Handicappede ønsker job: "Jeg vil skide gerne arbejde"

Alt for mange handicappede går uden job, selvom de har kompetencer til at arbejde. Det skal der laves om på.

10 millarder kroner over ti år.

Så meget kan samfundet spare, hvis 6000 handicappede kommer i arbejde frem for på førtidspension. Og de handicappede kan sagtens arbejde, når det står til de handicappede selv.

På konferencen Rethink Ability blev der søndag derfor kæmpet om at få den bedste idé, der kan få handicappede borgere ud på arbejdsmarkedet.

quote For samfundet bliver det jo hurtigt meget dyrt, når de her mennesker er på offentlig forsørgelse fremfor at være ude på arbejdsmarkedet.

Lars Midtiby, Direktør, Danske Handicaporganisationer

- Jeg tilrettelægger, filmer og klipper. Jeg og andre handicappede vil skide gerne arbejde, virksomhederne og staten skal bare være klar til at modtage os. Det er det, det handler om, siger Amir Becirovic, der er spastiker og arbejder for tv-stationen TV Glad.

Den formodede besparelse på de 10 millarder kroner kommer fra en rapport, som Det Centrale Handicapråd lavede i 2014.

Mange dygtige mennesker

Og sådan skal det også bare være, at folk med et handicap er i arbejde ligesom Amir Becirovic, lyder det fra Lars Midtiby, der er direktør for Danske Handicaporganisationer.

- Der er masser af rigtig dygtige mennesker med et handicap, som ikke kommer på arbejdsmarkedet, fordi man kigger på deres handicap frem for på deres kompetencer.

Mere end ti procent af den danske befolkning har et handicap, men kun halvdelen af dem er i beskæftigelse.

- For det enkelte menneske handler det jo om livskvalitet og om at være en del af et fællesskab og at have noget at stå op til om morgenen, siger Lars Midtiby og tilføjer:

- For samfundet bliver det jo hurtigt meget dyrt, når de her mennesker er på offentlig forsørgelse fremfor at være ude på arbejdsmarkedet. 

På gårsdagens konference blev vinderen af den bedste idé til at få handicappede i job en digital platform, som skal parre virksomheder og personer med et handicap ud fra deres personlige kompetencer. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

6e3cce56-fb7c-4499-891a-79fda1d9d8ec

'Jeg forstår ikke, at sådan nogle som dig ikke bruger kørestol' - 35-årig med handicap overfuses på gaden

20210226-105352-L-1920x1277we

playOverborgmesterkandidat "fik kaffen galt i halsen", da hun så nyt nattelivs-udspil

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere