med fem nyvalgte, kvindelige borgmestre, om livet som øverste leder på rådhusgangene i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Oplever de mon at blive behandlet anderledes end deres mandlige kollegaer? Det korte svar er, at ja, det gør de.

Vi starter med Sophie Hæstorp Andersen (S), der er Københavns blot anden folkevalgte, kvindelige overborgmester siden 1938.

Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i København

"Jeg er mange gange blevet udsat for kønsdiskrimination. Da jeg fik mit første barn, var der for eksempel mange, som havde en holdning til, hvor lang tids barsel jeg skulle tage."
"Jeg er mange gange blevet udsat for kønsdiskrimination. Da jeg fik mit første barn, var der for eksempel mange, som havde en holdning til, hvor lang tids barsel jeg skulle tage."
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvad tænker du om, at du er den anden, folkevalgte overborgmester i København, siden man indførte overborgmesterposten?

- Jeg synes, at det er tankevækkende, fordi når vi kigger på Borgerrepræsentationens sammensætning, så har vi igennem de senere år fået en mere ligelig fordeling af kønnene. Men lige overborgmesterposten har altså primært været besat af mænd. Det kan godt føles som om, at der har været et glasloft for kvinder i forhold til, hvor høj en stilling de kunne få.

Har du oplevet at blive behandlet anderledes end dine mandlige kollegaer i politik?

- Ja, mange gange. Jeg er mange gange blevet udsat for kønsdiskrimination. Da jeg fik mit første barn, var der for eksempel mange, som havde en holdning til, hvor lang tids barsel jeg skulle tage. Men det er jo ikke for andre at skulle definere, hvad jeg skal gøre i den situation.

- Jeg har også oplevet, at mænd har talt ned til mig og for eksempel sagt ”lille du”. Og kvinder kan også være hårde ved hinanden.

Kvindelige borgmestre i TV 2 Lorrys sendeområde


- Jeg kan huske engang i Finansudvalget, da jeg sad i Folketinget, hvor vi havde et møde i Nationalbanken. Der sad en masse mænd og snakkede om en prognose, som viste udfordringer på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det handlede om pensionsreformer. Så spurgte jeg, om de havde taget højde for folks fertilitet, for der kan jo også blive født færre eller flere børn i fremtiden. Så blev der helt stille. Det var de slet ikke vant til at tale om.

Synes du, at du bidrager med noget særligt, fordi du er kvinde som overborgmester?

- Jeg er ikke bare kvinde men også yngre end de fleste tidligere overborgmestre, så ja, jeg synes, at det er godt, at jeg komme med nogle friske øjne og kan stille nogle andre spørgsmål. Det er godt med diversitet og forskelligheder i politik.

Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj

"Da jeg var nyvalgt for 16 år siden, havde jeg tre små børn. Den mindste var et år. Der mødte jeg en borger, der sagde, at han aldrig ville stemme på mig, fordi jeg havde små børn."
"Da jeg var nyvalgt for 16 år siden, havde jeg tre små børn. Den mindste var et år. Der mødte jeg en borger, der sagde, at han aldrig ville stemme på mig, fordi jeg havde små børn."
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Du er den første kvindelige borgmester i Ishøj. Er det noget, du mærker i din hverdag?

- Nej, jeg oplever ikke, at det er noget, jeg tænker over. Det er ikke mere udfordrende for mig at få ting igennem, fordi jeg er kvinde, men jeg har tidligere oplevet at blive talt anderledes til på baggrund af mit køn.

- Da jeg var nyvalgt for 16 år siden, havde jeg tre små børn. Den mindste var et år. Der mødte jeg en borger, der sagde, at han aldrig ville stemme på mig, fordi jeg havde små børn. Der var mit svar, at børnene heldigvis også har en far.

- Heldigvis har jeg ikke været udsat for noget i den stil siden, og jeg synes, at det er vigtigt, at man også selv siger fra som kvinde. Derudover skal vi hjælpe hinanden, hvis vi hører, at andre bliver diskrimineret på grund af deres køn.

Synes du, at det er vigtigt, at der er en ligelig fordeling af køn i byrådene?

- Ja, ligesom der skal være en ligelig fordeling i forhold til etnicitet, uddannelsesbaggrund og alder. Jo mere varieret sammensætningen i byrådet er, desto bedre afspejler vi den befolkning, vi repræsenterer.

- Jeg tror, at en af årsagerne, til at der er flere mænd en kvinder i politik, er, at tonen godt kan være hård, særligt på de sociale medier. Og når man er kvinde, er man også nogens datter og måske nogens mor og partner. Når der så bliver skrevet grimt om én, går det ud over hele familien, og det tænker mange kvinder over.

Tina Tving Stauning (S), borgmester i Frederikssund

"Der er stadig stor ulighed i Danmark, blandt andet i forhold til, hvem der typisk har magtpositioner, de fleste værdier er ofte eget af mænd, og der er oftere vold mod kvinder i parforhold end vold mod mænd."
"Der er stadig stor ulighed i Danmark, blandt andet i forhold til, hvem der typisk har magtpositioner, de fleste værdier er ofte eget af mænd, og der er oftere vold mod kvinder i parforhold end vold mod mænd."
Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix

Du er den første kvindelige borgmester i Frederikssund. Er det noget, du mærker i din hverdag?

Nej, i dagligdagen handler mit politiske virke om mine politiske standpunkter. Men jeg er stolt af at være den første kvindelige borgmester i Frederikssund, fordi jeg måske kan være rollemodel overfor piger og vise, at man godt kan være borgmester, selvom man er kvinde.

Møder du nogle udfordringer som kvinde i politik, som dine mandlige kollegaer ikke møder?

- Det har jeg gjort tidligt, men det gør jeg ikke længere. Jeg oplever, at der er stor respekt om min rolle som borgmester, uagtet mit køn.

- Men jeg har tidligere arbejdet med mange tekniske områder i meget mandsdominerede bestyrelser, for eksempel inden for vandforsyningsområde, energiforsyningsområde eller affaldsområdet. Og der har jeg oplevet, at mænd valgte mænd til bestyrelserne på trods af kompetencer.

- Der er stadig stor ulighed i Danmark, blandt andet i forhold til, hvem der typisk har magtpositioner. De fleste værdier er ofte ejet af mænd, og der er oftere vold mod kvinder i parforhold end vold mod mænd.

Ann Sofie Orth (K), borgmester i Rudersdal Kommune

"Jeg oplever ikke, at der er fordele eller ulemper ved at være kvinde i politik. Det, der fylder noget, er det politisk udgangspunkt og livserfaringerne."
"Jeg oplever ikke, at der er fordele eller ulemper ved at være kvinde i politik. Det, der fylder noget, er det politisk udgangspunkt og livserfaringerne."
Foto: Rudersdal Kommune

Du er den første kvindelige borgmester i Rudersdal. Er det noget, du mærker i din hverdag?

- Jeg mærker det egentlig ikke, fordi det er ikke noget nyt, at der er kvindelige borgmester i vores område. Jeg står på skuldrene af Karin Løhde og Birgitta Broberg, der var borgmestre i Søllerød Kommune.

- Jeg oplever ikke, at der er fordele eller ulemper ved at være kvinde i politik. Det, der fylder noget, er det politiske udgangspunkt og livserfaringerne.

Synes du, at det er vigtigt, at der er en ligelig fordeling af køn i byrådene?

- Det er vigtigt, at byrådene afspejler den diversitet, der er i samfundet. Både i forhold til køn, alder og erhvervsbaggrund. Men i sidste ende er det op til vælgerne.

Mener du, at det giver noget til Rudersdal, at der nu er en kvindelig borgmester?

- Jeg håber, at det giver Rudersdal noget, at jeg er Ann Sofie. Jeg vil gerne bedømmes på alt muligt andet end mit køn. Det handler om, hvad jeg gør og mener, og ikke om at jeg er kvinde.

Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre

"I forhold til min rolle som borgmester, så håber jeg, at jeg bliver vurderet ud fra det, jeg gør, og ikke ud fra mit køn."
"I forhold til min rolle som borgmester, så håber jeg, at jeg bliver vurderet ud fra det, jeg gør, og ikke ud fra mit køn."
Foto: Lejre Kommune

Har du oplevet at blive behandlet anderledes end dine mandlige kollegaer i politik?

- Jeg har oplevet at komme ud til et møde som nyvalgt borgmester, hvor vedkommende, der tog imod mig, sagde: ”Velkommen til unge dame”. Det studsede jeg over, for jeg tænker ikke, at man ville sige "unge mand" til en mandlig borgmester.

- Men ellers har jeg ikke oplevelser, hvor jeg tænker, at jeg er blevet behandlet anderledes på grund af mit køn. Det er måske heller ikke noget, jeg tillægger så meget værdi.

Synes du, at det er vigtigt, at der er en ligelig fordeling af køn i byrådene?

- Jeg er optaget af så meget diversitet i byrådene som muligt, både i forhold til køn, alder og baggrund, fordi vi skal repræsentere borgerne så bredt som overhovedet muligt.

- Men i forhold til min rolle som borgmester, så håber jeg, at jeg bliver vurderet ud fra det, jeg gør, og ikke ud fra mit køn.