Godt nyt til pendlere: Kystbanen er klar. Og endda til tiden

Efter seks uger med sporarbejde kører kystbanetogene igen mandag. Dermed er tidsplanen overholdt, og det glæder pendlerforening.

Er der noget, vi danskere er gode til, så er det at brokke sig over vejret, arbejde, politik og trafik.

Specielt sidstnævnte emne har budt på rige muligheder for at brokkeri henover sommeren, hvor sporarbejde og vejarbejde på motorveje, S-togsstrækninger og Kystbanen har pågået.

Men nu er brokhoveder blevet en anledning fattigere.

Nu kan man nemlig ikke længere klage over, at Kystbanetogene ikke kører. For det gør de. Dermed overholder Banedanmark tidsplanen for sporarbejdet på strækningen fra Helsingør til Hellerup.

Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

- Det er glædeligt, vi har holdt tidsplanen, så vi på den måde har minimeret generne for vores naboer langs strækningens samt Kystbanens mange pendlere. Vi har set frem til at åbne en Kystbane i bedre form og med færre fejl i sporet, siger Andreas Christoffer Lund, der er projektleder i Banedanmark.

Og det glæder Pendlerklubben Kystbanen:

- På pendlernes vegne er jeg naturligvis meget tilfreds med, at banen åbner til tiden, siger Michael Randropp, der er talsmand for pendlerklubben. 

Men, men, men...

Det er dog ikke helt slut med sporarbejde på Kystbanen endnu.

For i tidsrummet fra Fra den 13. august og frem til den 10. september udfører Banedanmark fortsat det afsluttende sporarbejde på strækningen.

Det arbejde vil pågå i tidsrummet fra klokken 20:30 indtil 04:30. Her vil der køre færre tog end normalt. Banedanmark anbefaler, at man holder øje med Rejseplanen, hvis man skal køre på strækningen i dette tidsrum.

Derudover er det først fra næste uge, et vanligt antal tog kører i myldretiden. Indtil på mandag kører seks i stedet for ni tog i timen til og fra Kystbanens største stationer.

Årsagen er, at sporet skal "sætte sig", som Banedanmark beskriver det, før det sædvanlige antal tog igen kan køre på strækningen med høj hastighed.

Sådan arbejdes der på Kystbanen henover sommeren.
Sådan arbejdes der på Kystbanen henover sommeren.
Foto: Banedanmark

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik