Heunicke varsler genåbning for butikker landet over

Skoler og butikker kan åbne i store dele af landet, hvis politikere følger ekspertgruppes vurdering.

Skoler og butikker kan åbne i store dele af landet, hvis politikere følger ekspertgruppes vurdering.

En ekspertgruppe vurderer, at en stor del af butikkerne over hele landet kan genåbne i de kommende uger.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

Meldingen fra Magnus Heunicke kommer, efter at ekspertgruppen har færdiggjort beregninger af, hvordan smitten vil udvikle sig, hvis restriktioner lempes.

Gælder også udendørs aktiviteter

Det samme gælder udendørs kulturaktiviteter, som kan genåbne med krav om, at man kan fremvise en negativ coronatest, vurderer ekspertgruppen.

Også nogle af grundskolens afgangselever kan komme tilbage i skole, viser beregningerne i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Det gælder for eleverne i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm.

Efterskoler, ungdoms- og voksenuddannelser i disse områder vil også kunne genåbne.

I Nordjylland og Vestjylland vil elever på eksempelvis gymnasier i så fald kunne komme tilbage med 50 procent fremmøde. Og de skal have to ugentlige coronatest.


På Bornholm kan uddannelser åbne for alle.

For efterskolerne foreslår ekspertgruppen, at alle elever kan komme tilbage i de udvalgte områder. Det vil så ske under særlige forholdsregler, siger Magnus Heunicke til TV2.

- Der vil så være nogle krav til efterskoler, fordi man bor tæt sammen og er tæt sammen. Men hvis man bor i det nordjyske, så vil de kunne genåbne tidligere end resten af landets efterskoler.

- Jeg ved godt, det er træls, men vi er nødt til at gøre det forsvarligt.

- Især i en situation hvor vi har en britisk mutation (B117, red.), der nu har overtaget, siger sundhedsministeren.

Forventer 900 indlagte i april

Han forventer, at der vil være omkring 900 indlagte i april, før kurven knækker på grund af forårsvejret - og effekten fra tusindvis af vacciner, siger han desuden til TV2.

- Det er svært at se knækket, men det bliver vejret og vaccinerne, der gør det, siger han.

Folketingets partier skal på baggrund af beregningerne tirsdag drøfte, hvordan Danmark skal genåbne.

/ritzau/

FAKTA: Her er der lagt op til en genåbning




Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Coronavaccination

93 procent af alle plejehjemsbeboere er vaccineret i Region Hovedstaden

Udviklingshæmmede danner band

playUdviklingshæmmede danner band under isolation: "Det giver rigtig meget glæde"

20210304-142458-L-1920x1300we

Minister til festivaler og store events: Planlæg forsigtigt

20190411-141400-l-1920x1281we.jpg

Torsdag åbner Zoo: Er klar til at hjælpe dig med kvik-test

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere