Forsinkede tog: DSB mangler lokoførere og har svært ved at få nye

Forsinkede og aflyste tog og færre daglige afgange. Det er konsekvenserne for passagererne på S-banen, fordi DSB mangler lokomotivførere.

05:57

DSB mangler lige nu 15-20 mand på S-banen, og det har konsekvenser for de mange tusinde passagerer, som hver dag rejser med S-tog.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

1 af 2

Rejsende på blandt andet S-togslinje C og H har gennem perioder af 2019 oplevet en længere rejsetid, når de skulle med toget. Og så har der i løbet af året kørt færre S-tog på linjerne.

Altsammen på grund af manglende togpersonale i DSB. 

- Det har den konsekvens, at hvis vi for eksempel har et sporarbejde, der koster ekstra folk, eller hvis vi har forhøjet sygdomsfravær, så er vi meget følsomme over for udsving, og det kan have konsekvenser for driften, siger midlertidig chef for togdrift i DSB, Rolf Møller Pedersen. 

Læs også Nyt signalsystem skal undgå forsinkelser

Siden 2010 er DSB gået fra at have 513 lokoførere ansat i virksomheden til i dag at have 457. 

Det betyder blandt andet, at der lige nu mangler 15-20 mand til at køre togene på S-banen, og det har betydning på driften på S-togslinjerne, hvor der på en normal hverdag er 350.000 rejser.

Kamp om arbejdskraft 

For at blive lokofører i DSB er det et krav, at man har en teknisk erhvervsuddannelse, en teknisk studentereksamen eller en matematisk studentereksamen. 

Vi har været igennem 18-måneders uro. Det er overskriften.

Thomas Bryan-Lund, tillidsmand for lokoførerne. 

Lige nu er der mangel på faglærte i hovedstaden og rift om de unge, og det presser DSB i jagten på nye elever. 

- I dag er det lidt sværere end tidligere at få nye elever. Arbejdsmarkedet er rimelig ophedet i øjeblikket, så der er kamp om nye medarbejdere. Og det er ikke kun hos DSB, men alle erhvervsvirksomheder som har svært ved at få nye folk, lyder det fra Rolf Møller Pedersen. 

Og manglen på lokoførere lægger pres på dem, der er lige nu kører togene.

- I øjeblikket lider vi under, at vi mangler folk, og det giver os et dårligt arbejdsmiljø, siger tillidsmand for lokoførerne, Thomas Bryan-Lund. 

Det er ikke kun udfordringen med at rekruttere faglærte, som presser DSB på at have lokoførere nok til S-banen.

En længere strid mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har fået flere lokoførere til at vende DSB-ledelsen ryggen.

Alene i 2019 er syv procent af lokoførerne stoppet, hvilket er flere, end DSB havde forventet. 

- Vi har været igennem 18-måneders uro omkring vores lokalaftaler og overenskomstforhold. Der er nok overskriften, siger tillidsmand for lokoførerne, Thomas Bryan-Lund. 

Politikerne skal på banen og forsikre om jobgaranti til lokoførere på S-banen. Sådan lyder budskabet fra lokoførernes tillidsmand, Thomas Bryan-Lund.  Foto: Tobias Schiøler / TV 2 Lorry

Læs også Cyklister frustrerede over stribevis af meningsløse lyskryds

Strid om arbejdstid

Sidste år blev togdriften standset i hele landet den 5., 21. og 28. november, da lokoførerne sammen gik i strejke. Dette betød, at togdriften over flere omgange gik i stå i flere timer. 

På perronerne kunne de ventende passagerer høre stemmen i højtalerne fortælle, at de stillestående tog skyldtes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Striden skyldtes, at DSB den 1. april havde meldt sig ind i Dansk Industri og dermed droppet de offentlige overenskomster, som de fleste DSB-ansatte var på.

Særligt handlede uenigheden mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund om, hvor meget indflydelse DSB-medarbejderne fremover skulle have på planlægningen af deres arbejdstid.

I december 2018 faldt en endelig aftale på plads om lokoførernes arbejdstid mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, men konflikten har kostet medarbejdere.

- Mange er stoppet i DSB, fordi de simpelthen er blevet metaltrætte af, at der har været så mange måneders uro. Og så sammenholdt med, at det er så nemt at få et arbejde lige nu, hvis man er håndværker, siger Thomas Bryan-Lund. 

Læs også Skilte ’narrede’ bilister til at bruge betalingsbro - nu ændres de

Førerløse S-tog truer

Siden den tidligere regering lavede en togaftale i 2017 med førerløse S-tog som hovedpunkt, har dette været et stort omdrejningspunkt blandt ansatte i DSB. 

Og ifølge lokoførernes tillidsmand vælger mange unge netop jobbet som lokofører fra på grund af den jobmæssige usikkerhed i fremtiden. 

Hvis ikke vi kan rekruttere flere lokoførere, så er vi nødt til at tilpasse køreplanen.

Rolf Møller Pedersen, midlertidig chef for togdrift i DSB. 

Derfor bør politikerne gå ind og forsikre lokoførerne om deres job, så unge kan se en fremtid med jobbet, mener tillidsmanden. 

- Vi har en tidligere transportminister, der lovede førerløse S-tog i 2024, og det er meget hurtigt. Så hvis du er et ungt menneske i dag og tænker på at blive lokofører, så er det nok ikke lige S-tog, du søger i første omgang. Der skal håndfaste garantier på bordet, så vi kan sikre, at folk, der har et arbejde i S-tog, også har et i morgen, siger Thomas Bryan-Lund. 

Dyr kampagne for at få flere lokoførere

I kampen om at sikre sig nye lokoførere har DSB brugt rekordmange penge på markedsføring.

Og det kommer nu til at hjælpe på den korte bane, forsikrer Rolf Møller Pedersen. 

- Hvis ikke vi kan rekruttere flere lokoførere, så er vi nødt til at tilpasse køreplanen i forhold til det antal mennesker, vi har. Men der er 16 mand, der bliver færdiguddannet her i december, og der er yderligere, 16 der bliver færdig i det første kvartal af 2020, siger Rolf Møller Pedersen.

Ifølge Rolf Møller Pedersen er mange lokomotivfører-elever snart klar til at afhjælpe på det nuværende problem med manglen på lokoførere til S-banen.  Foto: Andreas Madsen / TV 2 Lorry

Læs også Ny togkøreplan trådt i kraft – det betyder den for dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik