Helbrederen af det syge øl stillede gæret gratis til rådighed

Da en gærprøve i 1881 kom under mikroskop-lup, fandt man årsagen til det syge øl. Og det nyder blandt andet Tuborg og Heineken godt af.

Igennem sommeren dykker TV 2 Lorry i samarbejde med byvandringsmanden og historieformidleren Allan Mylius Thomsen ned i Københavns mere kuriøse historier. Hver søndag (denne gang mandag, red.) i seks uger vil vi bringe en historie fra og om København fortalt af netop Allan Mylius Thomsen.

Emil Christian Hansen (1842-1909) var manden, der kurerede ”det syge øl”. Efter en urolig barndom i Ribe, blev Emil Chr. Hansen udlært som maler, men blev i 1864 uddannet som lærer.

Han fattede interesse for biologi og fik et treårigt kursus for lærere på Polyteknisk læreanstalt i København.

I 1877 modtog Emil Chr. Hansen fra professor P.L. Panum en opfordring til at studere gæringsfysiologi på dennes dyrefysiologiske laboratorium.

Da pladsen som forstander for Carlsberg laboratoriets fysiologiske afdeling i Valby blev ledig i 1877 fik Emil Chr. Hansen den - og tilladelse fra brygger J.C. Jacobsen (GI. Carlsberg) til at arbejde med sin disputats på laboratoriet.

Emil Chr. Hansen fik bolig ved laboratoriet og arbejdede i 1878 intensivt med sin disputats. J.C. Jacobsens interesse for Emil Chr. Hansens arbejde var uhyre stor, endog så stor, at Emil Chr. Hansen engang i 1878 bad Jacobsen lade være med at forstyrre arbejdet. Efter at have sundet sig på denne bemærkning kunne Jacobsen endog senere tale spøgefuldt om episoden.

Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen grundlagde en verdensomspændende virksomhed.
Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen grundlagde en verdensomspændende virksomhed.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Gærprøver under mikroskop

Emil Chr. Hansen var grundlæggende uenig med sine berømte forgængere på feltet, M. Reess samt L. Pasteur. Sidstnævnte betegnede simpelthen alle gærformer, der gav alkohol, som saccharomyces. En nærmere botanisk analyse af spørgsmålet blev aldrig overvejet af Pasteur. Hans uddannelse og evner lå på andre områder. Emil Chr. Hansen forstod, at "dårlig øl" ikke kun var et resultat af bakteriel infektion, som Pasteur havde antaget.

I 1881 løb Tuborg bryggeriet ind i store problemer med sit gær.

Carlsberg i Valby. I dag bliver der kun brygget meget lidt øl i Valby. Størstedelen af produktionen er flyttet til Jylland.
Carlsberg i Valby. I dag bliver der kun brygget meget lidt øl i Valby. Størstedelen af produktionen er flyttet til Jylland.
Foto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix

De bad J.C. Jacobsen om hjælp. Han og Emil Chr. Hansen besøgte Tuborgs gærhus. J.C. Jacobsen, der var en stor beundrer af Louis Pasteur, anbefalede hans metoder med renlighed og pasteurisering. Emil Chr. Hansen tog prøver på gæret, og analyserede det – som den første – under sit mikroskop.

Her opdagede han forskellen på ”vildgær” og ”kulturgær”. Det første gav ”sygt øl”, den andet godt. Det lykkedes ham at isolere de sidste, og skabe en ny – ren –gærstamme.

Han konstruerede en glaskolbe, hvor renkulturer kunne opbevares gennem mange år. Faktisk var J.C. Jacobsen betænkelig ved, at Emil Chr. Hansen på den måde var uenig med Louis Pasteur.

Emil Chr. Hansen havde i 1883 isoleret og formeret en tilstrækkelig mængde af "Carlsberg bundgær no. I" eller ”Saccharomyces carlsbergensis” til et bryg i stor skala. Dette bryg, der blev startet 12. november 1883 bekræftede, at Emil Chr. Hansen havde ret. Nu gik J.C. Jacobsen helt ind for den nye metode. Denne dato er senere betragtet som Carlsbergs "fødselsdag".

Louis Pasteur anerkendte Emil Chr. Hansens arbejde, og indstillede ham til Det franske Akademis højeste industrielle æresbevisning – La Socitéte d'encouragement pour l'industrie nationale – hvad han også fik. Ordner og anerkendelser strømmede ind fra hele verden. Emil Chr. Hansen blev titulær professor 1892.

Det nye gær stillede J.C. Jacobsen gratis til rådighed for alle bryggere i hele verden. Blandt andet tog Heineken imod den. Det ”syge øl” var kureret.

Emil Chr. Hansen forblev som leder af Carlsberg laboratoriets fysiologiske afdeling til sin død. I1909 blev først hans kone og kort tid efter han selv syge. Han led meget, og hans høreevne blev stærkt nedsat. Han tog til et sanatorium for at komme til kræfter igen, men fik feber og døde kort tid efter.

Det var den fjerde af seks artikler i TV 2 Lorrys sommerserie om historier fra København. I næste uge fortæller Allan Mylius Thomsen i den næste artikel fortæller historien om, da pesten ramte hovedstaden.