Her er æggene ikke på køl: - Det er helt unødvendigt

Selvom æggene er købt hos en gårdforhandler anbefaler Fødevarestyrelsen stadig, at man opbevarer dem på køl efterfølgende.

På det økologisk speciallandbrug Hegnsholt i Lejre Kommune går hønsene frit og æggene sælges i stalddøren uden for butikken. 

Samtidig er ægggene er ikke på køl længere og det er nyt.

- Det må vi gerne, fordi vi sælger dem som stalddørssalg, hvor der er kommet nogle nye regler om, at æggene ikke behøver at være på køl, så længe de sælges under stalddørsordningen, siger Johanne Schimming, indehaver af Hegnsholt Gårdbutik, til TV2 Lorry.

Æggekøleren er altså slukket på Hegnsholt, og det samme mener Johanne Schimming skulle ske i detailhandlen.

- Jeg synes det er et kæmpe ressourcespild ude i supermarkederne, hvor der kun er køleskabe stående til at brænde CO2 af for at holde vores æg på køl - og det i en situation, hvor det er helt unødvendigt, siger hun.

Grønt lys til stalddørssalg

Danmark er faktisk det eneste land i EU hvor æggene er på køl. Alligevel mener Fødevarestyrelsen, at det skal de blive ved med i detailhandlen.

- Hvis man opbevarer æg udenfor køl, og der er salmonella i, så kan salmonellabakterierne jo vokse. Det de ikke, hvis de er på køl, siger Annette Perge, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, til TV 2 Lorry.

Hun fortæller, at det har været på tale, at man bruger mere energi, ved at æggene skal opbevares på køl, og det er et faktum man skal tage med i overvejelserne fremadrettet.

- Men lige nu og her, der har vi fortsat kravet på grund af fødevaresikkerhed og madspild, siger Annette Perge.

Hos Hegnsholt bliver æggene ikke længere opbevaret på køl inden de sælges.
Hos Hegnsholt bliver æggene ikke længere opbevaret på køl inden de sælges.
Foto: TV 2 Lorry

Nu har Danmark en meget lav forekomst af salmonella, og Fødevarestyrelsen har da også givet grønt lys stalddørssalg af æg som ikke er på køl, da det er helt fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ifølge Anette Perge skyldes det blandt andet, at ved stalddørssalg er æggets vej til forbrugerne kortere, fordi det er i nærområdet, man køber dem. 

- Men vi anbefaler stadig forbrugerne at opbevare æggene på køl, siger hun.

En ekstra sikkerhed

Grunden til, at det er sådan, er, at man har haft en indsats overfor salmonella gennem mange år og er kommet langt ned i forekomsten af salmonella. 

Det er dog ikke sådan, at man har udryddet det fuldstændigt.

- Vi har et tætmasket prøveprogram, men da æg er af et biologisk materiale, kan man aldrig sige, at der er en 100 procent sikkerhed. Så det, at opbevare dem på køl, gør, at salmonellaen ikke vokser, hvis det er på æggene. Jo mere salmonella, der er i æggene, jo mere syg bliver man, siger Annette Perge.

Samtidig er det en fordel at opbevare æggene på køl, hvis der er fordærvelsesbakterier på dem for så vil de kunne holde sig længere tid, end hvis de ikke opbevares på køl, lyder det.

Anette Perge indrømmer dog at som situationen er i dag, hvor der stort set ikke er salmonella i æg længere, så har det mindre betydning om de er på køl eller ej.

- Men vi har fastholdt det, som den ekstra sikkerhed, det er, siger hun


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik