I 1920 blev Danmark genforenet med Sønderjylland efter 56 års adskillelse. Selvom der er et stykke fra Lorryland til grænseland og begivenheden ligger 101 år tilbage, så gemmer vores sendeområde i dag fortsat på en lang række af mindesmærker fra dengang.


Da kong Christian 10. på hvid hesteryg red over den gamle grænse ved Kongeåen nord for Christiansfeld den 10. juli 1920 blev det det officielle billede og symbol på genforeningen.

Genforeningen betød, at Sønderjylland blev forenet med resten af Danmark for første gang siden krigen i 1864, hvor landsdelen gik tabt. Den blev en realitet, efter at to folkeafstemninger i begyndelsen af 1920 havde afgjort, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå.

Men selvom kongens ridt over grænsen blev det officielle billede på genforeningen, så gemmer Danmark og også København på en lang række af andre mindesmærker og skulpturer, der minder os om de to slesvigske krige, tabet af Sønderjylland i 1864 og genforeningen i 1920

Fra den 10. til den 16. maj 2021 afholder Golden Days en forsinket markering af 100-året for Genforeningen. Det sker blandt andet med ”De skjulte spor”, der er en guide til, hvor og hvilke sønderjyske aftryk som København gemmer på.






Fælledparken ved Trianglen – Genforenings-monumentet

Ved indgangen til Fælledparken står en statue, der forestiller en moder, som er blevet genforenet med sin tabte datter. Monumentet, der symboliserer Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920, blev skænket af Carlsbergfonden i 1930. Den påklædte mor symboliserer angiveligt Danmark, mens den nøgne datter forestiller Sønderjylland. Nøgenheden symboliserer den nød, der opstod efter at have gennemlevet den hårde prøvelse, som Sønderjyllands 56 år udenfor Danmark havde været.

Ved indvielsen sagde hovedtaleren, at maget tydede på, at Danmark og Tyskland ville få et lykkeligt samarbejde i fremtiden. Men blot ti år senere, krydsede tyske soldater igen den sønderjyske grænse og besatte Danmark under 2. verdenskrig.





Garnisons Kirkegård - Støvet af soldaterne fra 1864

Omkring 47.000 unge mænd fra hele Danmark drog i 1864 afsted til Sønderjylland, hvor hertugdømmet Slesvig skulle beskyttes mod preussere og østrigere. Men dansken led et svidende nederlag, og mange af soldaterne vendte hjem på båre eller i kiste. Over 200 københavnske soldater blev begravet på Garnisons Kirkegård – der er kendt som hærens kirkegård - på Østerbro.

Midt på kirkegården findes i dag en sten til minde om de faldne soldater, ligesom du også kan opleve en høj obelisk af granit, der er et mindesmærke for de døde i begge de to slesvigske krige.





Kastellet- De nordiske frivillige

Med fane og spyd tårner Moder Danmark op foran et stort gravkammer i det østlige hjørne af Kastellet. På stenen foran gravkammeret kan man ane det norske, svenske og finske våbenskjold til minde om de nordiske frivillige, der omkom under krigen i 1864.

Efter den 1. slesvigske krig - der udspillede sig i 1848-50 og også er kendt som treårskrigen - lovede Karl 15., der var konge af Norge og Sverige, at hans land ville træde til med hjælp, hvis Danmark skulle ende i krig med tyskerne igen. Men da krigen i 1864 brød ud kunne Karl 15. ikke få overtalt sin regering til deltagelse. Det afholdte imidlertid ikke hundredvis af nordiske frivillige fra at begive sig i krig og sætte livet på spil for deres danske naboer.





Nyboder - En natinonalhelt

Mellem de gule huse i Nyboder findes en buste af Admiral Edouard Suenson. Under krigen i 1864 førte han den danske flåde og skibene Niels Juel, Jylland og Heimdal under søslaget ved Helgoland den 9. maj, hvor den østrigsk-preussiske flåde blev besejret. Sejren gav Admiral Edouard Suenson status som en nationalhelt, men fik ikke indflydelse på krigens udfald. For mens flåden sejrede til søs, var Danmark ved at tabe krigen til lands, hvor de danske soldater for alvor var på tilbagetog.





Peder Skrams Gade 5 – Grænseforeningens hus

Efter krigen i 1864 så mange sønderjyske foreninger og grænseforeninger dagens lys i Danmark. Med genforeningen i 1920 fik sønderjyderne atter hjem i Danmark, men grænseforeningerne var stadig aktuelle. For trods genforeningen var der fortsat et dansk mindretal syd for grænsen.

Efter genforeningen gik de derfor sammen om et fælles mål: At støtte det danske mindretal i Sydslesvig. Det førte til, at foreningen Grænseforeningen blev oprettet den 2. november 1920 for at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland. Grænseforeningen har sekretariat i Grænseforeningen hus, som ligger i Peder Skrams Gade i indre København.





Holmens Kirkegård – De faldne søfolk

Slaget ved Helgoland i 1864 blev danmarkshistoriens sidste egentlige søslag, hvor store træskibe kæmpede mod hinanden. Under det to timer lange søslag mistede 14 danske søfolk livet, mens flere efterfølgende døde af kvæstelser. Gennem flere hundrede år har flåden begravet sine søfolk på Holmens Kirkegård. Og de omkomne fra slaget ved Helgoland er ingen undtagelse. Derfor kan man i dag finde en fællesgrav for seks af de omkomne.





Rådhuspladsen - Landsoldaten med den lille hornblæser

Ud mod H.C. Andersens Boulevard står ”Landsoldaten med den lille hornblæser”. Bronzestatuen er skabt af billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan og blev rejst i 1899 som et mindemonument over de slesvigske krige.





H.C. Andersens Boulevard 6 - Studenternes kamp for Genforeningen

En lille gruppe af unge sønderjyder kæmpede i Studenterforeningens daværende lokaler på H.C. Andersens Boulevard for, at det tabte Sønderjylland atter skulle blive dansk.

En af studenterne var H.P. Hansen. Han blev senere en fremtræden politiker og anses i dag som en af arkitekterne bag genforeningen. Til minde om hans bedrifter opsatte studenterforeningen en mindeplade, som fortsat hænger på facaden i dag.





Tøndergade 24 – De sønderjyske gader

Tøndergade, Istedgade og Flensborggade er nogle af de gadenavne, som man i dag kan støde på på Vesterbro. Men sådan har gaderne ikke altid heddet. De tre gadenavne er nemlig løbende opkaldt efter henholdsvis en sønderjysk by, en slagmark fra de sønderjyske krige samt en tabt by.

Og det er de ikke alene om. Fra 1858 og frem til 1942 blev en lang række på Vesterbro opkaldt efter et sønderjysk tema for at markerer henholdsvis mindet og genforeningen med Sønderjylland. I januar 2020 blev der i Tøndergade opsat en lille mindeplade for at fortælle om gadens navneskifte og historie.

Fra den 10. til den 16. maj 2021 markerer Golden Days 100-året for Genforeningen. Det sker blandt andet med ”De skjulte spor”, der er en guide til, hvor og hvilke sønderjyske aftryk, som København gemmer på.



På kortet nedenfor kan du se hele ruten. Du kan desuden læse mere om arrangementet på

Golden Days egen hjemmeside







100 film om 100-året for genforeningen



100 film om 100-året for genforeningen - I forbindelse med 100-året for genforeningen i 2020 lavede TV 2 Lorry i samarbejde med Genforeningen 2020 og de andre TV 2 Regioner 100 film hver på ét minut, som fortæller om de vigtigste historier fra dengang.

Gå på opdagelse i genforeningen og bliv klogere på vores historie på linket her.

”Hvordan en gymnasielærer fra Frederiksberg trak den dansk-tyske grænse 30 år før genforeningen”