Kommende gymnasieelever skal fortsat fordeles efter forældrenes indkomst i nogle dele af landet, som det blev besluttet i juni sidste år.
Med en ny justering af aftalen, som et smalt flertal i Folketinget mandag er blevet enige om, risikerer de ikke længere at blive fordelt efter lodtrækning, men derimod efter afstand til skolen.
Men det er en dårlig lappeløsning på en allerede dårlig aftale. Det mener Morten Dahlin, der er medlem af Folketinget for Venstre.
- Vi synes, at det er grundlæggende forkert at flytte rundt med de unge mennesker som var de brikker i et brætspil, siger han til TV 2 Lorry.
- Nu har man lavet en tillægsaftale, hvori man stadig vil tvangsfordele elever efter forældrenes indkomst, og hvor man så nu kan blive tvangsfordelt til et gymnasium, der ligger op til 45 minutter væk.
FAKTA: Her er hovedpunkterne i tillægsaftale om gymnasier
Læs mere om hovedpunkterne i tillægsaftalen her:
- Kortere transporttid.
Eleverne skal bruge mindre tid på transport mellem hjem og skole. Derfor får de fremover maksimalt 45 minutters transport til skolen. Med de gældende regler - og den tidligere aftale - var det en time.
Eleverne kan dog stadig søge ind på et gymnasium, der ligger længere væk, hvis de selv ønsker det.
- Afstand afgør fordeling.
Hvis der er flere ansøgere end pladser i fordelingszoner, er det ikke længere lodtrækning, men transporttid, der afgør, hvem der får pladsen.
Sådan har det været uden for de store byer i den hidtidige aftale. Nu bliver det også sådan omkring Aarhus, Odense og København.
- Kommende elever kan søge frit.
Med den nye aftale kan man stadig frit søge gymnasium, og ministeriet vurderer, at langt de fleste fortsat vil få deres førsteprioritet opfyldt. Andelen af ansøgerne, der vil få deres førsteprioritet opfyldt, vil således ikke blive ændret i forhold til i dag.
- Regionerne skal vægte nærhed.
Hvis en kommende elev ikke kan få en plads på et af de fire prioriteter, som vedkommende har haft, så skal regionerne først og fremmest lægge vægt på ansøgerens transporttid, når de skal tildele et uddannelsessted.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Forligskredsen bag aftalen er enige om, at når man erstatter lodtrækning med transporttid i fordelingen af pladserne på gymnasierne, så får kommende elever større chance for en plads på det lokale gymnasium.
Det er Morten Dahlin dog lodret uenig i.
- De prøver at rette op på den aftale, de havde lavet. Med den her aftale vil tusindvis af gymnasieelever i større byer blive tvunget til at gå i skole længere væk fra, hvor de bor. Hvis du tvinger en fra Herlev til at tage til Birkerød og gå i skole, så vil hans trivsel blive dårligere.
- Man burde starte forfra og sige, at elever i større byer skal have frit skolevalg, slår han fast.
Vil forhindre skæv fordeling
Aftalen om de gymnasiale uddannelser blev indgået i juni sidste år mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Kristendemokraterne, Alternativet og Dansk Folkeparti.
Sidstnævnte har dog trukket sig fra aftalen for nylig. Samtidig blev drøftelserne om aftalen genoptaget, efter at De Radikale ønskede elementet om lodtrækning fjernet.
Med gymnasieaftalen vil kommende gymnasieelever fremover blive fordelt efter, hvor meget deres forældre tjener. Målet er ifølge aftalepartierne at sætte en stopper for en skæv fordeling, som gælder uddannelsessteder særligt i hovedstadsområdet.
Her viser tendensen nemlig, at eleverne klumper sig sammen efter social, kulturel og etnisk baggrund, og det skævvrider uddannelsesstederne
Den del af aftalen er der ikke blevet ændret på med den nye tillægsaftale.
