Bryd tabuet: Danskerne deler personlige historier om psykiske lidelser

Flere hundrede personer deler under hashtagget #brydtabuet på Twitter deres egne personlige historier om psykiske lidelser lige fra stress og angst til selvmordstanker.

"Hej, jeg hedder Anna, og jeg har en velbehandlet depression og tager antidepressiv hver dag. Jeg har et i dag på alle måder godt og velfungerende liv. Og jeg er altid lidt bange for at blive så syg, at jeg skal indlægges igen. Altid."

Sådan skriver Anna Skarum fra København på det sociale medie Twitter, hvor hundredevis af brugere i disse dage deler deres egne personlige historier om et liv med psykiske lidelser.

quote Derfor er det vigtigt for mig at være med til at sætte fokus på, at man sagtens kan have et godt liv og være glad trods psykisk sygdom

Anna Skarum

Historierne bliver alle fortalt under hashtagget #brydtabuet, så de til sammen udgør en større mængde personlige historier om stress, angst, ensomhed og selvmordstanker. 

- Jeg kom forbi et opslag, hvor en anden Twitter-bruger havde delt sin historie om ensomhed for at bryde tabuet. Men det var først, da jeg så, at andre skrev, hvor svært de havde ved at dele deres personlige historier, at jeg tænkte, jeg måtte dele min egen for at få gjort noget ved tabuet omkring psykiske lidelser, siger Anna Skarum til TV 2 Lorry.

Et godt liv på trods af psykisk sygdom

For Anna Skarum startede det hele med en svær depression for seks år siden, der i dag stadig er i hendes liv - dog i en mere moderat udgave, så hun i dag har det godt, men stadig får behandling for sin depression.

-  Jeg er meget åben omkring det, og hvis folk ikke selv har haft en psykisk sygdom, så kender de helt sikker én, der har haft det. Derfor er det vigtigt for mig at være med til at sætte fokus på, at man sagtens kan have et godt liv og være glad trods psykisk sygdom, siger Anna Skarum.

Flere, som TV 2 Lorry har været i kontakt med, fortæller hvordan det kan være svært i forhold til arbejdsmarkedet at være åben omkring sin psykiske sygdom.

Der mangler nemlig en brede accept blandt virksomhederne omkring de psykiske sygdomme.

quote Vi er nødt til at holde op med at frygte for, hvad åbenhed omkring psykiske lidelser kan få af konsekvenser.

Anna Skarum

Men ifølge Anna Skarum bør det være det mindste problem.

- Vi er nødt til at holde op med at frygte for, hvad åbenhed omkring psykiske lidelser kan få af konsekvenser. Derfor skal vi snakke åbent og så meget som muligt om det, så det bliver lige så kedeligt og ligeså normalt, som hvis man har lungebetændelse, siger Anna Skarum.

Mange har fortalt deres historie

Men selvom der nu på Twitter er kommet en lind strøm af personlige opslag, så kan Anna Skarum godt huske, hvordan hun følte, dengang sygdommen ramte.

- Jeg følte mig skamfuld, og frygteligt ensom, da jeg første gang blev syg med min depression. Men det skal vi have gjort op med, for ligesom det ikke er folks egen skyld, når de bliver syge, så er det heller ikke folks egen skyld, hvis de bliver ramt af en psykisk sygdom, fortæller hun og fortsætter:

- Derfor er det helt fantastisk, at man på Twitter nu ser, hvordan der bliver skabt en tryghed hos folk omkring det, og hvordan det får andre til også at tale åbent om det personlige emne. 

Og som Anna Skarum har mange andre - både kendte og ukendte - også fortalt deres historie under hashtagget #brydtabuet. Du kan se et lille udpluk her: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik