Modstand mod ny tvangsaftale vokser i Greve: "Vores gymnasium bliver ødelagt"

Med gymnasiets rektor som effektiv spydspids vil en protestgruppe fortsat kæmpe for det frie valg på gymnasierne. Frygten er, at flere unge fra Greve vil ende på andre gymnasier på Vestegnen, lyder det fra gruppen.

- Vi vil rigtig gerne redde Greve Gymnasium. Vi synes, det er et velfungerende gymnasium, hvor der er gode rammer. Og det er vi bange for, bliver ødelagt med den nye aftale. Gymnasiet har stor succes, også selvom der er over 20 procent som er ikkeetnisk danske, og det hænger sammen med et godt læringsmiljø.

Sådan lyder ordene fra Sanne Astrup, der er en del af styregruppen i protestgruppen "Stop tvangsflytning af Greves gymnasieelever", der i disse dage samler sig i Greve.

Gruppen består af forældre i Greve, som frygter for deres børns uddannelse i fremtiden, og på bare få uger har gruppen fået over 1000 medlemmer.

Alle er de imod den nye politiske aftale fra 2020, som ændrer optagelsesvilkårene på de almengymnasiale uddannelser HF og STX og de erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX.

Skal stoppe skæv fordeling af elever

Aftalen betyder, at man i såkaldte ”fordelingszoner” ikke kun ser på de unges ønsker om uddannelsessted, når de nye elever skal fordeles på uddannelserne – men ser også på forældrenes økonomi.

Målet er ifølge aftalepartierne at sætte en stopper for en skæv fordeling, som gælder uddannelsessteder særligt i hovedstadsområdet.

Her viser tendensen nemlig, at eleverne klumper sig sammen efter social, kulturel og etnisk baggrund, og det skævvrider uddannelsesstederne, hvor nogle bliver meget populære, mens andre ikke har ansøgere nok.

Men det argument holder ikke, lyder det fra Sanne Astrup.

Man glemmer hensynet til eleven

Hun mener, at den politiske aftale er forfejlet og ødelægger hensynet til den enkelte elevs tilknytning til lokalområdet.

- Det handler om, at man har et ønske om, at der skal være ni procent flere elever fra lavindkomstgrupperne på Greve Gymnasium. Men det er pladser, som skal tages fra mellem- og højindkomstgrupperne fra dem, som bor i Greve i forvejen.

- Og så bliver der elever, som skal tage til Albertslund og Høje-Taastrup, og det er dumt for det sociale, og for fritidslivet også. Det er ikke fedt, at man kan se alle de venner, som har gået i skole med, gå ind på gymnasiet i ens egen by, mens man selv skal tage både bus og tog for at komme til sit gymnasium, siger Sanne Astrup til TV 2 Lorry.

Samtidig pointerer hun, at Greve gymnasium er kommet i fordelingszone med både Albertslund, Høje-Taastrup, Hvidovre og Rødovre, som alle står med andre udfordringer end i Greve.

Rektor bakker op

Og hun står ikke alene.

Mette Trangbæk der er rektor på Greve Gymnasium har tidligere udtalt sig i skarpe vendinger om den politiske aftale for de gymnasiale uddannelser.

I et åbent brev har rektoren tidligere påpeget, at Greve Gymnasium ikke har nogen skæv fordeling. Samtidig gør gymnasiet meget for at styrke elevernes fællesskab på tværs af kultur og etnicitet.

- Vi ser på de her klikedannelser, og vi synes, det er vigtigt, at elever blander sig på tværs af årgange, køn og etnicitet. Når vi oplever grupper, så indfører vi faste pladser i kantinen på klasseniveau, har hun tidligere forklaret.

Tirsdag havde rektor så inviteret Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen til en snak om de konsekvenser, det vil have for Greve Gymnasium, når aftalen implementeres til næste år.

Håbet er ifølge Sanne Astrup, at Ellemann-Jensen vil lytte til protesterne fra de lokale borgere og støtte op om initiativet for at ”redde Greve gymnasium”.

- Vi vil gerne sætte spot på nogle uhensigtsmæssigheder i denne her aftale, og så håber vi, at vi kan være med til at pege i en retning af, at vi ikke skal være det eneste veldrevne gymnasium i denne her fordelingszone. Så må vi have Roskilde og Køge på banen også. Vi vil gerne løfte, men det er hårdt at løfte så mange gymnasier alene, og det koster i Greve, siger hun.

TV 2 Lorry besøgte i 2020 Greve Gymnasium som trods udfordringer oplever en stor tilstrømning af elever:


Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Valg til Folketinget