Grænserne åbner for turister fra Norge, Island og Tyskland

Den 15. juni åbner grænserne for turister fra Island, Norge og Tyskland. Grænserne mod Sverige er dog fortsat lukkede.

Den 15. juni åbner grænserne for turister fra Norge, Island og Tyskland.

Det oplyser Mette Frederiksen på et pressemøde fredag klokken 14.00.

- Det næste skridt, vi står overfor er at begynde at åbne grænserne igen. Danmark er et lille land og en åben økonomi, vi lever grundlæggende af at handle med andre, og vi får inspiration fra resten af verden.

- Vi er et land, der er vant til at tage imod rigtig mange turister, vi ønsker at være et åbent land, selv om corona har ramt Danmark og resten af verden, siger Mette Frederiksen.

Der er dog restriktioner om, at der skal være booket mindst seks overnatninger uden for København. Turister må dog gerne rejse ind til København.

- På den anden side af sommeren forventer vi at åbne for øvrige Schengenlande og Storbritannien, siger statsminister Mette Frederiksen (S) om grænseåbning for andre end nabolande.

Siden 14. marts har Danmarks grænser været lukket på grund af coronasituationen. Meldingen kom dagen før på et pressemøde med statsministeren.

Ingen åbne grænser for svenskere

Regeringen åbner ikke grænserne for svenske turister.

Regeringen er i dialog med Sverige, og der kan på den baggrund eventuelt blive foretaget yderligere lempelser i rejsevejledningerne inden den 31. august

- Vi står forskellige steder i forhold til corona. Vi har et stærkt ønske om at finde en løsning. Det kan være en regional løsning, siger Mette Frederiksen.

For Sverige kan det være regionalt med særligt fokus på Øresundsregionen, oplyser statsministeren.

En sommer i Danmark

Statsministeren forventer, at flere danskere vil holde sommer herhjemme:

- I bliver også et år, hvor flere end normalt holder ferie herhjemme. Det betyder forhåbentligt også, at de lægger penge hos de restauranter og kulturtilbud, der har det hårdt.

- Det betyder, at vi kan blive ganske mange i det danske sommerland. Så jeg vil opfordre til, at alle opfører sig fornuftigt, siger Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Udenrigsministeriet fraråder fra den 15. juni ikke længere rejser ti Island, Norge og Tyskland. Det frarådes dog, at man besøger storbyer.

Rejser til resten af Europa frarådes fortsat indtil den 31. august, oplyser udenrigsminister, Jeppe Kofod.

FAKTA: Tyske og norske turister skal overholde visse regler

Der er en række restriktioner for turister, hvis de vil til Danmark. Tyske, norske og islandske er velkomne.​

  • Indrejsende i Danmark vil stikprøvevis blive opfordret til at tage en test for coronavirus ved grænseovergange.
  • De er velkommen, hvis de ejer et sommerhus eller har en kæreste i Danmark.
  • Indrejsende er også velkommen, hvis de har bestilt mindst seks overnatninger - dog skal det være uden for København.
  • Der bliver opsat mobile teststationer i sommerlandet, hvor der er mange folk og turister samlet. Det skal være muligt for ansatte i butikker, i forlystelsesparker, på restauranter og lignende at blive testet.
  • Det sker for at overvåge udviklingen og opdage eventuelt nye smittekæder.
  • Det vil ikke være et krav for at indrejse i Danmark, at man lader sig teste, og der kommer ikke til at være testning ved alle grænseovergange eller alle de populære sommerområder hver dag.
  • Udlændinge, der kommer til Danmark, vil få information om de danske retningslinjer.
  • Hvis en udenlandsk turist testes positiv for coronavirus, vil vedkommende være omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om for eksempel selvisolation.
  • Hvis en udlænding, der ønsker indrejse, udviser tydelige sygdomstegn, som for eksempel hoste, tegn på feber eller lignende, vil den pågældende blive afvist ved grænsen.
  • Politiet vil kontrollere, om personer, der ønsker indrejse i Danmark, opfylder betingelserne for indrejse.
  • Hvis en udlænding, der ønsker indrejse i Danmark, ikke opfylder betingelserne for indrejse, vil den pågældende blive afvist.
  • Der vil skulle fremlægges et lejebevis på et sommerhus, hotel, campingplads eller lignende.

Kilde: Regeringen.

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik