Godsejer Johan Scheel viser stolt hvor lidt generatoren fra hans solceller på laden larmer, da TV2 Lorry møder ham på Ryegaard og Trudsholm godskontor.
Han er en af de landmænd, som har set muligheden for nye afgrøder med grøn energi.
- Vi tror, at det at kunne producere grøn strøm er kommet for at blive, og at efterspørgslen er kommet for at blive, fortæller Johan Scheel og fortsætter.
- Vi ser jo ind i, at den globale opvarmning gør, at vores klima ændrer sig, og at vi får tørre somre med mindre nedbør, så vi kan høste mindre. Men til gengæld når der er en tør sommer med meget sol, er det rigtig godt at producere strøm.
Johan Scheel har derfor sendt et forslag afsted til Lejre Kommunes Plan og Bæredygtighedsstrategi med tre af sine marker, som han tænker kunne blive omdannet til solcelleanlæg.
Ifølge et dataudtræk fra Energistyrelsen er der over hundrede solcelleplaner på tegnebrættet over hele landet, dog i forskellige stadier af godkendelsesprocessen.
I TV 2 Lorrys sendeområde er der, udover markerne i Lejre, planer i Høje-Taastrup Kommune, hvor en grusgrav er udset til solceller.
De planer er lige nu sat på pause, da grusgraven ikke er færdig udgravet. I Helsingør er der snak om et anlæg, som indenfor de næste par uger begynder i høring.
Bekymrede naboer
Pernille Westh har den seneste tid sat sig grundigt ind i naturfredninger, og hun har sammen med en borgergruppe lavet en underskriftsindsamling samt sendt et brev til kommunen med brugergruppens bekymringer.
Fra Pernille Wesths gård kan hun se over på en af godsejerens udsete marker.
- Jeg synes, at det er et problem, hvis solcelleparken skal placeres lige op af en bevaringsværdig landsby i et landskab, som har kulturhistorisk bevaringsværdig, og i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Det er også et istidslandskab og ligger inden for kystnærhedszonen, siger hun.
Er det bare en masse undskyldninger, du har fundet på for ikke at få ødelagt din udsigt?
-Nej, det er det ikke. Jeg mener, det er rigtig vigtigt, at der er smukke landskaber og smuk natur i Danmark. Jeg mener, man skal lægge det steder, hvor det ikke skæmmer naturen og ødelægger landskabet, siger Pernille Westh og understreger, at hun er tilhænger af grøn energi, og at hendes egen gård har solceller på taget.
På den anden side af marken ligger der et sommerhusområde. Her møder planerne om solceller marken heller ikke ligefrem opbakning.
Bjarne Zetterström og Inga Seier Petersens sommerhus har ligget med udsigt over landskabet i over 30 år.
De bor til hverdag i Farum midtby og bruger deres sommerhus i istidslandskabet som et åndehul.
- Vi har det ligesom mange andre mennesker. Vi er store tilhængere af den grønne energi, men bare ikke lige her. Vi synes ikke, det er ideelt, at de skal komme og klistre markerne til med sådan et industrianlæg. Det vil komplet forandre landskabet, siger Bjarne Zetterström, og Inga Seier Petersen følger op.
- En solcellepark, som her er på tegnebrættet, er jo faktisk et stort industrianlæg. Det vil sige, at man lægger industri ud i det åbne landskab, og det synes jeg ville være synd.
Pernille Westh mener, at solcelleparkerne slet ikke skal på tale grundet de forskellige bevaringsværdige forhold.
- Vi er rystede, og det påvirker os rigtig meget, Vi bliver nødt til at kunne stole på, at de områder, som er udlagt som bevaringsværdige og værdifulde, bliver bevaret og passet på. Vi borgere skal kunne stole på vores kommune, siger Pernille Westh, der også har kontaktet Lejres lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening.
De har også sendt en opfordring til kommunens Center for Teknik og Miljø, om at de bør udarbejde en helhedsplan for opstilling af solcelleanlæg, som skal ske med respekt for natur- og landskabsmæssige værdier.
Første tegn til efteråret
På Lejre Rådhus er borgmester Carsten Rasmussen meget opmærksom på debatten om solcelleparkerne, selvom det er så tidligt i processen, at forvaltningen endnu ikke er startet med at kigge på sagen.
Carsten Rasmussen vil gerne have, at Lejre Kommune bliver kendt som en klimakommune, men han anerkender, at placeringen af solcelleparker skal være så hensigtsmæssig som muligt.
- Der er mange hensyn at tage, men solcelleparker er det, som giver rigtig meget energi. Derfor må man sige, at der i omstillingen vil være behov for solcelleparker. Så skal de bare placeres de rigtige steder, siger Carsten Rasmussen, da TV 2 Lorry møder ham foran rådhuset.
De første tegn på om disse tre marker overhovedet kommer på tale til solceller, kommer først, når Lejre Kommune begynder at forhandle den nye kommuneplan.
De borgere, som frygter idéen om solceller, vil kunne se de første tegn til august, når forlaget kommer frem, siger Carsten Rasmussen.
Et Cowboymarked
Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han ser overordnet positivt på tendensen med solceller, men peger på, at der mangler regulering på det voksende solcellemarked.
- At solcellerne er faldet så meget i pris, og at der er mange firmaer, der arbejder med projekterne, gør det helt tydeligt, at der skal mere regulering til. Det er simpelthen blevet et cowboymarked, hvor der nærmest ikke er nogen faste regler for, hvad man kan, og hvad man må, siger Brian Vad Mathiesen.
Det er nemlig lige nu op til de enkelte kommuner at bestemme, om placeringen af en solcellepark er hensigtsmæssig eller ej.
- Det er afgørende, at vi får en sonderingsordning efter min mening. Vi skal have en rød, gul og grøn -sonderingsordning, hvor der er steder, man gerne må sætte solceller, og nogle hvor man slet ikke må, og så en gul zone hvor det skal vurderes om man må, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.
Han er en af forskerne bag en rapport fra 2017, der allerede dengang problematiserede mangel på regulering på området. Forskerne kom også frem til, at de store tage teknisk set kunne levere omkring to tredjedele af Danmarks elforbrug.
- Vi ved, at der er masser af store tage, for eksempel her i hovedstaden, som vi med fordel kan placere solceller på. Så er vi tæt på de store elforbrug, og vi undgår at skulle bruge marker, hvor vi kunne lave fødevarer eller have haft uberørt natur, siger Brian Vad Mathiesen.
